J.nr. MST-702-00012

 

Den 19. januar 2009

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 169 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål nr. 169

”Vil ministeren i forlængelse af forsvarsministerens svar på spm. 96 (MPU alm. del) vedrørende afbrænding af affald på Christiansø redegøre for, om administrationen på Christiansø har modtaget en dispensation til afbrænding af bl.a. udtjente møbler under åben himmel og i givet fald, med hjemmel i hvilken lov?”

                                                                

Svar

Der er ikke givet dispensation til afbrænding af affald på Christiansø.

Affaldsreguleringen rummer ikke mulighed for dispensation fra kravet om, at affald skal afbrændes på dertil godkendte anlæg. Dog kan kommunalbestyrelsen tillade afbrænding af haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, naturplejeaktiviteter mv.

.

Administratoren på Christiansø har oplyst overfor Miljøstyrelsen, at afbrændingen af storskrald er ophørt i september 2008. Dette fremgår ligeledes af Forsvarsministerens besvarelse af alm. del - spørgsmål 591 (folketingsåret 2007-08, 2. samling).