|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 301 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).
Spørgsmål 301
Vil ministeren stille krav om luftkvaliteten i danske byer svarende til de amerikanske krav, der er markant skrappere end både EU’s og Danmarks, og som derfor sparer menneskeliv, jf. omtale i Berlingske Tidende den 12. februar 2009?
Svar
Den amerikanske grænseværdi på 15 µg/m3 er et treårigt vægtet gennemsnit af målinger foretaget på baggrundsstationer og gælder eksempelvis ikke for trafikerede gader.
I Europa trådte et nyt luftkvalitetsdirektiv i kraft den 11. juni 2008. I direktivets bilag 14 opstilles en oversigt over de nye bestemmelser, der er indføjet om luftens indhold af PM2,5. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning inden den 11. juni 2010.
I bilaget er der opstillet fire målsætninger for PM2,5:
Det første mål gælder reduktion af befolkningens eksponering. Ud fra målinger af PM2,5 i bybaggrundsområderne i hele landet i perioden 2008 – 2010, fastlægges det aktuelle PM2,5-niveau som et gennemsnitstal. Afhængigt af niveauet får landene tildelt et nationalt mål for reduktion af niveauet af PM2,5.
Miljøstyrelsen venter, at det danske niveau ligger mellem 13 µg/m3 og 18 µg/m3. På den baggrund ventes en foreløbig målsætning om at reducere PM2,5-niveauet med 15 % inden 2020 i Danmark. Det svarer til mellem 11 µg/m3 og 15 µg/m3. Den endelige og bindende individuelle reduktionsmålsætning bliver først fastlagt i 2013, når niveauet i de enkelte lande er kendt. Dette ligger på et niveau, der er under eller sammenligneligt med USA’s grænseværdi på 15 µg/m3.
Det andet mål er en forpligtelse til at overholde en eksponeringskoncentration, regnet som gennemsnit for alle målinger i bybaggrunden, på 20 µg/m3 i 2015. Tallet er således udtryk for et gennemsnit af alle målte værdier i bybaggrunden i løbet af et kalenderår.
Disse to målsætning er dem, der bedst kan sammenlignes med den amerikanske grænseværdi, idet de opgøres for bybaggrundsluft.
Det tredje mål er en målværdi, der ikke er bindende for medlemslandene, regnet som årsmiddelværdi på 25 µg/m3, der skal være opfyldt i 2010, gældende for hele landet. Da den ikke er bindende for medlemslandene, kan der ikke rejses sag mod lande, hvor den ikke bliver overholdt.
I 2015 bliver Ã¥rsmiddelværdien pÃ¥ de 25 µg/m3 til en bindende grænseværdi (regnes som et fjerde mÃ¥l), som landene er forpligtet til at overholde. Den er stadig gældende for hele landet. I fase 2 skal det i 2013 vurderes, om det pÃ¥ grundlag af yderligere oplysninger om sundheds- og miljøvirkninger, teknisk gennemførlighed og erfaringer med mÃ¥lværdien i medlemsstaterne, vil være muligt at fastsætte en grænseværdi pÃ¥ 20 µg/m3 i 2020.Â
Det tredje og fjerde mål er traditionelle grænseværdier for luftkvaliteten i relation til PM2,5 koncentration, som ikke må overskrides. Den gælder overalt i fri luft, og dermed for både bybaggrund og trafikeret vej. Disse værdier kan ikke sammenlignes med den amerikanske grænseværdi.
Samlet set er det regeringens vurdering, at EU's grænseværdier for PM2,5 ikke på længere sigt vil adskille sig væsentligt fra de tilsvarende amerikanske.