Â
	J.nr. MST-705-00060
	Den 23. februar 2009

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 292 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål "Vil ministeren redegøre for de vanskeligheder der er med batteriindsamlingsordningen med udgangspunkt i Computerworlds artikel "Ufærdige it-systemer hindrer batteriindsamling" fra 10. februar 2009?"

 

 

Svar

Bekendtgørelsen om batterier og akkumulatorer er trådt i kraft den 1. januar 2009. I bekendtgørelsen forpligtes kommunerne til at indsamle udtjente bærbare batterier i borgernes nærhed. Yderligere forpligtes producenterne af disse typer af batterier til at afhente de indsamlede batterier fra de kommunale genbrugspladser og sørge for, at batterierne bliver genanvendt.

 

Det er korrekt, at producenterne ikke pt. kan registreres i producentregistret. Producenterne vil kunne registrere sig fra slutningen af februar, hvorfor fristen i bekendtgørelsen for registrering er sat til den 31. marts 2009.

 

Reglerne om betalingsforpligtelsen for producenterne for den kommunale indsamling er trådt i kraft den 1. januar 2009. Betalingsforpligtelsen på 2,70 kr. pr. kg er fastsat i miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. Selve opkrævningen af betalingen vil ske fra juli måned, når der i bekendtgørelsen er fastsat nærmere regler herom.

 

Jeg har kendskab til, at rigtig mange kommuner allerede inden bekendtgørelsens ikrafttræden levede op til kravet om indsamling i borgernes nærhed. De kommuner, der ikke levede op til kravene pr. 1. januar 2009, skal i gang med indsamlingen og har indtil den 1. september 2009 til at sørge for at indføre de ny ordninger i deres affaldsregulativer. Indtil et mere fintmasket net er klar i disse kommuner, skal kommunerne som minimum tilbagetage de udtjente bærbare batterier på genbrugspladserne.

 

Der er indgået aftale mellem Miljøstyrelsen og eksisterende kollektive ordninger på elskrot-området om, at de fra 1. januar 2009 afhenter de udtjente batterier hos kommunerne og sørger for den efterfølgende håndtering.

 

Således er den kommunale indsamling og producenternes forpligtelse til at afhente batterierne og sørge for håndtering heraf godt i gang.

 

De kollektive ordninger, der afhenter batterierne hos kommunerne, vejer batterierne, så det allerede nu bliver registreret, hvor mange batterier kommunerne indsamler. Jeg er derfor ikke enig i, at producenterne betaler for en kommunal indsamling, som de ikke kan følge op på efterfølgende.

 

Jeg er heller ikke enig i, at ordningen ikke medfører en miljøgevinst. Der er i bekendtgørelsen stillet krav om genanvendelse af alle udtjente batterier og et forbud mod bortskaffelse ved deponering og forbrænding af batterierne. Disse krav har der ikke været tidligere. Genanvendelsen vil overordnet set medføre en ressourcebesparelse af metaller, en reduceret anvendelse af energiressourcer samt en mindsket forurening fra kviksølv og cadmium.

 

Derudover vil flere batterier blive samlet ind, idet der nu ubetinget stilles krav til kommunerne om indsamling i borgernes nærhed, hvilket der hidtil kun har været for så vidt angår batterier med indhold af farlige stoffer.

 

Alt i alt mener jeg, at selvom ordningen er sat i gang den 1. januar 2009 uden at samtlige bagvedliggende systemer har været oppe at køre, er dette at foretrække i forhold til en senere igangsættelse.