Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

19. december 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 41 (alm. del), biblioteker, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 4. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Frahm (SF).

 

 

 

Carina Christensen

 


Spørgsmål nr. 41

(alm. del), biblioteker

Skrivelse af 4. december 2008   

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Der ønskes en redegørelse for de kommunale regnskaber vedrørende biblioteker for årene 2001-2009, eventuelt med budgettal i den seneste periode"

 

Svar:

 

Kulturministeriet har bedt Styrelsen for Bibliotek og Medier om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Svaret tager udgangspunkt i de officielle tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

 

Styrelsen oplyser indledningsvist, at der kun foreligger kommunale regnskaber vedrørende biblioteker frem til 2007. For så vidt angår sammenligning af budgetter over år har KL på grund af kommunalreformen advaret mod dette både i publikationen ”Kommunernes Økonomi 2008” og mere specifikt i notatet ”Fejlkilder ved sammenligning af bibliotekers budgetter eller sammenligning af årrækker”.

 

Som det fremgår af rapporten ”Folkebibliotekerne efter kommunal­reformen” er folkebibliotekernes budgetter nogenlunde stabile frem til 2006. Der er tilsyneladende et fald fra 2006 til 2007, som KL dog påpeger, bl.a. skyldes konteringsomlægninger på grund af kommunalreformen.

 

KL har vurderet, at der fra 2007 til 2008 ikke er sket fald i bevillingerne til biblioteksområdet. Hvad angår en vurdering af budgetudviklingen for 2009 har KL oplyst, at der først foreligger samlede budgettal i januar 2009.

 

Det er således ikke på det foreliggende grundlag muligt at redegøre detaljeret for udviklingen i folkebibliotekernes økonomi for 2008 og 2009.