|
|
J.nr. MST-106-00236 |
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 134 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 134
Vil ministeren på baggrund af den nuværende viden ændre den lovgivning om husdyrlovgivning, som blev gennemført af hans forgænger, med henblik på en generel skærpelse af reglerne?
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis henvise til mine svar på § 20-spørgsmålene nr. S 625, S 626 og S 627 stillet af Per Clausen (EL), som jeg vedlægger.
Som det også fremgår af disse svar, agter jeg ikke på nuværende tidspunkt at tage initiativ til at skærpe det midlertidige beskyttelsesniveau for vandmiljøet, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).
Som det også fremgår af mine svar til de ovennævnte § 20-spørgsmål vil der i forbindelse med de statslige vandplaner og dertil hørende indsatsprogrammer blive taget stilling til omkostningseffektive virkemidler, herunder eventuelt via ændrede rammer for miljøgodkendelser af husdyrbrug.