|
|
Folketingets Miljø- og Planlægnings Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato       5. november 2008
|
Folketinget Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 9. oktober bedt mig svare på alm. del spørgsmål 27, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
â€Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af FN's klimapanels ‑ IPCC's ‑ udmelding pÃ¥ klimamødet i juni 2008 i Bonn, om hvor meget ulandene skal nedbringe deres udslip, hvis en samlet international aftale skal kunne sikre, at den globale opvarmning holdes under 2 grader celsius og betydning for ambitionsniveauet samt indholdet af en eventuel aftale for perioden efter 2012 i København i 2009?â€
Svar:
På klimamødet i juni 2008 i Bonn blev der ved en IPCC workshop fremlagt resultaterne fra et nyt studie foretaget af den Elzen et. al. Studiet har ikke karakter af en IPCC udmelding men er en opfølgning på en tabel i rapporten fra arbejdsgruppe 3 til den Fjerde Hovedrapport. I denne tabel specificeres på baggrund af en række tidligere publicerede studier hvilke emissionsreduktioner, der vil være nødvendige for Anneks 1 og ikke-Anneks 1 lande i 2020, hvis stabilisering af drivhusgasniveauet på 450 ppm CO2 ækv. skal opnås.
Den nævnte tabel i IPCC’s Fjerde Hovedrapport (AR4) angiver, at 25-40% reduktion i forhold til 1990 vil være nødvendig sammenholdt med en substantiel afvigelse fra den ellers forventelige udvikling â€business as usual†i Latin Amerika, Mellemøsten, Østasien og de centralplanlagte lande i Asien. Det nye studie af den Elzen et. al. er foretaget med henblik pÃ¥ at kvantificere denne â€substantielle afvigelse fra BAUâ€. Det konkluderes i studiet, at der ikke er grund til at opdatere udmeldingerne i tabellen. Som nærmere kvantificering angives, at gruppen af ikke-Annex1 lande vil skulle reducere deres udledninger med 15-30 % i forhold til BAU i 2020.
Studiet og fremlæggelsen i Bonn er således kun en nærmere specificering af data i IPCC’s AR4, og giver derfor ikke yderligere konsekvenser.
Â
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard