J.nr. SNS-201-00153

 

Den 4. februar 2009

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål AB:

Anser ministeren det for sandsynligt, at de danske skoves naturtilstand er tre til fire gange så god som de svenske skoves naturtilstand, og skyldes forskellen, at ”der er foretaget en nivellering af indekset, så det stemmer overens med Skov‑ og Naturstyrelsens fortolkning af habitatdirektivet”, jf. (2007‑08, 2. samling), MPU alm. del – svar på spørgsmål 182?

 

 

Svar

Sverige har mange forskellige skovtyper som slet ikke findes i Danmark, og små sjældne skovtyper tæller lige så meget som almindelige udbredte skovtyper. Den sammenligning, der ligger i spørgsmålet, giver derfor ikke så meget mening.

 

Lad mig give et eksempel: I Danmark har vi 10.700 ha af skovtypen ”Bøgeskov på muldbund” og under 100 ha med naturtypen ”Vinteregeskove” men de to typer vægtes ens. Den første type er vurderet gunstig tilstand mens den anden type er vurderet ugunstig tilstand. Havde vi kun disse to skovtyper i Danmark vil resultatet være at 50 % var gunstig og 50 % var ugunstig.

 

Tallene udtrykker desuden kun de krav til naturtilstand, der stilles i habitatdirektivet - ikke til skovenes naturtilstand generelt.

 

EU-Kommissionen har udarbejdet en vejledning som støtte til fortolkning af habitatdirektivets regler for skovene (”Natura 2000 og skove – udfordringer og muligheder (2004)”). Det er medlemslandenes opgave at gennemføre direktivet inden for disse rammer. Og det er det, vi har gjort.

 

Der er ikke noget krav om at skovdriften skal ophøre i Natura 2000 områderne, men det er det, der ofte er til diskussion. Lad mig understrege dette ved at citere fra vejledningen:

”Såfremt de faktiske skovbrugsmetoder ikke fører til en forringelse af naturtypernes eller arternes bevaringsstatus og ikke er i modstrid med medlemsstaternes egne retningslinjer for naturbevaring, kan denne form for økonomisk udnyttelse fortsættes.”  Og Miljøkommissær Dimas har for nylig bekræftet at det er sådan.

 

Det er rigtigt at Danmark har et pænt resultat ved indberetningen af skovnaturtyperne. Det skyldes flere forhold: I Danmark er arealet af skovtyperne stabilt eller stigende. Den danske skovpolitik bygger bl.a. på naturskovsstrategien fra 1992. Den har sat fokus på naturen i skoven. Den har sikret og udviklet arealet af flere skovnaturtyper og urørt skov, sikret gamle træer og dødt ved i de danske skove.

 

Og der er ikke tvivl om at dødt ved – altså døde træer – er vigtige for en høj naturværdi. Det har været nævnt, at de danske skove ikke rummer ret meget dødt ved. Dette er faktisk korrekt. Forklaringen er, at skovene i Danmark i flere hundrede år har været drevet med det formål at bruge træerne til produktionsformål. Men det er ved at ændres, både i statsskovene og i de private skove.

 

I statens skove har regeringen igangsat en omfattende omlægning til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift i statsskovene har en række fordele. F.eks. får planter, dyr og insekter bedre leveforhold, og det giver os en mere mangfoldig natur med plads til flere arter. Der kommer mere dødt ved i de naturnære skove, - der efterlades altid nogle træer, som får lov at stå til de dør af sig selv og langsomt bliver til gode levesteder for spætter, insekter og svampe.

 

Vi gik i gang omlægningen af statsskovene for tre år siden, og der vil gå mange år endnu, inden missionen er fuldført. Skovbrug er langsigtet og kræver tålmodighed. Jeg har taget en brochure om naturnær skovdrift i statsskovene med, som jeg kan oversende, hvis det har interesse.

 

Samtidig er statsskovene blevet certificerede. De har fået det grønne stempel på, at de drives på en bæredygtig måde, der tager særlige hensyn til naturen og miljøet.

 

Vi satser også på de private skove. Med de nye tilskud til naturmæssigt særlig værdifulde skove – er der for private skovejere bedre økonomiske muligheder for at passe på skovens naturværdier.

 

Hele den store opgave med at gennemføre habitatdirektivet i skovene understøtter, at naturen i skovene sikres - og at der kommer mere natur i skovene – også i Danmark.

 

Lad mig slutte med at konkludere: Man kan ikke sammenligne tal mellem landene på den måde som spørgsmålet lægger op til. Og i Danmark gør vi en masse og har taget en lang række initiativer, for at der skal mere natur i skovene – og vi kommer til at gøre endnu mere fremover for at sikre, at naturindholdet i skovene vil stige.