|
|
J.nr. SNS-401-01070 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 262 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 262
Vil ministeren redegøre for, hvilke skridt ministeren har taget og agter at tage for at bekæmpe den invasive art mårhunden og dens uønskede påvirkning af dansk fauna?
Svar
I bladet Vildtinformation, der i marts sendes ud til de 230.000 jagttegnsberettigede, vil der være en artikel om regulering af mårhunde. Artiklen opfordrer alle jagttegnsberettigede til at bekæmpe mårhunden og indberette observationer af mårhund og andre invasive arter på den portal Skov- og Naturstyrelsen åbner til marts.
Skov- og Naturstyrelsen har mulighed for at give udvidet dispensation til regulering af mårhund.
I forbindelse med en forestående ændring af bekendtgørelse om vildtskader vil det indgå i overvejelserne om der er behov for at udvide muligheden for regulering af invasive arter generelt.
Endelig vil Skov- og Naturstyrelsen iværksætte udarbejdelsen af en indsatsplan mod mårhund.