Københavns Kommune                                                                              

RÃ¥dhuset

1599 København V

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedrørende rammerne for et ungdomshus i Københavns Kommune.

   

Ved e-mail af 3. oktober 2007 til Statsforvaltningen Hovedstaden har Københavns Kommune anmodet statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om rammerne for, at kommunen kan stille et hus til rådighed som et åbent tilbud til den alternative ungdomskultur i Københavns Kommune.

 

Følgende fremgår af kommunens henvendelse:

 

”Før og efter rydningen af Huset Jagtvej 69 har Københavns Kommune blandt andet i dialog med repræsentanter for de unge vurderet mulighederne for at stille et hus til rådighed for de unge i København som led i kommunens udbud af kulturelle aktiviteter til den alternative ungdomskultur.

 

Fra de unges side er det tilkendegivet, at de ubetinget ønsker, at kommunen stiller et hus vederlagsfrit til rådighed for de unge som selvstyrende hus uden indblanding eller kontrol fra kommunens side med huset og/eller aktiviteterne heri.

 

Kommunen har vurderet, at kommunen ikke under henvisning til kommunalfuldmagtsreglerne har mulighed for at imødekomme dette ønske. Der henvises i den forbindelse til kommunens vedlagte notat med fakta om Københavns Kommunes handlemuligheder i forhold til et nyt ungdomshus

 

Kommunen har således forholdt sig til de begrænsninger som umiddelbart følger af kommunalfuldmagtsreglerne, som de er beskrevet i den kommunalretlige litteratur og tilsynspraksis.

 

I den aktuelle situation har kommunen, jf. vores telefonsamtale i dag, behov for en vejledende udtalelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden om, hvad mindstekravet vil være for at kommunen lovligt kan stille et hus vederlagsfrit til rådighed for de unge til ungdomskulturelle aktiviteter, herunder om kommunen i givet fald som en forudsætning herfor vil være forpligtet til at indgå en aftale med repræsentanter for de unge om driften af huset, løbende at sikre sig, at de brandsikkerhedsmæssige forhold i huset er i orden, at huset er et åbent tilbud til alle unge, og at der ikke foregår ulovlige aktiviteter i huset.”

 

Statsforvaltningens kompetence

 

Statsforvaltningen skal indledningsvis oplyse, at det tilsyn, som statsforvaltningen udøver over for en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale

forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. § 48, i den kommunale styrelseslov.

 

Med udtrykket retsgrundlag menes i denne forbindelse offentligretlig lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger.

 

Statsforvaltningen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af den offentligretlige lovgivning og offentligretlige retsgrundsætninger.

 

Statsforvaltningens kompetence omfatter ikke den lovgivning, der gælder ens for kommuner og private, eller spørgsmål af privatretlig karakter, herunder spørgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt og i privatretlige kontraktsforhold.

 

Statsforvaltningens kompetence viger i det omfang, hvor kommunens afgørelse kan påklages til anden administrativ myndighed.

 

Efter kommunestyrelseslovens § 50, kan statsforvaltningen udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser.

 

Efter denne bestemmelse kan statsforvaltningen også efter anmodning fra kommunen afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition, inden kommunen træffer en beslutning.

 

En sådan vejledende udtalelse omhandler alene lovligheden af en kommunal disposition eller undladelse i henhold til den lovgivning, hvis overholdelse statsforvaltningen er beføjet til at prøve i medfør af § 48.

 

Statsforvaltningens udtalelse

 

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune på ulovbestemt grundlag kan yde støtte til forskellige aktiviteter skal afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, kommunalfuldmagtsreglerne.

 

Efter de nævnte grundsætninger kan en kommune yde støtte til aktiviteter, i det omfang kommunen selv ville kunne udføre de pågældende aktiviteter. Der skal således være en kommunal interesse i aktiviteten.

 

Da kommunens henvendelse ikke ses at vedrøre spørgsmålet om, hvad der nærmere ligger i begrebet ”kommunal interesse”, har statsforvaltningen henset til sagens hastende karakter valgt ikke nærmere at redegøre herfor.

 

Det skal dog hertil bemærkes, at ”ungdomskulturelle aktiviteter” som udgangspunkt vil ligge indenfor de opgaver, en kommune lovligt kan varetage.

 

I det omfang den støttemodtagende kreds/forening tillige varetager ikke-kommunale formål, herunder ulovlige aktiviteter, er kommunen forpligtet til at sikre sig, at støtten alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet.

 

Når kommunen i eget regi stiller en ydelse til rådighed for borgerne indenfor kommunalfuldmagtens rammer, skal denne ydelse stå som et åbent tilbud til alle borgere. Hvor det er relevant, kan der dog ud fra saglige hensyn opstilles begrænsninger.

 

Når kommunen støtter en aktivitet gennem f.eks. en forening, må det på samme måde være et krav, at der er lige adgang til aktiviteten for alle, eller at eventuelle begrænsninger er saglige i forhold til aktiviteten.

 

Kommunen er således, når der ydes støtte, herunder i form af vederlagsfri rådighed over en ejendom, som minimum forpligtet til at sikre sig, herunder føre tilsyn med, at ovennævnte betingelser for ydelsen af støtten vedvarende opfyldes.

 

Da en kommune står forholdsvis frit, når den tager stilling til om, og i hvilket omfang ulovbestemt støtte skal ydes, har kommunen herudover adgang til at stille yderligere betingelser for ydelsen af støtte, for så vidt disse betingelser er saglige og respekterer de forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. lighed og proportionalitet.

 

Hvordan kommunen praktisk udøver og administrerer det efter kommunalfuldmagten pligtmæssige tilsyn samt fører tilsyn med, at eventuelle yderligere vilkår overholdes, herunder ved indgåelse af eventuelle kontrakter, ligger udenfor statsforvaltningens kompetence at udtale sig om.

 

For så vidt angår kommunens spørgsmål om, hvorvidt kommunen vil være forpligtet til at indgå en aftale med repræsentanter for de unge om driften af huset samt løbende at sikre sig, at de brandsikkerhedsmæssige forhold i huset er i orden, skal det alene bemærkes, at kommunen ved at stille en ejendom vederlagsfrit til rådighed som udgangspunkt bevarer sine rettigheder og pligter som ejer af den pågældende ejendom, herunder vedrørende drift og sikkerhedsforanstaltninger, i det omfang disse opgaver efter lovgivningen påhviler ejer og ikke bruger.

 

Det ligger dog udenfor statsforvaltningens kompetence at udtale sig om, hvorvidt og hvorledes kommunen kan og bør sikre sig adgang til at kunne udøve disse rettigheder og pligter, da dette vedrører regler, der gælder for både offentlige og private. Der henvises herved til det ovenfor anførte om statsforvaltningens kompetence.

 

Statsforvaltningen skal, for så vidt angår overholdelsen af sådanne regler om for eksempel brandsikkerhed, renovation, miljø, m.v., henvise kommunen til at rette henvendelse til de relevante myndigheder, der administrerer disse områder. Herunder kan kommunen søge afklaret, hvorvidt kommunen helt eller delvis kan lade de kommunen påhvilende ejerrettigheder og –pligter overgå til brugerne af ejendommen.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Katrine Harlou

souschef