Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 26. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 23. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 81 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Â
â€Er ministeren enig i, at den nuværende udligningsordning øger budgetusikkerheden i den enkelte kommune, og dermed gør det derfor svært for den enkelte kommune at bidrage til overholdelse af den Ã¥rlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening?â€
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 80 er det kommunale finansieringssystem indrettet til at give kommunerne en betydelig grad af budgetsikkerhed.
I foråret i året før budgetåret forhandler regeringen og KL en økonomiaftale for det kommende år. På den baggrund fastsættes bloktilskuddet for det kommende år, og ved udgangen af juni måned udmeldes tilskuds- og udligningsbeløb for den enkelte kommune endvidere for det kommende år.
Den enkelte kommune har således ultimo juni i året før budgetåret kendskab til sine tilskuds- og udligningsbeløb for budgetåret og kan indarbejde disse beløb i budgettet, som vedtages i oktober måned. I forbindelse med kommunernes budgetlægning af der således fuld sikkerhed for tilskuds- og udligningsbeløbene for budgetåret.
Systemet bidrager dermed til at skabe budgetsikkerhed i den enkelte kommune og dermed også til overholdelsen af de økonomiske aftaler.
Karen Jespersen