Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

11. november 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 13 (alm. del), Det Jyske Ensemble, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 16. oktober.

 

 

 

Carina Christensen

 


Spørgsmål nr. 13

(alm. del), Det Jyske Ensemble

Skrivelse af 16. oktober

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Mener ministeren ikke, at det er et kulturpolitisk problem, at man fjerner

eksistensgrundlaget for et musikensemble i en del af landet, der i forvejen har få

musiktilbud sammenlignet med Østjylland og Sjælland."

 

Svar:

Kunststyrelsen oplyser følgende:

 

”Kunstrådets Musikudvalg har kun besluttet, at Det Jyske Ensemble fra 1. januar 2011 ikke længere skal modtage tilskud som basisensemble, men at der fortsat vil være mulighed for at opnå støtte på lige fod med en række andre ensembler i Danmark.

 

Musikudvalget yder tilskud til en række ensembler, hvoraf flere ensembler modtager støtte på over 1 mio. kr. Det er op til Det Jyske Ensemble og de lokale tilskudsydere at finde ud af, hvilke muligheder de ser for ensemblet fremover.  Musikudvalget har indbudt dem til et møde herom”.

 

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. 12.