IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse..............................................................................................................................21. Indledning ........................................................................................................................................22. Sammenfatning ................................................................................................................................33 Forventet udvikling i arealanvendelsen af arealer omfattet af udtagningsforpligtigelsen ................43.1 Ændring fra 2007 til 2008..........................................................................................................43.2 Skønnet langsigtet opdyrkning af brak ......................................................................................54. Miljømæssige effekter......................................................................................................................64.1 Kvælstofudvaskning...................................................................................................................64.2 Emission af ammoniak...............................................................................................................74.3 Emission af drivhusgasser..........................................................................................................74.4 Pesticidforbruget ........................................................................................................................84.5 Fosforudledning .........................................................................................................................94.6 Natur...........................................................................................................................................95. Forventet effekt af regeringens brakhandlingsplan........................................................................105.1 Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof.......................................................................105.2 Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler ogforringelse af natur .........................................................................................................................115.3 Vurdering af brakhandlingsplanens virkemidler......................................................................12Referencer ..........................................................................................................................................12Bilag 1 Arealanvendelsen 2007 og 2008 opgjort af DJF jf. Kristensen (2008).................................14Bilag 2. Beregning af konsekvenserne af inddragelse af yderligere 100.000 ha brak i omdrift........15

1. IndledningDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet ogFødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet er af Fødevareministeriet og Miljøministerietden 20. juni 2008 blevet bedt om at gennemgå den i notater af 5. oktober 2007 og 12. november2007 (DJF, FØI og DMU, 2007a og b)foretagne konsekvensvurdering og i det omfang, der vurderesat være nye forudsætninger eller ny viden, at ajourføre denne. Særligt anmodes forskningsinstituti-onerne om at inddrage de forventede effekter af regeringens brak-indsatsplan fra februar 2008 samtopgørelse fra Direktoratet for FødevareErhverv om opdyrkning af ca. 83.000 ha brak i 2008. Deranmodes om en ajourføring vedrørende konsekvenserne for kvælstofudvaskning, fosfortab, pesti-cidforbrug og -belastning, naturforhold og klima.Dette notat er udarbejdet af Jesper Waagepetersen, DJF, Torben Moth Iversen, DMU og Brian Ja-cobsen, FØI med faglige input fra Per Kudsk, DJF (pesticider), Hans E. Andersen, DMU (fosfor),Morten Strandberg, DMU og Flemming Skov, DMU (natur).

2. SammenfatningDet samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca. 148.000 ha. I 2008 faldt dette brak-areal med ca. 83.000 ha. Faldet var størst på sandjordene i Nord- og Vestjylland.Ud fra en analyse af de forventede effekter for landbrugserhvervet af sundhedstjekket afEU’s landbrugspolitik skønnes det, at af de ca. 148.000 ha udtagningspligtige braklagte are-aler i 2007 vil på sigto80-120.000 ha komme i omdrifto0-20.000 ha blive udlagt med vedvarende græso20-60.000 ha fortsat være udyrket.I notat af 12. november 2007 (DJF, FØI og DMU 2007b) skønnedes det at 50-100.000 ha afde udtagningspligtige brakarealer ville komme i omdrift.Et øget omdriftsareal på 80-120.000 ha vurderes alt andet lige på sigt atoøge kvælstofudvaskningen med 300-500 t N/åroøge ammoniakemissionen med 1.300-1.900 t N/åroøge emissionen af drivhusgas med 110-170.000 t CO2/år.Kvælstofkvoten er på landsplan uafhængig af størrelsen af det dyrkede areal, idet kvælstof-normen i kg N/ha reduceres når det dyrkede areal udvides. Der er dog en tidsforsinkelse påto år, før en arealudvidelse slår igennem i reduceret normer. Med et øget omdriftsareal på optil 120.000 ha i 2008 og 2009 vil der derfor være en merudvaskning af kvælstof på 5-7.000 tN/år, og en meremission af drivhusgasser på 190-350.000 t CO2/år i disse to år.Pesticidforbruget vurderes at stige med 5-8% i mængden af aktivstoffer i de første år efteropdyrkning af 80-120.000 ha brak og med 4-5% derefter. Ændringen i behandlingshyppig-hed forventes at være marginal.Fosfortabet til vandmiljøet ved opdyrkning af brak er afhængig af en række risikofaktorer.Ud fra en vurdering af de forskellige tabsveje for fosfor skønnes det, at fosfortabet til vand-miljøet alt andet lige permanent vil blive øget med 7-18 t P.Naturen påvirkes ved opdyrkning af brak i overvejende negativ retning. Naturindholdet nul-stilles på de arealer der opdyrkes. Det er især et problem på tørre jorde, hvor der kan væreudviklet værdifuld natur, men det er et generelt problem for arter, der ikke trives på arealer iomdrift, og som kun har få refugier i det moderne agerlandskab. Brakkens beskyttende virk-ning mistes i forhold til naboarealer med natur, og endelig har brakken betydning somspredningskorridor for dyr og planter. Samlet vil opdyrkning i det forventede omfang med-føre tab for den terrestriske natur og der kan derfor være behov for kompensatoriske tiltag.Regeringens brakhandlingsplan vurderes at reducere udvaskningen af kvælstof i 2008 og2009 med ca. 2.200 t N og emissionen af drivhusgasser med ca. 60.000 t CO2i hvert af de toår.Brakhandlingsplanen omfatter derudover tilskyndelse til at etablere randzoner for at beskyttevandløb og søer, informationskampagne vedr. naturmæssigt værdifulde brakarealer og vej-ledning om pesticider. Handlingsplanens virkemidler bygger overvejende på frivillighed.Det vurderes, at de vil have begrænset effekt, men det kan ikke kvantificeres for nuværende.

