Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 2. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 321 alm. del,som jeg hermed besvarer. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af samrådsspørgsmål MPU alm. del - samrådsspørgsmålAC fremsende en oversigt over de forskellige finansieringsforslag, der er bragt frem i forhandlingerne?

Svar:

Følgende lande og landegrupperinger har mundtligt eller skriftligt i klimaforhandlingerne fremsatkonkrete forslag på finansieringsområdet: AOSIS (sammenslutning af små, lavtliggende Ø-stater), DenAfrikanske Gruppe, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Colombia, Costa Rica (på vegne af CostaRica, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Panama), EU, G77, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Korea,LDC’erne (Least Developed Countries), Mexico, New Zealand, Nigeria, Norge, Pakistan, Papua NewGuinea, Saudi Arabien, Sri Lanka, Tuvalu, Uzbekistan, USA og Schweiz.Flere af finansieringsforslagene bliver aktuelt ikke diskuteret i klimaforhandlingerne. Opmærksomhedenretter sig især mod finansieringsforslagene fra Norge og Mexico, herunder mulighederne for atkombinere de to. Nedenfor er de i forhandlingerne omtalte finansieringsforslag beskrevet.MexicoDet mexicanske finansieringsforslag adskiller sig fra andre Ikke-Anneks I-landes finansieringsforslagved at også de mere velstillede Ikke-Anneks I-lande skal bidrage finansielt til en international klimafond,men netto dog stadig modtage mere end de leverer, når de modtagne bidrag fra fonden indregnes. Demindst udviklede udviklingslande er undtaget fra at yde bidrag. Mexico foreslår, at nationale bidrag tilklimafonde udregnes på baggrund af landes befolkningstal, BNP og CO2-udledninger. Alle deindbetalte midler går til en ny multilateral fond under UNFCCC kaldet World Climate Change Fund,hvilket blandet andet giver mulighed for at imødekomme Bali Action Plans krav om at finansieringenskal kunne måles, rapporteres og verificeres. Fonden skal finansiere såvel reduktionsindsatser somtilpasningsindsatser. Forslaget indeholder ikke nærmere definitioner af mulige kilder for finansiering.NorgeNorge foreslår at en mindre del af udledningskvoterne (landekvoterne, også kaldet Assigned AmountUnits) ikke uddeles til lande omfattet af reduktionsforpligtelse, men derimod bortauktioneres af en

