Folketingets Kulturudvalg

[email protected]

 

MF, Mogens Jensen

[email protected]

 

6. februar 2009

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 62 (Alm. del), Driftsbesparelser på Kulturministeriets område 2002-2009, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 13. januar 2009.

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S)

 

 

 

 

Carina Christensen

 


Spørgsmål nr. 62

(Alm. del), Driftsbesparelser på Kulturministeriets område 2002-2009

Skrivelse af 13. januar 2009

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

" Hvordan vil ministeren forklare, at Kulturministeriet ikke kan svare på KUU alm. del - spørgsmål 49 om driftsbesparelser på Kulturministeriets område 2002-2009, når der blot er tale om en ajourføring af tabellen fra svar på spørgsmål nr. S 2863 af 2. juni 2006?”

 

Svar:

Her følger den ajourførte tabel fra svaret på spørgsmål S 5029 stillet den 19. maj 2006.

 

I forbindelse med finanslovforslaget for 2002 blev der indarbejdet en generel besparelse på driftsbevillingerne. Den var stigende i budgetteringsperioden det vil sige fra 2002 til 2005. Desuden blev omprioriteringsbesparelsen – den såkaldte 1-3-5-7-besparelse – indarbejdet med finanslovforslaget fra januar 2002. Her er spareprocenten stigende også ud over den første budgetteringsperiode. Provenuet af besparelserne er vist i nedenstående tabel.

 

Provenu fra besparelse på finanslovforslaget for 2002 i mio. kr. (2009-niveau)

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Generel besparelse

18,9

26,4

34,2

41,4

41,4

41,4

41,4

41,4

41,4

41,4

41,4

Omprioriteringsbesparelse

24,4

45,1

85,9

124,7

136,3

147,5

159,8

171,0

182,6

196,6

210,1

Besparelse i alt

43,3

71,4

120,1

166,1

177,8

189,0

201,3

212,5

224,1

238,1

251,6

 

Det provenu, som  blev resultatet af besparelserne, er indgået i finansieringen af finanslovsforslagene hvert år. Og da bevillingerne til Kulturministeriet generelt betragtet er stort set uændret, kan man sige, at det provenu, som ministeriet har bidraget med et kommet kulturlivet til gode.