Miljø- og Planlægningsudvalget

København, den 7. november 2008

Sagsnr.: 13595

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljø- og Planlægningsudvalget har i skrivelse af 10. oktober 2008 (MPU alm. del – spørgs­mål nr. 23) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 23:

"Vil ministeren bekræfte, at Fødevarestyrelsens generelle anbefaling er at genbrugspap og genbrugspapir ikke anvendes til fødevareemballage, jf. artiklen "Pizzabakke kan skade sæd" i avisen 24timer mandag den 5. oktober 2008?"

 

Svar:

Det er korrekt, at genbrugspap og -papir generelt ikke bør anvendes til kontakt med fødevarer. Jeg kan citere information fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: "Genvundet papir bør generelt ikke anvendes til kontakt med alle typer fødevarer, fordi det kan indeholde mange forskellige, ukendte stoffer."

 

Når genvundet papir af blandet kvalitet fremstilles til anvendelse til kontakt med fødevarer, bør der altid være passende rensning/proceskontrol samt kontrol af det færdige papir. Det er virksomhedens ansvar at vurdere det færdige materiale og sikre, at der ikke afgives sundhedsmæssigt betænkelige stoffer til fødevarer.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

/ Thomas Elvensø