Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NMJ/ J.nr. 2009-1637

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. marts 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 23. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 78 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 78:

 

”Mener ministeren ikke, at det er på baggrund af de usikkerheder, som

regeringen mente, der var før vedtagelsen af kommunalreformen, at det er på tide at foretage justeringer af udligningsreformen, som i højere grad afspejler og tager hensyn til de aktuelle og nu velkendte forhold i kommunerne?”

 

 

Svar:

 

I forbindelse med behandlingen af udligningsreformen var forligspartierne enige om, at man allerede i folketingsåret 2008-09 ville vurdere behovet for justeringer af de socioøkonomiske udgiftsbehov i tilknytning til primært kommunernes nye opgave på det specialiserede sociale område og den fulde indfasning i 2010 af refusionsordningen på dette område.

 

Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg er på den baggrund blevet bedt om at vurdere dette spørgsmål samt efter henvendelse fra bl.a. KL visse øvrige emner indenfor tilskuds- og udligningssystemet, og udvalget har i februar 2009 afgivet sin rapport.

 

Velfærdsministeren fremsætter i foråret 2009 lovforslag om justering af udligningssystemet. Lovforslaget indeholder nogle justeringer, som blandt andet skal ses på baggrund af Finansieringsudvalgets analyser.

 

Forligspartierne er endvidere indstillet på at igangsætte en samlet analyse og evaluering af kommunernes udgiftsbehov. Der forudsættes i den forbindelse inddraget erfaringer fra de første tre år efter finansieringsreformens gennemførelse. Analysen gennemføres af Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nils Majgaard Jensen