Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

København, den 17. december 2008 Sagsnr.: 14287/455108

 

 

 

 

 

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i skrivelse af 27. november 2008 (Alm. del - spørgsmål nr. 113) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 113:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MPU alm. del - samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l O om tilladelse til muslingefiskeri i Natura-2000 omrÃ¥derne Lovns Bredning og Løgstør Bredning fremsende det talepapir, der lÃ¥ til grund for besvarelsen?” 

 

Svar:

Talepapiret der lå til grund for min tale i forbindelse med afholdelse af samråd O den 26. november 2008 er vedlagt.

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Mette Selchau

TALE TIL SAMRÃ…D DEN 26. NOVEMBER 2008

(det talte ord gælder)

 

Spørgsmål O:

”Vil ministrene redegøre for baggrunden for udstedelsen af tilladelse til muslingefiskeri i Natura 2000-områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning og den faglige konsekvensvurdering, der ligger til grund for tilladelsen, jf. ligeledes MPU alm. del, svar på spørgsmål 1- 22?”

 

Svar:

 

Baggrund

Fiskeridirektoratet meddelte i september måned tilladelse til at muslingefartøjerne i Limfjorden kunne fiske efter blåmuslinger for den kommende sæson fra den 13. oktober 2008 og frem til den 1. juli 2009.

 

Tilladelserne blev givet på baggrund af to miljøkonsekvensvurderinger, der blev udarbejdet for Lovns- og Løgstør Bredning i Limfjorden, hvor der var ønske om at udøve et muslingefiskeri.

 

Det fremgår klart og tydeligt af disse vurderinger, at det med udgangspunkt i områdernes nuværende tilstand vil være både bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt, at udøve blåmuslingefiskeri.

Det er rigtigt, at begge områder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og er derfor omfattet af habitatdirektivets forvaltningsmæssige krav.

 

Fiskeriet efter muslinger foregår på de steder, hvor muslingebestandene er tættest. Det betyder, ifølge konsekvensvurderingsrapporterne, at andelen af det samlede naturbeskyttede areal, som bliver berørt af fiskeriet, er 8-10 %.

 

Lovgrundlaget

Ved ændringen af fiskeriloven i juni 2008 [Lov nr. 507 af 17. juni 2008] blev habitatdirektivets bestemmelser om forvaltning i de internationale naturbeskyttelsesområder gennemført på nationalt niveau for fiskeri- og fiskeopdrætsområdet.

 

Lovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2008, betyder bl.a., at der som betingelse for at udstede tilladelser til fiskeriaktiviteter, enten i eller i nærheden af de internationale naturbeskyttelses-områder, skal være gennemført miljøkonsekvens-vurderinger.

 

Vurderingerne indebærer, at fiskeriaktiviteten skal undersøges med hensyn til dens virkninger på det omkringliggende miljø og resultaterne skal sammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der er gældende for det pågældende område.

 

Konsekvensurderingerne

Fiskeridirektoratet vurderede, at der som følge af de nye bestemmelser skulle udarbejdes en konsekvensvurdering af blåmuslingefiskeriet i de relevante områder af Limfjorden.

 

Direktoratet anmodede derfor Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) om at undersøge effekten af blåmuslingefiskeriet i områder, hvor der var ansøgt om fiskeritilladelse og som er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.

 

Det følger af EF-Domstolens afgørelse i en sag om muslingefiskeri fra 2004, den såkaldte ”muslingedom”, at konsekvensvurderinger skal tilvejebringes under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området.

 

Herved får de kompetente myndigheder det nødvendige grundlag for at kunne træffe en afgørelse.

 

De to vurderinger vedrørende Lovns og Løgstør bredninger, som er udarbejdet af DTU Aqua i løbet af sommeren 2008 bygger, i fuld overensstemmelse med habitatdirektivets krav og retspraksis, på den bedste videnskabelige viden på området.

 

DTU har undersøgt forhold vedr. fugle, bundforhold, ålegræs, iltsvind osv. På DTU Aqua’s hjemmeside kan man finde en meget tilgængelig oversigt over konsekvensvurderingen.

       

Eksempelvis har DTU Aqua undersøgt effekten af blåmuslingefiskeriet i forhold til de fuglearter som er på udpegningsgrundlaget for de beskyttede områder. DTU har i den forbindelse rådført sig med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og har på den baggrund konkluderet, at det alene er hvinanden der kan blive direkte berørt, fordi hvinanden spiser blåmuslinger.

 

DMU har beregnet hvor stor en mængde blåmuslinger, hvinanden skal have for at dække sit fødebehov.

 

Det fremgår af vurderingen om Lovns Bredning, at et fiskeri på 6.000 tons vil fjerne 10 % af muslinge-bestanden i området. Det vil ikke have betydning for fuglene i området, fordi hvinandens fødegrundlag maksimalt udgør 11 % af muslingebestanden i området.

 

Desuden fremgår det af rapporterne, at hvinanden kun spiser mindre muslinger, op til 12 mm i størrelse. De muslinger, der ud fra et fiskerimæssigt synspunkt er interessante har et mindstemål på 45 mm.

 

Der er derfor ingen konflikt mellem fiskeriet og hensynet til den beskyttede fugleart, fordi der ikke fiskes på de mindre muslinger.

 

Konsekvensvurderingerne inddrager på denne måde flere forskellige parametre ved undersøgelsen af de enkelte områder, f.eks. vedrørende fødegrundlaget for fuglene, for jo at lave en grundig baseret vurdering.

 

Vidensgrundlaget omfatter både den aktuelle viden, som DTU Aqua har samlet ved at gennemføre nye undersøgelser af Limfjorden og den viden på området, som i øvrigt var tilgængelig på det tidspunkt, hvor rapporterne blev lavet.

 

Tilladelserne

Fiskeridirektoratet har oplyst, at DTU Aqua’s konsekvensvurderinger efter direktoratets klare opfattelse har givet det nødvendige videnskabelige grundlag for direktoratets behandling af ansøgningerne om muslingefiskeri.

 

Afsluttende

Så på baggrund af DTU Aqua’s to konsekvensvurderinger, har der aldrig været et bedre videnskabeligt grundlag for at udstede tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden.

 

Og det vil sige at det videnskabelige grundlag, som habitatdirektivet stiller krav om, er på plads.

 

Det er på det grundlag, at der er meddelt fiskeritilladelser.