16. januar 2009
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 51 ( alm. del) vedrørende TV 2's økonomiske problemer, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 18. december. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (UFG).
Spørgsmål nr. 51
(alm. del), TV 2's økonomiske problemer
Skrivelse af 18. december 2008Â
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 51:
Svar:
De økonomiske udfordringer, som TV 2/DANMARK A/S (TV 2) som udgangspunkt står overfor, er af både midlertidig og mere varig karakter. For sidstnævnte er baggrunden, at TV 2 blandt andet som følge af den øgede konkurrence på markedet for tv-reklamer ikke på sigt vil kunne sikre sig tilstrækkelige reklameindtægter til at finansiere en programflade på hovedkanalen af samme karakter og kvalitet, som vi kender i dag. I den forbindelse bemærkes, at TV 2 efter de gældende tilladelsesvilkår ikke har adgang til at finansiere hovedkanalen ved abonnementsbetaling.