Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 27.11.08
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 15. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 6 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Bonne (SF).
Â
â€Ministeren bedes oplyse, om den kommunale styrelseslov rummer mulighed for oprettelse af egentligt Ø-rÃ¥d pÃ¥ småøerne, som kan udstyres med reel kompetence i forhold til færgedrift, lægebetjening undervisning mv.? Kan man i forlængelse heraf forestille sig dele af kultur- og fritidsbudgetter fordeles af et Ø-rÃ¥d?â€
Svar:
Den kommunale styrelseslov giver mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse nedsætter udvalg, hvorved øboeres interesser kan blive repræsenteret.
I medfør § 17, stk. 4, i den kommunale styrelseslov kan en kommunalbestyrelse nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.
Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning, og kan i den forbindelse udpege medlemmer uden for kommunalbestyrelsen til et sådan udvalg. Et sådan udvalgs medlemmer kan ikke vælges ved direkte valg.
Kommunalbestyrelsens adgang til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence er særdeles begrænset, og adgangen hertil er yderligere begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter. Adgangen er endvidere navnlig begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes forhold.
En kommunalbestyrelses adgang til at tillægge et særligt udvalg en opgave til selvstændig varetagelse er således begrænset.
En kommunalbestyrelse har endvidere efter lovens § 65 d adgang til at nedsætte såkaldte lokaludvalg. Kommunalbestyrelsen kan udpege medlemmer uden for kommunalbestyrelsen til sådanne udvalg. Der er ikke hjemmel til, at medlemmer af lokaludvalg vælges ved direkte valg.
Lokaludvalg kan - med min godkendelse - tillægges visse opgaver til selvstændig varetagelse. De opgaver, der kan henlægges til et lokaludvalgs selvstændige varetagelse, er udtømmende angivet i den kommunale styrelseslovs § 65 d, stk. 2.
Det fremgår heraf, at bl.a. opgaver efter folkeskolelovens kapitel 6, der vedrører styrelsen af kommunens skolevæsen, kan henlægges til et lokaludvalg.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen til et lokaludvalg henlægge opgaver, kommunen kan varetage efter de uskrevne retsregler om kommunernes opgavevaretagelse. En sådan opgave vil f.eks. kunne bestå i at administrere en af kommunalbestyrelsen fastsat pulje inden for et givent område, herunder f.eks. kultur- og fritidsområdet.
Endelig kan jeg oplyse, at det i forbindelse med kommunalreformen ved § 44 i lov om revision af den kommunale inddeling blev sikret, at tidligere fastsatte vilkår om en kommunalbestyrelses forpligtelse til nedsættelse af ø-udvalg opretholdes. Det medfører, at hvor der før kommunalreformen var en forpligtelse for en kommunalbestyrelse til at nedsætte et ø-udvalg, består der fortsat efter kommunalreformen en forpligtelse i den nye sammenlagte kommune til at etablere et ø-udvalg på uændrede vilkår. Det er i nogle tilfælde i disse vilkår fastsat, at øboernes repræsentanter i udvalget vælges ved direkte valg på øen.
Karen Jespersen