|
Departementet |
Den 5. januar 2009 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 174 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål      
Kan ministeren garantere, at Danmark når målet om, at 50 pct. af de offentlige indkøb skal være "grønne" inden 2010?
Svar
Jeg hæfter mig ved, at bÃ¥de KL og Danske Regioner har stillet sig positive over for Kommissionens nye meddelelse om grønne indkøb. Jeg vil tage en dialog med de relevante parter, herunder KL og Danske Regioner, om hvordan vi i fællesskab kan løfte opgaven med at gøre de offentlige indkøb endnu grønnere i Danmark. Vi er afhængige af, at kommuner og regioner spiller positivt med, da de har ansvar for omkring 80 % af indkøbsvolumen i den danske offentlige sektor.Â
Der er tale om en politisk målsætning, som vi sammen med kommuner og regioner skal arbejde for at leve op til. Nu får vi redskaber, i form af kriterier, til at gøre indkøbene endnu grønnere, og det er jeg tilfreds med. Det er vigtigt at notere sig, at målsætningen gælder for hele EU, og derved kan der skabes et stort marked for grønne produkter, hvis alle lande lever op til målsætningen.
Der gøres i Miljøministeriet en stor indsats for at få større synlighed og bevidsthed omkring miljøkrav ved indkøb i hele den offentlige sektor. Denne indsats vil blive anvendt som løftestang for at nå 50 procent målet.