|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 210 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 210
Vil miljøministeren redegøre for, hvilke krav der stilles for at tillade
nedsivningsanlæg af spildevand fra husstande i det åbne land, og om ministeren finder de nuværende krav tilfredsstillende og tilstrækkelige til at beskytte grundvandet?
Svar
Der er opstillet en række krav forud for etablering af et nedsivningsanlæg i det åbne land. Kommunen skal bl.a. forinden tilladelsen gives gennemføre en vurdering, der kan sandsynliggøre mulighed for nedsivning, herunder særligt de hydrogeologiske forhold, afstand til grundvandsspejl og beskyttelseszoner i forhold til grundvandsindvinding. I spildevandsbekendtgørelsens § 29 er der opstillet er række konkrete betingelser, der skal være opfyldt forud for etablering af et nedsivningsanlæg i det åbne land.
Jeg mener, at de nuværende krav er tilfredsstillende og jeg forventer, at kommunerne er i stand til at sikre den nødvendige beskyttelse af grundvandet.