16. februar 2009
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 82 (Alm. del), vedr. pressemeddelelse fra FDA, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 26. januar 2009.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 82
(Alm. del), pressemeddelelse fra FDA
Skrivelse af 26. januar 2009
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
"Ministeren bedes kommentere vedlagte pressemeddelelse af 23. januar 2009 fra FDA, Forenede Danske Antenneanlæg: â€TV 2-forliget betyder mere moms i statskassenâ€.
Svar:
FDA kommenterer i pressemeddelelsen det forhold, at en del af den betaling, som en stor del af de danske seere skal erlægge fra 1. januar 2012 for at se TV 2’s hovedkanal, vil være moms, mens en anden stor del vil være indtjening til de store distributører. FDA stiller i den forbindelse spørgsmålet, om det forhold, at borgerne herved kommer til at betale mere i skat (moms) er i overensstemmelse med skattestoppet, ligesom man bl.a. påpeger, at seerne diskrimineres i og med, at nogle skal betale for TV 2, mens andre kan se TV 2 gratis. På den baggrund – og i lyset af TV 2’s overskud i 2008 - opfordrer FDA de mediepolitiske ordførere til at se på tillægsaftalen om TV 2 endnu engang og i den forbindelse overveje i stedet at afhjælpe TV 2’s problemer via tilførsel af licens, så længe TV 2 har behov herfor.
Indledningsvis skal jeg til spørgsmålet om moms bemærke, at det naturligvis ikke kan være i strid med regeringens skattestop, at staten opkræver moms efter gældende momssats på momspligtige varer og tjenester som f.eks. tv-abonnementer.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r de øvrige af FDA fremhævede forhold skal jeg bemærke, at beslutningen om at lade TV 2 opkræve abonnementsbetaling for hovedkanalen fra 1. januar 2012 som bekendt er truffet af et meget bredt flertal i Folketinget (alle partier pÃ¥ nær Enhedslisten). Det er sket efter indgÃ¥ende overvejelser og drøftelser. Faktum er, at det - i lyset af forventningerne til udviklingen pÃ¥ bl.a. tv-reklamemarkedet og TV 2’s andel heraf - ikke ses at være muligt pÃ¥ sigt at opretholde et økonomisk bæredygtigt TV 2, hvis ikke TV 2 fÃ¥r samme mulighed som sine kommercielle konkurrenter for at opkræve abonnementsbetaling.Â
Medieordførerkredsen har naturligvis drøftet muligheden for alternativt at genindføre licens til TV 2. En sådan løsning vurderes imidlertid at være meget vanskelig på grund af gældende EU-retlige regler. For det andet giver den valgte løsning – i modsætning til en løsning baseret på fornyet licenstilførsel til TV 2 - seerne mulighed for at vælge, om man vil betale for TV 2 eller ej, afhængig af om man i øvrigt ønsker at abonnere på betalings-tv.
Endelig skal jeg for så vidt angår TV 2’s resultat for 2008 bemærke, at det forhold, at TV 2’s økonomi i 2008 har været bedre end forventet, ikke ændrer ved selskabets strukturelle problemer på sigt, jf. også mit svar af d.d. på spørgsmål nr. 80.