|
|
|
|
J.nr. BLS-101-00746 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 105 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 105
Vil ministeren vurdere mulighederne for at opdatere Danmarks Miljøportal med den type data, som findes i det digitaliserede miljøatlas udarbejdet af bystyret i Berlin?
Svar
Jeg har bedt By- og Landskabsstyrelsen indhente oplysninger fra bystyret i Berlin om det digitaliserede miljøatlas.
Styrelsen oplyser, at baggrunden for at Berlin udviklede et miljøatlas var, at man i 70´erne manglede grundlæggende data om arealanvendelse og miljøforhold som grundlag for byplanlægningen.
Miljøatlasset, som i dag består af 80 temaer og mere end 400 kort, blev påbegyndt i begyndelse af 80´erne, og digitaliseringen startede omkring 2000.
Udover grundige oplysninger over arealanvendelsen, byens udvikling og demografiske data, er der mange andre data. Der er for eksempel oplysninger om, hvor stor udledningen af CO2 er inden for et bestemt område i Berlin, og om koncentrationen af cadmium og bly i jorden i visse områder. Der er oplysninger om grundvandet, afløbsvandet og om klimaet i Berlin. De grønne områder og forskellige biotoper i Berlins skove og grønne områder er også beskrevet.
Et lige så detaljeret atlas for Danmark som det fra Berlin kræver udover de data, som findes i Danmark, etablering af en række nye data og bearbejdning af disse.
By- og Landskabsstyrelsen oplyser, at der i Danmark allerede er taget initiativ til samlede præsentationer af diverse kort og data inden for forskellige miljøområder. Ud over Danmarks Miljøportal, som er et partnerskab mellem Miljøministeriet, KL, Danske regioner og Den Digitale Taskforce, kan nævnes Klimaportalen og Plansystemet. Her findes fx data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning og grundvand.
Gennem nogle år er der arbejdet på mulighederne for at lave portaler og atlas på internettet. Fx har Servicefællesskab for Geodata (samarbejde om kort og stedbestemt information mellem offentlige myndigheder) fastsat standarder, der gør at forskellige data og kort kan spille sammen. Det er således muligt, at forskellige institutioner kan trække data hos hinanden og præsentere dem i forskellige portaler på internettet, hvorved disse data  også bliver offentligt tilgængelige.
Det er vigtigt at målrette initiativer mod klare specifikke formål. Fremtidige atlas og portaler, herunder supplering af Miljøportalen, bør tage udgangspunkt i konkrete behov.
Miljøministeriet arbejder således løbende på at videreudvikle portaler og udvikle mulighederne for samspillet af data.