3 Forventet udvikling i arealanvendelsen af arealer omfattet af udtagningsfor-pligtigelsen

3.1 Ændring fra 2007 til 2008

Den udtagningspligtige brak udgjorde i 2007 ca. 148.000 ha, mens frivillig brak, her defineret somMVJ ordninger og vildtagre, tilsammen udgjorde ca. 15.000 ha. Dertil kommer ca. 12.000 ha somer klassificeret som udyrket.

Tabel 1.

Brak og ikke dyrkede arealer i henhold til indberetning til enkeltbetalingsordningen i 2007og 2008

2007

ha

Pligtig brakGræs og plantedække på udtagne arealerFrivillig brak (MVJ ordninger)Skovtilplantning og 20 årig udtagning, vådområderMiljøgræs, braklagte randzoner, ikke landbrugØvrige ordninger (nedsættelse af N-norm, ingen plantebe-skyttelse, sprøjtefri randzoner, og ekstensive randzoner)Vildt agreI altUdyrket148.13012.3041.452341.19314.98312.484

2008

ha

65.41611.7401.32452.40715.47611.457

I 2008 faldt arealet af brak på tidligere udtagningspligtige arealer med ca. 83.000 ha som følge af, atder ikke var nogen udtagningsforpligtigelse i 2008 Den frivillige brak steg med ca. 500 ha, mensarealet klassificeret som udyrket faldt med ca. 1.000 ha.Udover faldet i brakarealet på ca. 83.000 skete der betydelige ændringer i afgrødesammensætningenfra 2007 til 2008 (bilag 1). Megen nedbør i efteråret 2007 betød, at mange arealer først blev tilsået iforåret 2008. Derfor kom der i 2008 relativt flere vårsædsarealer. Derudover kan prisniveauet forforskellige afgrøder have været medvirkende til den ændrede afgrødesammensætning. Det vurderesmed udgangspunkt i bilag 1, at der på hovedparten af de opdyrkede arealer bliver dyrket vårbyg,men en mere præcis angivelse har ikke været mulig med udgangspunkt i bilag 1.Man kan af bilag 1 ikke se, hvilke afgrøder der blev dyrket flere af alene som følge af udtagnings-forpligtigelsens ophør. Det skyldes, at også andre faktorer har været vigtige for ændringer i afgrøde-sammensætningen.Det fremgår af tabel 2, at i Østdanmark blev kun 36-45% af brakarealet i 2007 pløjet op i 2008 iØstdanmark. Derimod var det 57-64% af brakarealet i 2007 i Vest- og Norddanmark der blev pløjetop i 2008, dvs. betydeligt over halvdelen. Fordelt på jordtype er brakandelen i 2008 fortsat højerepå lavbundsarealer end højbundsarealer og lidt højere på sandjord end på lerjord.

Den procentvise reduktion i brak på sandjorde var ca. 54% mens den på lerjord var ca. 42% (Kri-stensen, 2008). Af de ca. 83.000 ha der er kommet i omdrift vurderes de ca. 53.000 ha at ligge påsandjord, ca. 16.000 ha på lerjord og resten på humus og andet, idet det antages at de arealer, dervar brak i 2008 også lå brak i 2007 (Kristensen, 2008).

