Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

10. november 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 17 (alm. del), om TV 2-programmer der er skadelige for børn, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 22. oktober 2008.

 

 

 

Carina Christensen

 

Spørgsmål nr. 17

(alm. del), TV 2-programmer der er skadelige for børn

Skrivelse af 21. oktober 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren, idet der henvises til Ritzau-telegram af 16. oktober 2008: "TV2-programmer i strid med EU", redegøre nærmere for sagens juridiske baggrund og sammenhæng?”

 

Svar:

For såvidt angår retsgrundlaget for beskyttelsen af børn i tv tillader jeg mig at henvise til besvarelsen af kulturudvalgsspørgsmål nr. 11 af 16. oktober 2008.

 

For såvidt angår den konkrete sag, der i spørgsmålet henvises til, har jeg indhentet bidrag fra Radio- og tv-nævnet.

 

Nævnet oplyser blandt andet, at

 

”Reguleringen er bygget op således, at der sondres mellem programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges udvikling (stk. 1) og programmer, som kan skade deres udvikling (stk. 2). De første må slet ikke sendes, de andre må sendes under visse betingelser. Ved Nævnets behandling af stationernes redegørelser har stk. 1 aldrig været bragt op. Det antages således, at hverken DR eller TV 2 overtræder forbuddet mod at sende alvorligt skadelige programmer.

 

Betingelserne for at sende de skadelige stk. 2-programmer er for det første, enten at programmerne sendes på tider, hvor børn normalt ikke ser fjernsyn, eller at der anvendes tekniske midler (kodning), som hindrer børn i at se dem. Kodningsmuligheden er imidlertid udelukket for både DR og TV 2/Danmark, da begge er forpligtet til at sende ukodet til hele befolkningen.

 

For det andet skal der ved ukodet udsendelse (som der nødvendigvis er tale om for DR og TV 2) advares verbalt forud, eller et visuelt symbol skal advare under hele programmet. DR og TV 2 anvender verbale advarsler, ikke visuelle symboler.

 

I øvrigt kan det oplyses, at Nævnet fortsat er i dialog med DR og TV 2 om reglernes fortolkning og stationernes praksis.”

 

Nævnets oplysninger giver mig ikke anledning til bemærkninger. Desuden gøres – som i besvarelsen af ovennævnte spørgsmål 11 – opmærksom på, at det i henhold til radio- og fjernsynslovens § 40 henhører under Radio- og tv-nævnets kompetence at afgive udtalelse om TV 2s årlige public service-redegørelser. Herudover har Radio- og tv-nævnet i henhold til lovens § 44 a til opgave at føre tilsyn med TV 2s public service-programvirksomhed, påtale TV 2s eventuelle overtrædelsen af loven og bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen, samt endelig at afgive indstillinger til kulturministeren om inddragelse af TV 2s public service-tilladelse.

 

Sluttelig skal jeg henlede opmærksomheden på TV 2s beskrivelse af deres praksis på området, som ligeledes fremgår af svaret på kulturudvalgsspørgsmål nr. 11 af 16. oktober 2008.