30. marts 2009
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 124 (alm. del), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 16. marts 2009.
Spørgsmål nr.  124
(alm. del), Â Â
Skrivelse af 16. marts 2009 Â Â
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes redegøre for forløbet med at ville fjerne Marmorkirken, respektive dele af Frederiksstaden, som kandidatmedlem fra UNESCOs tentativliste, samt desuden redegøre for, med hvilken begrundelse, dette søgtes gennemførtâ€.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er indhentet bidrag fra Kulturarvsstyrelsen.
Kulturarvsstyrelsen oplyser, at den netop har gennemført en revision af den danske tentativliste til UNESCO’s Verdensarvskonvention. Revisionen blev gennemført for at sikre gennemsigtighed i de procedurer, som leder frem til listens sammensætning. Som led i denne revision har styrelsen efterprøvet de faglige vurderinger af forslagene til listen ved at inddrage de danske afdelinger af hhv. ICOMOS og IUCN. Derudover har styrelsen afsøgt om eventuelt involverede kommuner ville medvirke aktivt til beskyttelse af de foreslåede steder. Dette skyldes, at Verdensarvskomitéen i de senere år har stillet krav om etablering af stødpudezoner omkring verdensarvsmonumenterne, hvilket i nogle tilfælde involverer kommunerne. Alle forslag på listen herunder også Frederiksstaden med Amalienborg har således været underkastet denne revision. Revisionen medførte ikke, at nogle af de allerede optagne forslag blev udelukket.