3.2 Skønnet langsigtet opdyrkning af brak

Fødevareøkonomisk Institut har analyseret effekten af EU’s helbredstjek af landbrugspolitikken(Hansen, 2008) og udarbejdet et ”Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk arealfrem mod 2015 til brug ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III” (Jacobsen 2008).Det fremgår heraf, at der er betydelige vanskeligheder ved at vurdere effekten af EU’s helbredstjekaf landbrugspolitikken, prisudviklingen på landbrugsprodukter m.v. Derfor er det også særdelesvanskeligt at vurdere hvor meget brak, som det kan betale sig for landbruget at dyrke på længeresigt. Jacobsen (2008) vurderer, at de fleste landbrugere, der ønsker at opdyrke de udtagne arealerhar gjort det i 2008. Omvendt vil fortsatte høje kornpriser betyde, at arealer med ringere udbyttebliver rentable. Med en kornpris på 130 kr./hk forventes det at ca. 50.000 ha udtagningsforpligtigetlandbrugsjord fortsat vil være udyrket, fordi det ikke kan betale sig for landmændene at dyrke jor-den.Med udgangspunkt heri vurderes det, at ud af de ca. 148.000 ha udtagningspligtige brakarealer i2007 vil80-120.000 ha komme i omdrift0-20.000 ha blive udlagt med vedvarende græs20-60.000 ha fortsat være udyrket.Usikkerhed om priser og ændrede rammevilkår kan dog betyde at omfanget kan blive både højereog lavere.Siden analysen blev foretaget har der været en periode med meget høje priser, men det ser også udtil at priserne for høsten 2008 vil blive lavere bl.a. grundet større udbud og bedre høstbetingelserglobalt. Dette kunne indikere, at der ikke inddrages markant flere arealer end der allerede er inddra-get. Hvis kornprisen mod forventning stiger, vil yderligere brakarealer blive inddraget.Det vurderes, at brakarealerne i Vestdanmark også er inddraget for at øge harmoniarealet, mens op-dyrkningen af arealer i Østdanmark primært skyldes muligheden for merindtjening fra planteavlen.Baseret på dækningsbidragskalkuler vil et øget omdriftsareal i 2007 have øget indkomsten med opimod 3.000 kr. pr. ha ved normalt udbytte. Imidlertid vurderes udbyttet på de inddragne arealer at

være under middel. Med et udbytteniveau på 10-20% under gennemsnit skønnes det, at indtjeningenhar været 1.000 - 2.000 kr. pr. ha. Gevinsten ved at inddrage 80-120.000 ha udgør således 100-200mio. kr.De store prisudsving synes at kunne være et forvarsel på at priserne på landbrugsprodukter vil svin-ge mere i fremtiden end tidligere. Dermed vil også arealanvendelsen variere. Dette er både en effektaf at der ikke længere er støtteordninger der fastholder stabile priser, men det skyldes også at der ihøjere grad spekuleres i fremtidige prisstigninger eller fald. Dette betyder, at handlen med korn ermeget større end de fysiske mængder fordi der handles på futures og optionsmarkeder.Der skal derudover gøres opmærksom på, at der i 2006 var ca. 15.000 ha frivilligt udtagen brak, ogat dette areal bortset fra 2008 har været faldende de sidste par år. På sigt vil det ikke være muligt atskelne mellem brakarealer og frivilligt udyrkede arealer. Ændringer i frivillig brak påvirkes ikke afændringer i udtagningsforpligtigelsen, men skyldes især prisudviklingen på landbrugsprodukter.Ændringer i harmonikravene kan betyde, at der på kvægbedrifter i 2009 bliver et større krav tilharmoniareal og det kan øge omfang af tidligere brakarealer i omdrift. Det må dog bemærkes, at detøgede pres især vil ligge i de egne, hvor opdyrkning af brak allerede er længst fremskredet.Endelig må man være opmærksom på at opgørelser af ændringer i arealanvendelsen som helhed,giver summen af en række forskellige faktorer der påvirker arealanvendelsen. Det er især vigtigt atvære opmærksom på at medens opgørelsen af arealanvendelsen viser, hvor stor en del af brakkender inddrages, så fortæller den ikke, hvor stor del der indgår i omdriftsarealet og hvor stor del derbliver til det mere miljøneutrale vedvarende græs. Årsagen er, at de øgede kornpriser øger incita-mentet til at en del af de arealer, der tidligere lå i vedvarende græs, også inddrages i omdriften.

4. Miljømæssige effekterVed belysning af de miljømæssige konsekvenser tages der udgangspunkt i at 80-120.000 ha tidlige-re brak kommer i omdrift.

