Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
f-spsm/KOU 32 08-09 |
2. dfhaksft.dk
Dato: 5.12.08
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 14. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 32 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Â
â€Hvilke regler gælder for kommunernes anbringelse af skatteborgernes penge i aktier?â€
Svar:
Efter § 44 i den kommunale styrelseslov skal kommunale midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en betryggende forvaltning af kommunens midler. Bestemmelsen er således båret af hensynet til, at kommunale aktiver ikke må anvendes til spekulation med risiko for formuetab.
§ 44 angiver udtømmende, hvordan kommunerne kan investere deres likvide midler. Bestemmelsen indebærer bl.a., at kommunerne ikke umiddelbart kan investere i aktier.
Bestemmelsen indebærer endvidere bl.a., at de typer investeringsbeviser, som kommuner kan anbringe deres likvide midler i, er sådanne, som fonde efter bekendtgørelse nr. 367 af 11. maj 2004 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler (fondsbekendtgørelsen) kan anbringe deres midler i.
Efter fondsbekendtgørelsens 7, stk. 1, kan anbringelse ske i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsbeviser og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger mv. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning. Det er en betingelse, at investerings- eller placeringsforeningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om,
1. at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2. at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller
3. at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.
Kommunerne er således ikke afskåret fra at anbringe deres likvide midler i investerings- og placeringsforeninger, som investerer i aktier, når disse foreninger opfylder ovennævnte betingelser.
Kommunerne har ikke herudover mulighed for at investere deres likvide midler i aktier.
Karen Jespersen