Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 04.11.2008
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 14. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 5 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Bonne (SF).
Â
â€Med henvisning til vedlagte artikel fra Roskilde Dagblad den 9. oktober 2008 anmodes ministeren at svare pÃ¥, hvorvidt ministeren med ansvar for det kommunale omrÃ¥de agter at foranstalte en nærmere undersøgelse af, hvorvidt Roskilde ByrÃ¥d har vedtaget et lovligt budget?â€
Svar:
Det fremgår af spørgsmålet og den vedlagte artikel, at der er tale om en konkret sag vedrørende Roskilde Byråds behandling af kommunens budget for 2009.
Velfærdsministeriet har den 12. oktober 2008 modtaget en henvendelse om samme spørgsmål fra fem byrådsmedlemmer i Roskilde Kommune.
I den anledning kan jeg oplyse, at tilsynet med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende, jf. § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008). Det er sÃ¥ledes Statsforvaltningen Sjælland, der fører tilsyn med Roskilde Kommune.Â
Velfærdsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for statsforvaltningerne, herunder Statsforvaltningen Sjælland, men ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som statsforvaltningen har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, eller har alvorlig karakter.
Jeg har således ikke mulighed for at tage spørgsmålet om lovligheden af Roskilde Kommunes budget for 2009 op til behandling, før Statsforvaltningen Sjælland har udtalt sig herom.
Jeg kan til orientering oplyse, at Velfærdsministeriet ved brev af dags dato har videresendt henvendelsen fra de 5 byrådsmedlemmer i Roskilde Kommune til Statsforvaltningen Sjælland til eventuel videre foranstaltning. Endvidere er kopi af dette spørgsmål med bilag og besvarelsen heraf sendt til Statsforvaltningen Sjælland.
Karen Jespersen