4.1 Kvælstofudvaskning

Da flere faktorer har været bestemmende for det ændrede valg af afgrøder i 2008, så kan man natur-ligvis heller ikke af tabellen se, hvilke afgrøder der blev dyrket mere af som følge af udtagningsfor-pligtigelsens bortfald. Ved vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen regnes de to første årmed et blandet vinter- og vårsædsarealer på de arealer der inddrages i sædskiftet, derefter regnesmed et mere blandet afgrødevalg og det antages at der sideløbende sker en vis udvidelse af husdyr-holdet. Beregningerne af kvælstofudvaskningen er baseret på samme grundlag som i DJF, FØI ogDMU (2007a og b).Som tidligere beskrevet vil der være en merudvaskning af kvælstof de to første år efter en arealud-videlse, fordi normreguleringen sker med to års forsinkelse. Efter to år vil merudvaskningen i detvæsentlige være forsvunden, fordi landskvoten ikke øges, dvs. man må bruge tilsvarende mindrekvælstof på de øvrige arealer.For at belyse merudvaskningens forløb er der i det følgende regneeksempel (tabel 3) taget udgangs-punkt i at 80.000 ha brak inddrages i sædskiftet i 2007/08 og yderligere 0- 40.000 ha i 2008/09.

Tabel 3.

Regneeksempel for merudvaskning af kvælstof efter omlægning af 80.000 ha brak til sæd-skifteafgrøder i 2007/08 og yderligere 0-40.000 ha brak i 2008/09,

07/08

08/09

09/10

Efterfølgende år

t N/år

Effekt af 80.000 ha5.0404.080320320Effekt af 0-40.000 ha0-25200-20400-160Samlet effekt5.0404.080-6.600320-2.360320-480Regneeksemplet viser, at der er en betydelig merudvaskning de to første år og at hvis samlet 80-120.000 ha ud af de ca. 148.000 ha udtagningspligtigt bringes i omdrift vil det medføre en merud-vaskning på 5-7.000 N/år i de to år. På sigt vil et skønnet yderligere omdriftsareal på 80-120.000 hamedføre en permanent merudvaskning på 3-500 t N/ha. Kvælstofudvaskningen var i 2003 vedVandmiljøplan II’s afslutning ca. 162.000 t N/år.I DJF, FOI og DMU (2007b) er det beskrevet, at hvis brak konverteres til ekstensivt græs vil detmedføre en udvaskningsreduktion. Hvis f. eks. 10.000 ha brak omlægges til vedvarende græs er re-duktionen ca. 400 t N/år.I bilag 2 er merudvaskningen som følge af opdyrkning af 80.000 ha brak i år 1 og yderligere 20.000ha i år 2 sammenlignet med den merudvaskning man ville få ved opdyrkning af 50.000 ha i år 1 ogyderligere 50.000 ha i år 2, som beskrevet i de tidligere notater. Det fremgår, at den samlede mer-udvaskning er den samme; men det tidsmæssige forløb er forskelligt.

4.2 Emission af ammoniak

Meremissionen af ammoniak skyldes emissionen fra det opdyrkede brakareal fratrukket den reduce-rede emission på grund af de reducerede kvælstofnormer på det i forvejen opdyrkede areal.Meremissionen er estimeret som i tidligere notater (DJF, FØI og DMU, 2007a og b).Med et skønnet yderligere omdriftsareal på 80-120.000 ha vurderes det at ammoniakemissionen altandet lige på sigt vil stige med 1.300-1.900 t N/år. Emissionen af ammoniak fra landbrugsarealervar i 2006 ca. 72.000 t N/år.Meremissionen er dog i høj grad afhængig af, at der samtidig sker en udvidelse af husdyrproduktio-nen, og denne sammenhæng må betegnes som usikker. Det skal også bemærkes, at der ikke i bereg-ningen er taget højde for de krav om begrænsning af ammoniakudledningen, der kan være et vilkårved godkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen.

4.3 Emission af drivhusgasser

Ændringen i emission af drivhusgasser ved dyrkning af brak skyldes dels en ændret lattergasemissi-on som følge af ændret kvælstofforbrug og dels at jordens kulstofindhold påvirkes, dvs. balancenmellem opbygning og nedbrydning af organisk stof i jordpuljen ændres. I forhold til DJF, FØI ogDMU (2007a og b) er der i bilag 1 foretaget en genberegning.

Den samlede udledning af drivhusgasser for dansk landbrug er pt. i størrelsesordenen 10 mio. tCO2-ekvivalenter. Ved et yderligere omdriftsareal på 80-120.000 ha vil emissionen af drivhusgasserpå sigt stige med 110.000-170.000 t CO2-ekvivalenter.

