Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

København, den 17. december 2008 Sagsnr.: 14287/456761 Â

 

 

 

 

 

 

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 27. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 115 (alm. del) som hermed besvares.

 

Spørgsmål 115:

”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af MPU – alm. del samrådsspørgsmål O redegøre for, hvilke kompetencer ICES (Det Internationale Havforskningsråd) har i forhold til at skulle vurdere, hvorvidt muslingefiskeriet i Limfjorden kan foregå på et bæredygtigt grundlag for fjordmiljøet?”

 

Svar:

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) er en international organisation, der står for koordinering og promovering af havforskningen i Nordatlanten og de tilstødende have. ICES er mødested for mere end 1600 havforskere fra 20 forskellige lande i det Nordatlantiske område.

 

Netværket af havforskere samler information om fiskebestandene og det marine økosystem, som grundlag for en uvildig, upolitisk rådgivning. ICES er hovedleverandør af rådgivning på det marine område til regeringer og internationale lovgivende myndigheder, der regulere fiskeriet i Nordatlanten og de tilstødende have.

 

På foranledning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet har DTU-Aqua for nylig forelagt en sag for ICES, hvorved organisationen anmodes om rådgivning vedrørende en hensigtsmæssig videnskabelig metode til beregning af fødegrundlaget for edderfugle.

 

Forespørgslen sker på baggrund af en konkret sag om tilladelser til blåmuslingefiskeri i Vadehavsområdet. Tilladelserne, der blev meddelt på grundlag af en miljøkonsekvens- vurdering, måtte trækkes tilbage på grund af nyfremkomne oplysninger om edderfuglenes fødebehov, som betød, at der opstod tvivl om, hvorvidt der var tilstrækkelig med muslinger til fuglene, hvis der blev givet adgang til at fiske.

En tilladelse til blåmuslingefiskeri i et internationalt naturbeskyttelsesområde forudsætter, at man har tilgodeset de muslingeædende fugle i området, for derved at sikre deres fødegrundlag.

 

I forbindelse med konsekvensvurderinger af fiskeriaktiviteter i de beskyttede områder, skal det derfor beregnes hvor stor en mængde blåmuslinger, der skal til for at dække fuglenes fødebehov.

 

Der skal være et klart videnskabeligt grundlag for denne beregning, som fremover kan lægges til grund i forbindelse med undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger af alle de steder, hvor det er relevant at inddrage fuglenes fødebehov for blåmuslinger.

 

Det er på den baggrund, at sagen nu er forelagt ICES.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

 

/Mette Selchau