Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
J.nr. MST-604-00035Den 4. november 2008
Miljøministerens besvarelse af MPU alm. del spørgsmål nr. 25 stillet af
folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål 25
"Ministeren bedes redegøre for, om der er lavet danske eller europæiskeundersøgelser i stil med den amerikanske undersøgelse der omtales iartiklen ”Teenagerens sminke skaber debat” på Politiken.dk den 26.september 2008.”Svar
Den undersøgelse, som Politiken omtaler, er foretaget af den amerikanskemiljøorganisation Environmental Working Group. Den omhandler fund af 16kemiske stoffer i kroppen hos 20 amerikanske teenagepiger. Der er testetfor 7 ftalater, triclosan, 6 parabener og 11 musk-forbindelser, stoffer somalle anvendes i kosmetiske produkter i USA.I Danmark har Greenpeace foretaget en lignende undersøgelse i 2006. Herblev blodet på otte kendte danskere undersøgt for kemiske stoffer, herafnogle af de samme stoffer som i den amerikanske undersøgelse.Undersøgelse viste, at ud af 44 udvalgte kemikalier, fandt man 27 af dem itestpersonerne.Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser, at de ikke har kendskab til andrelignende undersøgelser fra Europa.Det lyder naturligvis ikke rart, at man kan måle så mange forskelligekemikalier i blodet, men man skal holde sig for øje, at fundet af kemikalier ivores blod dog ikke er ensbetydende med, at de skader os. De mængder,der eksempelvis blev fundet i blodet på forsøgspersonerne i undersøgelsenfra Greenpeace, var så små, at de ikke i sig selv udgør nogensundhedsrisiko. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal tage sådanneundersøgelser alvorligt. De skal være med som en del af detbaggrundsmateriale, vi anvender, når vi prioriterer vores indsats for atnedbringe det samlede kemikalietryk.Det er påvirkningerne over lang tid fra mange forskellige kilder, der kan giveanledning til bekymring. Det er altså den samlede påvirkning fra alle kilder -f.eks. fødevarer, kosmetik og andre forbrugervarer - der tæller.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
Jeg er selv meget opmærksom på den eksponering, som teenagerne får afkemiske stoffer fra f.eks. kosmetik. Miljøministeriet har netop lanceret enkampagne her i efteråret, som henvender sig til teenagere og opfordrer demtil at skrue ned for forbruget. Fokus i kampagnen er risiciene for at fåhudallergi, når de unge bruger hårfarve, parfume eller fårhennatatoveringer. Vi råder teenagerne til at bruge disse produkter medomtanke, netop for at få gode vaner tidligt i livet og få et afbalanceretforbrug.Jeg vil endvidere drøfte teenagers kosmetikforbrug med forligskredsen bagkemikaliehandlingsplanen, når jeg afholder møde med forligskredsen den18. november.
2