4.4 Pesticidforbruget

Som der blev redegjort for i notat af DJF, FØI og DMU (2007b) kan der forventes et forøgelse iherbicidforbruget på de brakarealer, der inddrages til dyrkning, mens forbruget af fungicider, insek-ticider og vækstreguleringsmidler kan antages at være uændret i forhold til forbruget i det øvrigesædskifte.Årsagen til det forøgede forbrug af herbicider er, at der på de fleste brakarealer er sket en opforme-ring af især rodukrudt, og en effektiv bekæmpelse af disse meget tabsvoldende ukrudtsarter er enforudsætning for en god økonomi i dyrkningen. Stigningen i herbicidforbruget vil altovervejendekunne tilskrives en forøget anvendelse af glyphosat. En effektiv bekæmpelse af rodukrudt forudsæt-ter en flerårig indsats, og derfor vil det være nødvendigt med en forøget anvendelse af glyphosat i 3-4 år, hvorefter ukrudtsbestanden antages at være sammenlignelig med ukrudtsbestanden i de øvrigemarker.Beregningerne i tabel 6 er gennemført under den antagelse, at 50% af det opdyrkede brakareal tilsåsmed vintersæd og 50% med vårsæd. Beregningerne er gennemført med udgangspunkt i Miljøstyrel-sens Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2006, da forbrugstallene for 2007 endnu ikke er offentliggjort.I Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik er behandlingshyppigheden angivet for hver af de 10afgrødegrupper, dvs. man kan beregne effekten på den samlede behandlingshyppighed af at øgekornarealet med 100.000 ha. Noget tilsvarende er ikke muligt, hvis man ønsker at beregne effektenpå pesticidforbruget målt som tons aktivstof, da disse tal ikke er blevet fordelt på afgrødegrupper.Derfor er det antaget, at forbruget på de opdyrkede brakarealer svarer til gennemsnitsforbruget, somi 2006 var 1,46 kg/ha. For en mere detaljeret gennemgang af forudsætningerne for beregningernehenvises til DJF, FØI og DMU (2007b).

Tabel 6.

Pesticidforbruget angivet som anvendt mængde aktivstof og behandlingshyppighed op-dyrkning af 80-120.000 ha brak. Tallene i parentes er procentvis ændring i forhold til 2006

År 1-4

Efterfølgende år

Mængde aktivstof (tons)2.750-4.100 (5,8-7,5%)2.700-4.000 (3,6-5,4%)Behandlingshyppighed2,29 (0,6%)2,27 (-0,6%)Den mindre stigning i pesticidforbruget målt som tons aktivstof efter år 4 kan tilskrives, at glypho-satforbruget efterhånden er faldet til niveauet på det øvrige dyrkede areal. Den meget lille reduktioni behandlingshyppigheden efter år 4 skyldes, at den gennemsnitlige behandlingshyppighed i korn erlavere end gennemsnittet af behandlingshyppigheden i de øvrige afgrødegrupper. Hvorvidt behand-lingshyppigheden vil stige eller falde afhænger derfor af, om der sås vinter- eller vårsæd på de op-dyrkede brakarealer, samt hvor stor en del af det samlede areal, der dyrkes med korn. Uanset hvilkeantagelser, man lægger ind i beregningerne, vil effekten på behandlingshyppigheden være marginal,fordi behandlingshyppigheden er et arealbaseret mål, hvor forøgelsen i pesticidforbruget modsvaresaf en forøgelse i det dyrkede areal.

4.5 Fosforudledning

De langsigtede konsekvenser af en nulstilling af udtagningsforpligtigelsen på fosfortabet fra land-brugsjord afhænger af ændringerne i arealanvendelse og arealanvendelsens fordeling på jordtyperog på højbund/lavbund.I DJF, DMU og FØI (2007b) er givet en række kvantitative skøn over de forskellige tabsposters be-tydning hvis 50-100.000 ha bringes i omdrift. Det fremgår at der er stor usikkerhed på disse skøn.Med udgangspunkt heri vurderes det at 80-120.000 ha yderligere omdriftsareal vil medføre et yder-ligere tab til vandmiljøet på 7-18 t P/år. Ifølge Bøgestrand (2005) var tabet fra dyrkningsjorde tiloverfladevand i 2000-2004 ca. 900 t P.

