25. november 2008
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 16 (alm. del), talentundervisning på musikskoler, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 20. oktober 2008.
Carina Christensen
Spørgsmål nr. 16
(alm. del), talentundervisning på musikskoler
Skrivelse af 20. oktober 2008
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
- om ministeren mener, det er rimeligt, at musikskolerne må nedprioritere det almindelige optag af elever til fordel for at bruge ressourcerne på særlige talentfulde elever?
- om ministeren vil sikre de nødvendige ressourcer til, at musikskolerne kan udvide det almindelige elevoptag samtidig med, at man sikrer talentudviklingen."
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålene har jeg indhentet oplysninger hos Kunststyrelsen, der i medfør af Musikloven har ansat en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet. Styrelsen oplyser:
â€Det sidste Ã¥r er elevtallet faldet med godt 8.000. Det skyldes flere forhold, som tilsammen betyder, at omkostningerne pr. undervisningstime er steget, hvorfor der kan læses færre timer og undervises færre elever. Denne udvikling har samtidig medført et kvalitetsløft af musikskoletilbuddet generelt.
En årsag til stigningen i omkostningerne er en konsekvens af kommunalreformen: Generelt har man justeret tilbuddet i den nye og større musikskole op i nærheden af det højeste kvalitative niveau, som fandtes blandt de musikskoler, der blev lagt sammen. Som eksempler på områder, hvor kvalitetsniveauet kan være hævet, kan nævnes sæsonlængde, ugentligt timetal samt bredden og kvaliteten af tilbuddet i sammenspil.
En anden årsag er de seneste års udvikling i løn- og ansættelsesvilkårene for musikskolelærere, som har medført større udgifter til løn m.v.
En tredje årsag er - som det fremgår af artiklen fra Newspaq - at musikskolerne bruger flere penge på talentområdet, f.eks. i form af mere undervisningstid til de elever, der er engagerede og øver sig, på rekruttering af elever på de såkaldte truede instrumenter og på talentudvikling i almindelighed. Denne udvikling er en konsekvens af de puljemidler, som siden 2004 har været en del af Kulturministerens musikhandlingsplan og de brede politiske forlig, som er indgået på musikskoleområdet, og som musikskolerne har kunnet søge i Kunstrådet. I mange af de hidtil støttede projekter indgår egenfinansiering, hvilket betyder, at midlerne til den almindelige undervisning reduceres.
Endelig betyder den tilføjelse til Musikloven, som blev vedtaget i 2006, og som giver musikskolerne hjemmel til at tilbyde reduceret betaling baseret på trangskriterier, at musikskolerne for disse elever mister en del af deltagerbetalingen.
Det bør bemærkes, at antallet af elever pÃ¥ venteliste over de sidste to Ã¥r ikke er steget, men derimod er faldet med ca. 1.000 elever.â€
Hertil vil jeg gerne tilføje, at musikskolerne først og fremmest er et kommunalt ansvar, og det er kommunerne som må løfte opgaven, hvis flere børn og unge skal kunne tilbydes musikskoleundervisning.
Herudover vil jeg nævne, at talentprojekterne ikke hindrer at almindelige børn også får del i disse tilbud. Mange af de projekter, som er blevet støttet af talentpuljerne siden 2004, retter sig ikke kun mod børn med særlige forudsætninger, men tilbyder udvidet undervisning og flere fag til de børn og unge, som er engagerede og øver sig.
Der er derfor ikke tale om, at talentprojekterne udelukker de almindelige elever, og det glæder mig, at musikskolerne løfter talentudviklingen så bredt og generelt har oplevet et kvalitetsløft i undervisningen.