6. februar 2009
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 30 (Alm. del), om obligatorisk dopingkontrolordning for motions- og fitnesscentre, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 13. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 30
(Alm. del), om obligatorisk dopingkontrolordning for motions- og fitnesscentre
Skrivelse af 13. november 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
â€Hvad er ministerens holdning til en obligatorisk dopingkontrol via Anti Doping Danmark (ADD) for alle motionscentre?â€
Svar:
Som det fremgår af den tidligere kulturministers svar af. 5. maj, 2008 på spørgsmål 16 fra Kulturudvalget af 24. april, har regeringen overvejet en obligatorisk testordning i form af en egentlig autorisation af retten til at drive motions- og fitnesscentre. En sådan ordning ville imidlertid belaste motions- og fitnesscentrene med en del bureaukrati.
Hensigten med
mærkningsordningen er at skærpe kampen mod dopingmisbrug på en ubureaukratisk
måde. Med informationsordningen tilskyndes centrene til at indgå samarbejdsaftaler
med Anti Doping Danmark ved at give brugerne en mulighed for at fravælge de
centre, der ikke ønsker at samarbejde med ADD.
Den tidligere kulturminister tilkendegav i forbindelse med
folketingsbehandlingen af loven i folketingssalen, at problemstillingen skulle
genovervejes, når loven har været i kraft i to år. Dette vil jeg henholde mig
til.