4.6 Natur

Efter ophøret af udtagningsforpligtelsen har det vist sig, at der allerede er opdyrket brakarealer, derhavde udviklet et naturindhold, der kan måle sig med mange områder, der er beskyttet af naturbe-skyttelsesloven. Dette viser at der er et behov for kompensatoriske tiltag målrettet den terrestriskenatur og for en pleje af de arealer, der forbliver som frivillig brak, hvis udtagningsforpligtigelsensbortfald ikke skal forringe naturen.Brakarealer har i forhold til natur en tredobbelt funktion:1. Naturen på det braklagte areal i sig selv,2. Brakarealet som beskyttelse af naboarealer med natur - bufferzonevirkning3. Funktion som korridorer eller trædesten for spredning af dyr og planter mellem naturområ-der.På grund af disse funktioner af brakken vil biodiversiteten i agerlandet og i landbrugsnære naturom-råder blive påvirket af opdyrkningen af de braklagte områder.Ad 1. På brakarealer på tørre sandjorde har en artsrig græslandsflora og -fauna kunnet indfinde sigmange steder, fordi næringsstofniveauet reduceres på sand efter få år med brak. Det har vistsig at mange sandjorde er blevet opdyrket efter udtagningsforpligtigelsens ophør.Hvis man vil bevare den artsrige flora og fauna på de arealer der forbliver braklagte, vil detvære nødvendigt med en form for pleje, f.eks. ved etablering af græsning eller ekstensivt hø-slæt.Ad 2. Hvor den opdyrkede brak ligger som en bufferzone omkring anden terrestrisk natur, vil dennenatur uanset jordbundsforhold blive påvirket negativt af det nye naboskab med dyrket mark.På sandjordsområder vil denne effekt blive forstærket, da øget jordfygning vil medføre trans-port af næringsstoffer fra dyrkningsjorde til næringsfattige naturområder. Vandlidende brak-arealer kan eksempelvis have en positiv effekt der hvor de ligger som bufferzoner ovenforrigkær og næringsfattige enge, idet de opsamler og/eller fjerner næringsstoffer som ellers le-des videre.Hvor de nuværende braklagte områder forbliver som bufferzoner mellem landbrug og land-brugsnær natur kan det være nødvendigt at sikre at der ikke sker en uønsket vegetationsudvik-

ling, f.eks. i form af indvandring af invasive planter som eksempelvis bjørneklo og udenland-ske gyldenrisarter.Ad 3. De braklagte områders funktion i agerlandet som korridorer eller trædesten mellem agerlan-dets fragmenterede natur vil ved opdyrkning påvirke naturindholdet i agerlandet negativt. Dervil blive længere mellem områder med natur, og færre arter vil kunne udveksles mellem om-råderne. Herved vil det blive vanskeligere at erstatte tab i et område ved indvandring fra et an-det naturområde. Hvor de nuværende braklagte områder har sådanne funktioner kan der værebehov for at sikre, at der ikke sker en uønsket spredning af invasive arter.Ydermere vil den vildtpleje, der har været mulig i brakken, forsvinde og dermed påvirke vildtet,herunder agerhøne, som derved vil gå yderligere tilbage. Samtidig vil stigningen i pesticidforbrugetalt andet lige øge den negative påvirkning af den landbrugsnære natur.Det er umuligt at kvantificere betydningen af disse påvirkninger uden meget detaljeret kendskab tillokalisering af brakken, dennes kvalitet og plantesamfundenes sammensætning. Usikkerheden omhvor meget der konverteres til permanent - og dermed gødsket - græs og arealernes usikre skæbnefra år til år forstærker uvisheden. En sådan usikker ændring i arealanvendelse (se punkt 3.2) øgerisær de negative påvirkninger af den terrestriske natur, fordi det kun er arter med frø der kan over-leve mange år i jorden, som f.eks. mange ukrudtsplanter, der er tilpasset sådanne forandringer i le-vestedet. Arter fra andre naturtyper er tilpasset mere stabile forhold.Opdyrkning udover de ca. 83.000 ha i 2007/08 vurderes at have en negativ effekt på biodiversiteteni agerlandet der er mere end proportional med det ekstra opdyrkede areal. Dette skyldes at de førstinddragne arealer sandsynligvis har været dem det har været lettest at opdyrke og haft det mindstenaturindhold. De dårligste sandjorde og de mest vandlidende områder har alt andet lige det størstenaturindhold og er kun i mindre grad blevet opdyrket i første omgang.Overordnet set kan det konkluderes, at uden en kompensation der er målrettet den terrestriske natur,vil opdyrkningen af brakmarkerne betyde at Danmark får et tab af biodiversitet for den terrestriskenatur i det åbne land.

5. Forventet effekt af regeringens brakhandlingsplanRegeringens brakhandlingsplan (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri & Miljøministeriet,2008) indeholder to grupper af tiltag:Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof.Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og forrin-gelse af natur.

