"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel i Jyllandsposten 5. december 2008 om ventetider for behandling af torturofre, og ministeren bedes oplyse, om de lange ventetider, som fremgår af artiklen, er tilfredsstillende?"
Jeg er enig i, at en ventetid på op til 2½ år på behandling på et af de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge er for lang tid. Det var også på grund af de lange ventetider, at der i begyndelsen af 2007 blev nedsat en arbejdsgruppe med det formål at se på, hvordan den enkelte patient inden for de nuværende rammer, hurtigere kan tilbydes visiterende undersøgelse med henblik på at udpege, hvilket tilbud der er det rigtige for vedkommende.
Arbejdsgruppens arbejde resulterede i begyndelsen af 2008 i en rapport, som gav anbefalinger om, hvordan man indenfor de nuværende ressourcemæssige rammer kan sikre hurtigere visiterende undersøgelser med henblik på at udpege det rigtige behandlingstilbud for den enkelte.
I anbefalingerne indgår også, hvordan der kan tilbydes relevante tilbud, indtil behandlingen startes. Rapporten er udsendt til regionerne med henblik på at kunne indgå som inspiration i forbindelse med tilrettelæggelsen af behandlingen for den omhandlede patientgruppe.
Dertil kommer, at der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i foråret i år blev afsat i alt 75 mio. kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten i årene frem til og med 2011. Midlerne udmøntes dels om et løft af fritvalgsrammerne til de tre private behandlingssteder omfattet af reglerne om frit valg, dels som puljemidler til projekter, som regionerne står som ansvarlige for. Regionerne kan herunder vælge at inddrage private leverandører i projekterne. Puljemidlerne er netop udmeldt, og kommer til udbetaling i løbet af de næste tre år.
Det er min forventning, at vi med disse puljemidler vil fÃ¥ nedbragt ventetiden til behandling pÃ¥ de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge.Â