Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 26. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 23. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 75 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Â
â€Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at det er rimeligt, at
udligningsordningen bidrager til økonomisk ubalance hos de kommuner, der har befolkningstilvækst?â€
Svar:
Det er ikke korrekt, at udligningsordningen bidrager til økonomisk ubalance hos kommuner med befolkningstilvækst.
Det fremgår i rapporten fra de 6 kommuner, at de ikke finder, at udligningsordningen i tilstrækkeligt omfang tilgodeser vækstkommuner. Det kan eksempelvis nævnes, at det i rapporten foreslås, at der gennem udligningsordningen tilføres ekstra midler til vækstkommunerne til dækning af vækstkommunernes anlægsudgifter.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 70, skal vækstkommunernes anlægsbehov ikke være udtryk for en økonomisk ubalance på længere sigt.
Det er rigtigt, at en befolkningstilvækst medfører behov for udbygning af kapaciteten på daginstitutions- og skoleområdet. Det medfører på kort sigt anlægsudgifter. På den anden side medfører befolkningstilvæksten også et højere skattegrundlag. Det medfører på længere sigt højere indtægter.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 70 kan der dog være et likviditetsbehov på kort sigt.
Karen Jespersen