5.1 Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof

Det beskrevne tiltag (FVM og MIM, 2008) består i at kravet om efterafgrøder forhøjes med 4%.Ifølge VMP III-aftalen skal jordbrugere udlægge mellem 6 og 10% af arealet med efterafgrøder, af-hængig af dyretætheden på bedriften. Ifølge VMP III skal dette krav strammes med 4-procentpoint

fra 2009 til mellem 10 og 14%. Denne stigning fremrykkes, så den indføres fra 2008 for at modvir-ke det øgede kvælstoftab i 2008. For at sikre fuld effekt af forhøjelsen af kravet om efterafgrødermed 4% fastsættes det, at de ikke kan erstattes af vintergrønne marker. Der indføres dog en bagatel-grænse for bedrifter på mindre end 30 hektar, så de ikke skal etablere helt små arealer med efteraf-grøder. Økologiske bedrifter friholdes også for en stigning i efterafgrødekravet.Tiltaget har således kun effekt i 2008 og 2009.Grundlaget for at beregne hvor mange arealer med efterafgrøder, der skal etableres er ca. 1.800.000ha (Grant og Waagepetersen, 2003). Det giver ca. 72.000 ha yderligere efterafgrøder i de to år.Gennemsnitlig er reduktionen i kvælstofudvaskning ca. 31 kg N/ha. Ved fuld implementering vilkvælstofudvaskningen samlet reduceres med ca. 2.200 t N i hvert af de to år.Emissionen af drivhusgasser reduceres med 0,86 CO2-ækvivalenter pr. ha etableret efterafgrøder(Olesen et al. 2004). Samlet reduceres emissionen af drivhusgasser med ca. 60.000 t CO2i hvert afde to år.

5.2 Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og for-

ringelse af natur

Der er følgende tiltag, jf. FVM og MIM (2008):Tilskyndelse til at etablere randzoner styrkesFor at tilskynde til at fastholde eksisterende og etablere nye randzoner indføres fra perioden2008/2009, at jordbrugere frivilligt kan tilmelde sig en ordning, hvor kvælstofkvoten kan forhøjesmellem 2 og 10%, hvis eksisterende randzoner fastholdes eller der etableres nye randzoner på mi-nimum 50 m og i alt mellem 0,1 ha til 1 ha eller mere inden for de grænser for støtteberettiget rand-zone bredde, der gælder efter Fødevareministeriets MVJ-ordning (10-20 m fra vandløbskanten).Det fremgår bl.a., at mindst 90% af bedriftens mulige areal langs målsatte vandløb og søer skal ud-lægges for at være med i ordningen, og at bedriften skal etablere yderligere efterafgrøder, der mod-svarer den øgede udvaskning som følge af en forhøjelse af bedriftens kvælstofkvote. Tiltaget vil så-ledes være neutralt i forhold til kvælstofudvaskning.Tiltaget vil kunne have effekt for dyrkningsåret 2008/09 og frem. Randzonerne skal være udlagt se-nest 20. oktober 2008 og efterafgrøder i efteråret 2009 skal være tilmeldt april 2009.Informationskampagne for at skåne naturenFor at reducere de negative konsekvenser for naturen gennemføres en informationskampagne sam-men med Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Informationsindsatsen skal fore-bygge oppløjning af naturmæssigt værdifulde brakarealer. Kampagnen skal bl.a. pege på støttemu-ligheder i forhold til randzoner og ekstensiv dyrkning samt indeholde oplysninger om mulighedernei lovgivningen for at lade arealer stå udyrket i en årrække uden at disse senere bliver omfattet af be-skyttelsesregler efter §3 i naturbeskyttelsesloven og dermed ikke kan dyrkes op igen på normalevilkår.Tiltaget vil have potentiel effekt for dyrkningsåret 2008/09 og frem.

Miljøstyrelsen har oplyst, at første fase af informationskampagnen blev gennemført i starten afmarts inden såningen gik i gang for høståret 2008.Vejledning om at holde igen med sprøjtemidler på brakarealerI forbindelse med at brakarealer bringes i landbrugsmæssige drift, vil der være behov for at ryddearealerne for ukrudt. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Plantedirektoratet udarbejde en vejledningom anvendelse af sprøjtemidler i forbindelse med eventuel opdyrkning af brakarealer. Vejledningenskal opfodre til minimering af forbruget, valg af de mest skånsomme midler, korrekt dosering og iøvrigt vejlede om principperne for godt landmandskab. Vejledningen udsendes senest 15. marts2008, forud for forårssåningen.Miljøstyrelsen har oplyst, at første fase af informationskampagnen og vejledningen var en helsides-annonce i Landbrugsavisen i mart 2008 med gode råd til at bevare naturen på brakarealerne, en be-skrivelse af randzoneordningen samt pesticidvejledning. Ligeledes er der i Landbrugsavisen juli2008 en annonce med fokus på at bevare den brak der har udviklet sig til natur. Derudover har der iLandbrugsavisen været to DJF artikler om hvordan landmanden kunne minimere pesticidforbrugetved genopdyrkning af brak dels i foråret 2008 og dels august 2008. Samtidig er nærmere informati-on om randzoneordningen indarbejdet i Plantedirektoratets årlige vejledning til landmændene omreglerne for gødning og plantedække.

