|
|
|
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            27. februar 2009 J nr.            1002-0034 |
|
Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 9. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 276 alm. del, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeg hermed skal besvare.
"Kan ministeren bekræfte, at tænketanken Concitos måde at opgøre Danmarks efterslæb (manko) i forhold til klimamålsætningerne 2008‑12 ikke er »grundlæggende forkert" som oplyst af Energistyrelsens pressemedarbejder til Politiken, men i overensstemmelse med den måde ministeriet hidtil har opgjort
sine opgørelser over Danmarks manko på, jf. Politikens artikel: "Danmarks klimaplan dumper i ny energirapport" fra den 9. februar 2009?"
Energistyrelsen har påvist alvorlige metodiske fejl og mangler i rapporten fra Pöyry. Eksempelvis overser rapporten det faktum, at en stor del af de danske CO2-udledninger er omfattet af EU’s kvotemarked, som sikrer, at CO2-udledningen fra kvoteomfattede virksomheder – bl.a. elproducenterne – har et loft på højst 24,5 mio. ton i 2008-2012. Desuden bruger rapporten, i stedet for at bruge nyeste tal, opdatering af gamle tal og skøn fra 2001-2006.
Siden har regeringen blandt andet indgÃ¥et et bredt energiforlig, der sikrer en historisk udbygning af vedvarende energi, og en markant øget energispareindsats. Desuden er der netop indgÃ¥et en aftale pÃ¥ transportomrÃ¥det med en række nye initiativer, der er et udspil pÃ¥ vej om grøn vækst, der skal mindske drivhusgas-udledningen fra landbruget, og der er fremlagt forslag om en grøn skattereform. Â
For en nærmere gennemgang kan jeg henvise til Energistyrelsens responsum om rapporten (vedlagt), som også er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk).
DMU har netop færdiggjort en fremskrivning af de samlede danske drivhusgasudledninger. På baggrund af denne har Energistyrelsen udarbejdet en opdateret status for den danske Kyotoforpligtelse (vedlagt). Heraf fremgår det, at reduktionsforpligtelsen i henhold til Kyoto-aftalen på det nuværende grundlag skønnes overopfyldt med 0,1 mio. ton CO2-ækvivalenter per år.
Vurderingen er baseret på Energistyrelsens seneste fremskrivning af energiforbrug og CO2-emission fra juli 2008, opdateret med den nye fremskrivning fra DMU for så vidt angår de øvrige drivhusgasser. Fremskrivningerne er behæftet med usikkerhed i forhold til fx økonomisk vækst, energipriser og teknologiforudsætninger, hvorfor Energistyrelsen løbende følger udviklingen.
Connie Hedegaard