Spørgsmål nr. 162

(Alm. del), TV 3 og danske reklamereglerSkrivelse af 2. april 2009Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Oluf Jørgensen ikke har ret i, at den danskestat kan tvinge TV 3 til at overholde de danske reklameregler."

Svar:

Oluf Jørgensen henholder sig til direktivet om audiovisuelle medietjenester (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007), som skal gennemfø-res i medlemsstaterne senest den 19. december 2009. Direktivet er en revision af direk-tivet om ”tv uden grænser”, som er baseret på det såkaldte senderlandsprincip.Senderlandsprincippet betyder, at en tv-station skal rette sig efter lovgivningen i detland, hvor den er etableret. Direktivets artikel 2 fastsætter en række kriterier, som skalanvendes ved afgørelsen af senderlandet. Gennem flere år har en række medlemslandeværet utilfredse med konsekvenserne af de eksisterende regler. Utilfredsheden skyldesbl.a., at et medlemsland ikke kan kræve sine restriktive reklameregler overholdt iudsendelser fra tv-stationer etableret i lande med mere liberale regler.Et medlemsland har ret til at ”træffe foranstaltninger” (dvs. standse modtagelse af denpågældende kanal) mod en tv-station, som er etableret i et andet medlemsland, menhvis programmer er rettet til det første land, hvis tv-stationen har etableret sig i detandet land med det formål at unddrage sig lovgivningen i det første land.Denne ret kan således alene tages i brug, når der er tale om ”omgåelse” med det formålat unddrage sig modtagerlandets lovgivning. Den kan ikke anvendes i tilfælde, hvor entv-station er etableret i et andet medlemsland på lovlig vis og følger det lands love. Derkan undtages fra denne regel, når der er tale om beskyttelse af mindreårige og denmenneskelige værdighed.Senderlandsprincippet gælder fortsat i det reviderede direktiv om audiovisuelle medie-tjenester. For at forenkle et medlemslands mulighed for at gribe ind i de tilfælde, hvorlandet mener, at en tv-station har etableret sig i et andet land med det formål at omgåmodtagerlandets regler, er der i direktivet om audiovisuelle medietjenester indførtsupplerende regler. (Forslaget gælder også for on demand tjenester – i den sprogligeforenklings navn omtales begge typer af tjenester i det følgende som tv).Et medlemsland kan ”træffe foranstaltninger”, hvis det har ført bevis for, 1) at der ertale om omgåelse, 2) at det uden resultat har klaget til det medlemsland, hvor tv-stationen har etableret sig, og 3) at det har underrettet Kommissionen om de påtænkte

foranstaltninger. Herefter vil Kommissionen træffe beslutning om, hvorvidt foranstalt-ningerne er forenelige med EU-retten.Det skal bemærkes, at det kan være vanskeligt at bevise omgåelse. Der kan være man-ge grunde til, at en tv-station etablerer sig i et andet land end det land, den retter sineprogrammer til – eksempelvis gunstige skatteregler, stor talentmasse og lignende.Hvis der ikke er tale om omgåelse, men om kanaler, som ikke respekterer modtagerlan-dets regler om f.eks. reklamer (men altså fuldt lovligt), er der i direktivet indført en nysamarbejdsprocedure:Medlemsland A (f.eks. Danmark), der har mere restriktive regler end direktivets, ogsom mener, at en tv-station etableret i medlemsland B (f.eks.UK) udelukkende ellerfortrinsvis retter sine programmer mod A, kan henvende sig til medlemsland B og bedeom, at B anmoder tv-stationen om at følge reglerne i medlemsland A. Medlemsland Bhar pligt til at følge denne opfordring. Tv-stationen er ikke forpligtet til at rette sig efteranmodningen.Som det fremgår, er det en frivillig ordning, der lægger op til at løse evt. problemergennem kontakt medlemslandene imellem. Ordningen er frivillig i den forstand, at deralene i tilfælde af omgåelse er mulighed for at træffe foranstaltninger. Medlemsland Akan ikke træffe foranstaltninger udelukkende på den baggrund, at land B har anmodetsin tv-station om at følge A’s regler, og tv-stationen har afslået det.