5.3 Vurdering af brakhandlingsplanens virkemidler

I afsnit 5.1 er tiltaget for at reducere kvælstofudvaskningen vurderet. Det fremgår at tiltaget vil re-ducere udvaskningen, men at der de to første år vil være merudvaskning.De tre tiltag beskrevet i afsnit 5.2 er overvejende frivillige virkemidler, som appellerer til landmæn-dene om at agere natur- og miljømæssigt hensigtsmæssigt. Effekter af disse virkemidler kan derforikke kvantificeres, men vurderes at være beskedne.

ReferencerBøgestrand J. (red) 2005. Vandløb 2004. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 82 s. – Fagligrapport fra DMU nr. 554.http://faglige-rapporter.dmu.dkDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, KøbenhavnsUniversitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet 2007a. Notat vedr. konsekvensernei 2007/08 af udtagningsforpligtigelsens bortfald. 5. oktober 2007. 20 s.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, KøbenhavnsUniversitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet 2007b. Notat vedr. effekterne af enpermanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen. 12. november 2007. 23 s.Grant, R. og Waagepetersen, J. 2003. Vandmiljøplan II – slutevaluering. Danmarks Miljøundersø-gelser og Danmarks JordbrugsForskning.

Hansen, J. 2008. Landbrugs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af de ændringer af landbrugs-politikken som Kommissionen har foreslået på baggrund af sundhedstjekket. Notat. Fødevareøko-nomisk Institut, Københavns Universitet.Jacobsen, B. 2008. Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal frem mod 2015til brug ved midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Udkast til notat. Fødevareøkonomisk Institut,Københavns Universitet.Kristensen 2008. Brak 2007-2008. Notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri & Miljøministeriet 2008: Indsatsplan om kompense-rende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. 3 s. 28.februar 2008.Olesen, J.E: et al. (2004). Jordbrug og klimaændringer – samspil med vandmiljøplaner. DJF rap-port. Markbrug nr. 109. Danmarks JordbrugsForskning.

Bilag 2. Beregning af konsekvenserne af inddragelse af yderligere 100.000 habrak i omdriftI tabel 1 vises beregninger over nogle miljømæssige konsekvenser i 2008, 2009, 2010 og på langtsigt, hvis 100.000 ha brak inddrages i sædskiftet. Det anføres både hvad konsekvenserne er, hvisopdyrkningen sker med 50.000ha i 2007/08 og 50.000ha i 2008/09, og hvad der sker når 80.000 haopdyrkes i 2007/08 og 20.000 ha i 2008/09. Opgørelsen er baseret på de tal for arealbelastning derer anført i DJF, FØI og DMU (2007a og b).Tabel 1 Miljøbelastning ved omlægning af 100.000 ha brak til sædskifte.08/0909/10År07/08

Forløb 1

Effekt af 50.000 ha i 07/08

N-udvaskning, tNH3-emission, tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.**

Effekt af 50.000 ha i 08/09

N-udvaskning, tNH3-emission, tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.**

Forløb 1 i alt

N-udvaskning, tNH3-emission, tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.

Forløb 2

Effekt af 80.000ha i 07/08

N-udvaskning, tNH3-emission, tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.**

Effekt af 20.000ha i 08/09

N-udvaskning, i tNH3-emission, i tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.**

Forløb 2, i alt

N-udvaskning, tNH3-emission,tDrivhusgas, i 1000t CO2 ækv.* gennemsnit af år 2 og langt sigt**genberegnet, se tekst.

3.1 Ændring fra 2007 til 2008

Tabel 1.

2007

ha

2008

ha

Tabel 2.

Amt

Opdyrkede brakareal 2008

i % af brakarealet 2007

Brakareal 2008 i % af

dyrket areal

3.2 Skønnet langsigtet opdyrkning af brak

4.1 Kvælstofudvaskning

Tabel 3.

07/08

08/09

09/10

Efterfølgende år

t N/år

t N/år

t N/år

t N/år

4.2 Emission af ammoniak

4.3 Emission af drivhusgasser

4.4 Pesticidforbruget

Tabel 6.

År 1-4

Efterfølgende år

4.5 Fosforudledning

4.6 Natur

5.1 Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof

5.2 Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og for-

ringelse af natur

5.3 Vurdering af brakhandlingsplanens virkemidler

2007/08

1.000 ha

2008/09

1.000 ha

Forløb 1

Effekt af 50.000 ha i 07/08

Effekt af 50.000 ha i 08/09

Forløb 1 i alt

Forløb 2

Effekt af 80.000ha i 07/08

Effekt af 20.000ha i 08/09

Forløb 2, i alt