overnational enhed, eksempelvis af en international bank. Indtægten fra auktioneringen skal såoverføres til klimaindsatsen i udviklingslandene. Ved overnational auktionering er finansieringskildenikke knyttet til nationale budgetter, hvilket øger sikkerheden for, at midlerne også i praksis allokeres tilde aftalte indsatser. Det norske forslag indeholder ikke nærmere specifikationer af, hvordan pengeneadministreres.Mexico og Norge samt flere andre arbejder på muligheder for at kombinere forslagene ud fra denbetragtning, at det ene forslag indeholder en præcis angivelse af kilder, det andet af kriterier for bidrag.Herved supplerer forslagene hinanden.G77G77-landenes fælles finansieringsforslag, som også Kina støtter, beskæftiger sig med principper forfinansiering. De kræver blandt andet at finansieringen til udviklingslandene, der må følge en fremtidigklimaaftale bliver additionel til I-landenes bistandsforpligtelser. Desuden kræver de en tæt styring fraUNFCCC's side af den finansielle mekanisme. De foreslår konkret, at der overføres midler svarende tilmellem 0,5 og1 % af udviklede landes BNP til støtte til klimaindsatsen i udviklingslandene. G77 betonerbehovet for finansiering til både reduktions-, tilpasnings- og teknologiaktiviteter, og de foreslåroprettelsen af specialiserede fonde for hvert område.KinaKinas eget finansieringsforslag lægger tæt op af G77-landenes og gentager behovet for at midlersvarende til mellem 0,5 og 1 % af udviklede landes BNP overføres til klimaindsatsen iudviklingslandene. Kina betoner særligt finansiering til reduktionsindsatser, herunder støtte tilteknologiaktiviteter inklusive opkøb af patenter på klimavenlige teknologier. Også Kina foreslåroprettelse af nye fonde, men også reformer af Klimakonventionens nuværende finansielle mekanisme,den Globale Miljøfacilitet, GEF.ArgentinaArgentina betoner behovet for finansiering af teknologi. Konkret foreslår de, at Parterne til en nyklimaaftale bidrager efter FN's almindelige bidragsnøgle (UN Scale of Assesment) eller et andet systemefter UNFCCC's beslutning. Midlerne allokeres i en international klimafond. Denne kunne ifølgeforslaget indrettes som den eksisterende Montreal Protocol Fund (ozon) eller som Tilpasningsfondenunder Kyotoprotokollen. Fonden skal støtte kapacitetsopbygning, opkøb af licenser og patenter ogkonkrete aktiviteter i udviklingslandene.Afrikanske GruppeDen afrikanske gruppe tager udgangspunkt i den historiske ulighed i fordeling af tilpasningsmidler og harfokus på, at der er behov for at styrke afrikansk-regionale løsninger. De lægger især vægt på nem adgang(ikke-bureaukratisk) til støtte og behovet for at støtte kapacitetsopbygning i afrikanske stater. De nævnerligeledes behovet for at støtte varslingssystemer, sårbarhedsanalyser og -kortlægning og regionale centre tilstøtte af tilpasning.BrasilienBrasilien lægger vægt på finansiering til teknologi til støtte af reduktioner og tilpasning. De foreslåroprettelsen af en teknologifond, der støtter forskning og udvikling samt foretager og opkøb af patenter oglicenser. De kræver, at mekanismen skal være under UNFCCC's myndighed.

AOSISSammenslutning af små, lavtliggende ø-stater lægger mest vægt på finansiering til tilpasning men ogsåreduktionsindsatser er vigtige. De foreslår oprettelse af en tilpasningsfond under klimakonventionen, enkatastrofefond og en teknologifond. De lægger vægt på, at bidrag til en tilpasningsfond skal ske efterforureneren-betaler-princippet. AOSIS har i nogle sammenhænge nævnt afgifter på fly- og skibstransportsom mulige finansieringskilder. Finansiering skal være additionel til nuværende bistandsforpligtelser.Forslaget lægger vægt på, at fondene er under UNFCCC's myndighed og at lande har nem og lige adgang tilfondenes midler.

SchweizSchweiz foreslår, at landes bidrag til den finansielle arkitektur baseres på en global CO2-afgift på 2 USdollars per tons CO2-udledning. Lande med et CO2-udslip på mindre end 1,5t per indbygger erundtaget. Det foreslås at landene skal indbetale de opkrævede afgifter til en National Adaptation Fund(NAF) og til en fælles Multinational Adaptation Fund (MAF). Bidraget til den fælles fond afhænger aflandets indkomstniveau. De foreslår tre kategorier af lande. Lavindkomstlande skal betale 15 % til denfælles fond MAF. Mellemindkomstlande skal betale 30 % og højindkomstlande skal betale 60 %.Resten af midlerne går til den NAF.KoreaKorea foreslår indførelsen af finansieringsmekanismen NAMA (National Appropriate Mitigation Action),der kan beskrives som en udvikling og omformning af den nuværende CDM-mekanisme.Ikke Annex 1lande skal ifølge forslaget lave reduktioner, der kan sælges på Verdensmarkedet.IndienIndien betoner behovet for finansiering til teknologioverførsel, men understreger at finansiering tilklimaindsatsen ikke må trække ressourcer fra fattigdomsbekæmpelse og udvikling, der har første prioritet.Indien forslår oprettelsen af en Global Fund for Reversing Climate Change Impact. De lægger vægt på atfinansiering er additionel i forhold til eksisterende bistand og at fonde er under UNFCCC’s myndighed.