J.nr. BLS-401-00410

 

Den 26. februar 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 209 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

 

Spørgsmål 209

Vil miljøministeren redegøre for sine overvejelser og planer for en skærpelse af kravene til kommunerne, når det gælder fosforforureningen fra private husstande i det åbne land, som ministeren har bebudet i Altinget den 17. december 2008?

 

 

Svar

Der er allerede en indsats i gang i kommunerne for at reducere belastningen af vandløb og søer fra den spredte bebyggelse, men opgørelser har vist, at der er kommuner, der er langt bagud både med den nødvendige planlægning herfor og med den konkrete indsats.

 

I sammenhæng med regeringens Grøn Vækst udspil er det målsætningen, at der skal ske en yderligere reduktion af udledninger af næringsstoffer. Jeg forventer, at der i de kommende statslige vandplaner vil blive stillet krav til en indsats overfor spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse, i det omfang disse hindrer opfyldelse af miljømål.

 

I forlængelse af Grøn Vækst udspillet og den offentlige høring af vandplanerne vil der ske en konkret vurdering af behovet for en yderligere indsats.

 

 

Â