KOU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra de seks fynske kommuner, til velfærdsministeren

Kære borgmestreTak for henvendelsen ved brev af 25. november 2008 på vegne af de seks fyn-ske kommuner, Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfartog Assens Kommuner. I henvendelsen henvises til en rapport fra KREVI omkommunernes økonomiske grundvilkår i 2007, hvor de seks kommuner erblandt de kommuner, for hvilke KREVI opgør de højeste beløb pr. indbygger idet, som de kalder for basisunderskud.Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at denne rapports hovedkonklusion er, atkommunernes økonomiske grundvilkår for 2007 er blevet væsentligt mere ligeefter finansieringsreformen, idet der sammenlignes med de tilsvarende opgjortevilkår for 2003-2005. Da havde 35 pct. af landets kommuner et opgjort basisun-derskud på mere end 3.000 kr. pr. indbygger mod i 2007 kun 7 pct. ifølgeKREVI’s undersøgelse. De højeste underskud var endvidere væsentligt højere iopgørelsen fra før reformen, hvor de daværende fynske kommuner også allehavde et opgjort basisunderskud.Finansieringsreformen indebar en række væsentlige ændringer i tilskuds- ogudligningssystemet – bl.a. er det generelle udligningsniveau øget, og bloktil-skuddet fordeles efter indbyggertal mod før beskatningsgrundlag. Ændringernebetyder, at det generelle system i langt højere grad end før fanger de forskelligekommunale vilkår op, hvor der i det tidligere system var behov for en lang ræk-ke særlige ordninger.I beregningerne i tilknytning til lovpakken om finansieringsreformen sås de sam-lede ændringer i kommunernes finansiering således også isoleret set at haveen opgjort positiv virkning for Svendborg, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Middelfartog Assens Kommune.

Jeg har flere forbehold over for de metoder, som KREVI anvender til at opgøredisse såkaldte basisunderskud. Bl.a. kan jeg fremhæve, at opgørelsen af for-skellen mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftspres er baseretpå regnskabstal, mens der i tilskuds- og udligningssystemet anvendes et op-gjort socioøkonomisk indeks. Kommunerne ligger lavere i forhold til landsgen-nemsnittet, når der måles ud fra det socioøkonomiske indeks, end når der må-les ud fra de realiserede sociale udgifter i de kommunale regnskaber. Dennelavere placering på det socioøkonomiske indeks fremhæves i henvendelsensom et problem for de seks fynske kommuner.Det socioøkonomiske indeks opgøres på baggrund af en række objektive krite-rier, som vedrører beskæftigelsessituation, uddannelses- og indkomstniveau,boligforhold, etnisk herkomst og flere andre forhold hos indbyggerne i kommu-nerne. De anvendte kriterier er i statiske analyser, foretaget af Velfærdsministe-riets Finansieringsudvalg, fundet at have en sammenhæng med kommunaleforskelle i sociale udgifter. Der kan således også opgøres en forholdsvis tætsamvariation mellem det samlede opgjorte socioøkonomiske udgiftsbehov for2007 og de sociale udgifter i kommunernes regnskaber for 2007.Der må forventes, at der er kommunespecifikke afvigelser mellem kommunensplacering i udgiftsfordelingen efter henholdsvis realiserede udgifter og det so-cioøkonomiske indeks. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at de realiseredeudgifter alene kan ses som en indikator for udgiftsbehovet, idet udgifterne kanvære påvirkede af lokale prioriteringer, effektivitet osv. KREVI problematiserersåledes også selv i rapporten anvendelsen af realiserede udgifter i rapportensopgørelse.Det kan i den forbindelse nævnes, at der i tilskuds- og udligningssystemet fxtages højde for, at der kan være ekstra omkostninger forbundet med en belig-genhed i et geografisk område med en relativt lav tilgængelighed. Det er tilfæl-det for de seks fynske kommuner, hvilket er afspejlet i et kriterium for gennem-snitlig rejsetid til andre indbyggere. Dette kriterium er dog rent beregningstek-nisk henregnet til det demografiske udgiftsbehov – til forskel for det socioøko-nomiske udgiftsbehov.I Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg gennemføres et arbejde, som bl.a.omhandler en vurdering af behovet for justeringer i de socioøkonomiske kriterierog deres vægte. Baggrunden er, at der i aftalen om en kommunal finansierings-reform indgår, at partierne skal vurdere et sådant evt. behov i folketingsåret2008-09, hvilket primært skal ses i relation til finansieringsomlægningen på detspecialiserede sociale område og den forventede udgiftsudvikling på førtids-pensionsområdet. Der ventes dog også at skulle ske en vurdering af behovetfor justeringer i tilskuds- og udligningssystemet i tilknytning til den aftalte finan-sieringsomlægning på beskæftigelsesområdet, som forventes at have en virk-ning for kommunernes sociale udgifter fra 2010.