Kulturudvalget 2008-09
KUU Alm.del
Offentligt
729993_0001.png
729993_0002.png
729993_0003.png
729993_0004.png
Folketingets KulturudvalgChristiansborg1240 København K
KulturministerenKulturministerietNybrogade 21203 København KTlf.FaxE-mailWeb::::33 92 33 7033 91 33 88[email protected]www.kum.dk
18. september 2009Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 178 (alm. del), om statens ansvar for niveau-et på den grundskyld og andre skatter og afgifter, som pålægges kulturinstitutioner,stillet af Folketingets Kulturudvalg den 24. april 2009 efter ønske fra Mogens Jensen(S).
Carina Christensen
J. NR. 2004-23792-9
Side 2

Spørgsmål nr. 178

(alm. del), om statens ansvar for niveauet på den grundskyld og andre skatter og afgif-ter, som pålægges kulturinstitutioner.Skrivelse af 24. april 2009Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Mogens Jensen (S).

Spørgsmål:

"Vil ministeren i forlængelse af KUU alm. del - spm. 167 oplyse, hvilket ansvarstaten har for niveauet på den grundskyld og andre skatter og afgifter, sompålægges statslige og ikke-statslige kulturinstitutioner samt idrætsinstitutioner?"

Svar:

Regulering af kommunale ejendomsskatter og –afgifter henhører under Indenrigs- ogSocialministeriets ressort.Jeg har på den baggrund anmodet Indenrigs- og Socialministeriet om et bidrag til svar.De oplyser følgende:

”Grundskyld

Der pålignes grundskyld efter ejendomsskattelovens § 1. Til og med skatteåret 2002blev grundskylden pålignet af en ejendoms grundværdi, således som den var opgjortefter reglerne i vurderingsloven med fradrag for forbedringer og reduktion for eventuel-le fritagelser efter §§ 7 og 8. Stigninger og fald i grundværdierne påvirkede umiddelbartdet grundlag, som grundskylden blev pålignet af. Efter nogle år med relativt storestigninger i grundværdierne indførtes de nugældende regler med loft over, hvor megetgrundlaget for påligning af grundskyld kan stige i det enkelte år.Efter de nugældende regler skal den aktuelle grundværdi hvert år sammenlignes medsidste års afgiftspligtige grundværdi tillagt en reguleringsprocent. Den laveste af de toværdier bliver skatteårets afgiftspligtige grundværdi, som lægges til grund ved bereg-ning af grundskyld.Stigningsbegrænsningen er ikke en del af skattestoppet. Stigningsgrænsen kan ses somet supplement til skattestoppet.Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunaleudskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct., dog maksimum 7 pct. Den skønnedestigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fraFolketingets Finansudvalg.Siden 2003 er den afgiftspligtige grundværdi blevet reguleret med følgende procentsat-ser:År2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Side 3
Reguleringsprocent
7,0
5,1
6,5
5,5
4,7
4,9
4,7
I de tilfælde, hvor der er opstået en ny ejendom, eller hvor der er sket ændring af enbestående ejendoms areal, anvendelse eller planforhold m.v., eller hvor en ejerlejlighedsfordelingstal er ændret, og hvor vurderingsmyndighederne på den baggrund har foreta-get en ansættelse efter bestemmelserne i vurderingslovens § 33, stk. 16, 17 eller 18,anvendes denne ansættelse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelse forgrundskyld som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag, jf. ejen-domsskattelovens § 1, stk. 2, nr. 2.Sker beregningen på grundlag af en ansættelse af grundværdien efter ændringen, men iprisniveauet for det år, hvor den aktuelle grundværdi, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i ejendoms-skatteloven senest har ligget til grund for påligning af grundskyld. Denne grundværdiopreguleres til det aktuelle skatteår med reguleringsprocenten for de mellemliggende årog udgør herefter loftet for grundskyld i dette år.En ejendom kan fritages for grundskyld efter ejendomsskattelovens §§ 7 og 8. Fritagelsefor grundskyld af de ejendomme, der er omhandlet i § 7, er obligatorisk modsat § 8, hvorfritagelsen kun sker efter bevilling af den enkelte kommunalbestyrelse. Fritagelsen i § 7omfatter blandt andet ejendomme tilhørende staten, regionerne og kommunerne. Frita-gelse efter § 8 kan bl.a. omfatte skoler, hospitaler, offentligt tilgængelige museer,sports- og idrætsanlæg.For samtlige de under § 8, stk. 1, omhandlende institutioner m.v. gælder, at afgiftsfrita-gelsen forudsætter, at ejendommen ejes af den pågældende institution eller private m.v.selv. Der kan derfor fx ikke bevilges fritagelse, hvis virksomheden drives fra lejedelokaler.

Dækningsafgift

Betegnelsen dækningsafgift vedrører såvel den i § 23 nævnte afgift af visse offentligeejendomme som den tillægsafgift, der efter § 23 A kan pålignes visse erhvervsejendom-me mv. Der gælder ikke som for grundskylden et loft over beregningsgrundlaget fordækningsafgift.Ved aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folke-parti) Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreformblev det aftalt at overføre amtskommunernes ret til at opkræve dækningsafgift af of-fentlige ejendomme til kommunerne. Derudover blev det aftalt, at der skulle kunneopkræves dækningsafgift af ejendomme ejet af regionerne, ligesom der tidligere havdekunnet opkræves dækningsafgift af ejendomme ejet af amtskommunerne og kommu-nerne. Samtidig blev reglerne om dækningsafgift for ejendomme tilhørende statenharmoniseret således, at disse kan pålægges dækningsafgift som øvrige offentlige ejen-domme.Dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 23, stk. 1, kan opkræves af ejendomme,der ejes af staten, regionerne eller kommunerne, og som er fritaget for grundskyld efter
Side 4
ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra b, samt Nationalbankens ejendomme, som erfritaget for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 7, stk. 3. Dækningsafgiften opkræ-ves af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldspromille,dog højest 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en promille,der fastsættes af kommunalbestyrelsen, men som dog højst kan udgøre 8,75 promille.Ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter § 7, kan ikke pålignes dækningsafgift ihenhold til § 23 A om kontor-, forretnings-, hotel-, fabriks-, værksteds-, og lignendeejendomme jf. § 23 A, stk. 3.Det følger videre af ejendomsskattelovens § 23 A, at kommunalbestyrelsen generelt kanbeslutte, at der som bidrag til de udgifter, som visse kategorier af ejendommen medførerfor kommunen, skal svares dækningsafgift af forskellen mellem ejendomsværdien oggrundværdien (forskelsværdien). Dækningspromillen fastsættes af kommunalbestyrel-sen, men kan dog højest udgøre 10 promille af denne forskelsværdi.Det afgørende ved afgrænsning af dækningsafgiftspligten efter ejendomsskattelovens §23 A er, om ejendommen anvendes til et af de formål, der er nævnt i paragraffen (”kon-tor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed”).Af offentlige ejendomme, der er delvis fritaget for at svare grundskyld i henhold tilejendomsskattelovens § 7, stk. 1, litra b, svares dækningsafgift af den del af grundvær-dien og af forskelsværdien, der ifølge en af vurderingsmyndighederne foretagen forde-ling vedrører den fritagne del af ejendommen.”