Besvarelse af samrådsspørgsmål J, K og L

Talepapir til besvarelse af spørgsmål J, K og L ved samråd i KOU

Spørgsmål:

”Hvordan forklarer ministrene, at landets kommuner samlet set sparer 0,7 procent på folkeskolerne og 1,8 procent på børnepasningsområdet som konsekvens af den økonomiaftale med KL, som finansministeren har indgået med inddragelse af bl.a. velfærdsministeren, og som finansministeren har karakteriseret som et ”velskabt barn”?”

”Hvordan forestiller ministene sig konkret, at landets kommuner skal prioritere anderledes, hvis der skal bruges flere penge på børnepasning og folkeskoleområdet inden for de meget stramme rammer, som er fastlagt i den økonomiaftale, som finansministeren har indgået med inddragelse af bl.a. velfærdsministeren?”

”Ministrene bedes med udgangspunkt i mindst tre konkrete kommuner anvise konkret, hvordan der i praksis ville kunne prioriteres anderledes, så områder som børnepasning og folkeskoler prioriteres højere, end kommunerne har haft mulighed for inden for de meget stramme rammer, som er fastlagt i den økonomiaftale, som finansministeren har indgået med inddragelse af bl.a. velfærdsministeren?”

 

Svar:

 

·               Rammerne for den kommunale økonomi aftales mellem regeringen og KL, og det er en hjørnesten i det kommunale selvstyre, at kommunerne herefter selv prioriterer ressourcerne inden for disse rammer.

 

·               Derfor er tallene for udviklingen pÃ¥ børnepasningsomrÃ¥det og folkeskoleomrÃ¥det resultatet af kommunernes lokalpolitiske prioriteringer – og disse kan jeg ikke redegøre for i detaljer.

 

·               Men jeg gætter pÃ¥, at prioriteringen bl.a. skal ses i sammenhæng med, at børnetallet er faldende i 2009, og at kommunerne fornuftigt nok tilpasser kapaciteten pÃ¥ serviceomrÃ¥derne til dette.

 

·               Det er en naturlig konsekvens af kommunernes prioriteringsmuligheder, at udgifterne pÃ¥ sektoromrÃ¥derne varierer fra Ã¥r til Ã¥r i kommunen og pÃ¥ tværs af kommunerne.

 

·               PÃ¥ dagtilbudsomrÃ¥det varierer udgifterne i budget 2008 pÃ¥ tværs af kommunerne mellem under 30.000 kr. pr. 0-10 Ã¥rig og over 50.000 pr. 0-10 Ã¥rig. Landsgennemsnittet ligger omkring 40.000 kr. pr. 0-10 Ã¥rig.

 

·               PÃ¥ folkeskoleomrÃ¥det varierer udgifterne i budget 2008 mellem ca. 32.000 kr. pr. 7-16 Ã¥rig og ca. 60.000 kr. pr. 7-16 Ã¥rig. Landsgennemsnittet ligger pÃ¥ ca. 45.000 kr. pr. 7-16 Ã¥rig.

 

·               Det er bl.a. udtryk for forskellige lokale behov og mÃ¥der at indrette omrÃ¥derne pÃ¥.

 

·               Set i lyset af de betydelige variationer mellem kommunerne er det beskedne fald i udgifterne til de to sektoromrÃ¥der ganske begrænset – og det er endda før der er indregnet konsekvenserne af faldende børnetal.

 

·               Og set i et internationalt perspektiv ligger udgifterne til de to sektoromrÃ¥der ogsÃ¥ ganske højt. Ifølge OECD’s seneste opgørelse har vi faktisk de næsthøjeste udgifter til børnepasning i forhold til BNP blandt OECD landene. Og vi ligger i top 3 med hensyn til OECD’s sammenligning af udgifterne til folkeskolen.

 

         *        *        *

 

·               Hvad jer derimod kan redegøre for i detaljer er, at regeringen i sommer indgik en god aftale om kommunernes økonomi for 2009 med KL.

 

·               Der er tale om en god aftale, hvor kommunerne i 2009 kan videreføre serviceniveauet fra 2008. Aftalen tager sÃ¥ledes udgangspunkt i 2008 budgettet, som vi løfter med 650 mio.kr. som følge af udviklingen pÃ¥ det specialiserede socialomrÃ¥de.

 

·               Hertil kommer et generelt løft af serviceudgifterne i 2009 pÃ¥ 350 mio.kr. til bedre service.

 

·               Herudover tilføres kommunerne i 2009 ca. 880 mio.kr. til initiativer som led i kvalitetsreformen, herunder trepartsaftalerne.

 

·               Og der er enighed mellem regeringen og KL om, at kommunerne gennem omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse kan frigøre et rÃ¥derum pÃ¥ 1 mia.kr. i 2009. Det tilvejebragte rÃ¥derum skal anvendes i kommunerne til bedre service til borgerne.

 

·               Endelig udmøntes der 1 mia.kr. fra regeringens kvalitetsfond i 2009 med henblik pÃ¥ at løfte de fysiske rammer pÃ¥ dagtilbuds-, folkeskole- og ældreomrÃ¥det.

 

·               Der er med andre ord ikke tale om en stram ramme for 2009.

 

·               Kommunernes budgetter for 2009 viser, at kommunerne under ét budgetterer i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og KL.

 

·               I forbindelse med budgetprocessen ønskede kommunerne dog at ”veksle” en del af deres serviceudgifter til anlægsudgifter, hvilket regeringen imødekom.

 

·               Dette afspejler sig ogsÃ¥ i de vedtagne budgetter, hvor serviceudgifterne ligger knap 0,7 mia. kr. under det aftalte niveau. Til gengæld ligger anlægsudgifterne 0,4 mia. kr. over det aftalte niveau.

 

·               Samlet set er der skabt gode rammer for kommunernes økonomi i 2009, der kan danne grundlag for at levere en god service til borgerne af høj kvalitet.