Kommunaludvalget 2008-09
KOU Alm.del
Offentligt
OVERBLIK OVER DET DANSKEINNOVATIONSFREMMESYSTEMOG
HOVEDFORMÅLENE MED DENDANSKE INNOVATIONSPOLITIK
Innovationsfremmesystemet for danske virksomheder1. Indledning
>
Formålet med dette notat er at give en fælles forståelse for, hvad der i dag udgør detoffentlige innovationsfremmesystem, som danske virksomheder har adgang til. I nota-tet beskrives innovationsfremmesystemets funktioner og organisatorisk set-up samtsammenhængen mellem det nationale og internationale innovationsfremmesystem.
2. Hvad er innovationInnovation handler om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi - fx gennem nyeserviceydelser, produkter, processer, organisationsformer osv. Innovation kan foregå ialle typer af virksomheder og organisationer. Der kan være mange forskellige kilder ogdrivkræfter til virksomhedernes innovation, heriblandt medarbejdere, brugere, nyforskning og teknologi, samarbejdspartnere, priskonkurrencen mv. Der skelnes oftemellem inkrementel innovation - som er de gradvise forbedringer af eksisterende pro-dukter, ydelser og processer - og radikal innovation, som er de store forandringer, fxhelt nye måder at producere på eller kommunikere på. Definitionen af innovationsbe-grebet i Danmark følger den internationalt anerkendte definition af innovation, somogså OECD og EU anvender.
OECD’s og EU’s definition af innovationInnovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vareeller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisato-risk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet moden forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring ellerorganisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, menkan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterendeviden og teknologier.
3. Hvad er formålet med innovationsfremmesystemetInnovationsfremmesystemets hovedformål er at understøtte virksomhedernes innova-tionsevne – og aktiviteter samt sikre en effektiv spredning og kommercialisering af nyeforskningsresultater, viden og idéer i erhvervslivet - herunder at fjerne barrierer herfor.Væsentlige områder er:>>>Innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forsk-ningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden,Forskning og teknologisk udviklingSamarbejde og formidling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannel-sesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, andre videninstitutioner og virk-somheder,Tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,
>
2
>>>>Tilførsel af rådgivning og risikovillig kapital til innovative virksomhederTilførsel af innovationskompetencer til virksomhederInternationalt samarbejde om udvikling og udnyttelse af viden og teknologi
Innovationsfremmesystemet udgør en central del af de rammebetingelser, der har somsærlige opgave at understøtte virksomhedernes innovationsaktiviteter og videnspred-ning i erhvervslivet, herunder mellem den offentlige og private sektor.Det kan ses som det system af aktører, institutioner og virkemidler, der står for imple-menteringen af innovationspolitikken. Gode innovationspolitiske rammebetingelser in-debærer bl.a. følgende:> Der skal være høj kvalitet i de rammer, institutioner, virkemidler og ydelser,som indgår i innovationsfremmesystemet – dvs. at de skaber mærkbare effekteri virksomhederne i form af bl.a. styrket innovationsevne.> Der skal være en grundlæggende og langsigtet videnopbygning i videninstitu-tionerne, der gør dem i stand til kontinuerligt at være på teknologisk forkant ogdermed en relevant sparringspartner for virksomhederne.> Innovationsfremmesystemet skal evne at favne, at virksomhedernes innova-tionsaktiviteter kan have meget forskellige karakter, og at der er mange forskel-lige kilder og drivkræfter til innovation. Det skal have høj fleksibilitet, så dethurtigt kan tilpasses ændringer i erhvervslivets behov, og være sammenhæn-gende, så det er overskueligt og brugervenligt.> Der skal være et samfundsmæssigt rationale og værdi i innovationsfremmesy-stemets ydelser, fx at der er en synergieffekt i, at staten udbyder en service ellerat staten korrigerer en markedsfejl. Bl.a. ved at støtte op om innovationsaktivite-ter, som virksomheder ikke kan gennemføre selv på grund af manglende videnog kompetencer, for stor risiko, svag virksomhedsøkonomisk incitament ellervanskelig adgang til samarbejdspartnere mv.
4. Hvordan ser det offentlige innovationsfremmesystem udInnovationsfremmesystemet består af de rammer, institutioner, instrumenter og virke-midler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation, og som er finansierethelt eller delvist af det offentlige. Det er følgende:>>>>>>>>>FoU-baseret teknologisk serviceInnovationsnetværkInnovationsprojekterUdbydere af risikovillig kapital og faciliteterRådgivning og videncentreUdbydere af uddannelse og kompetenceudviklingEnheder og instrumenter til kommercialisering af offentlig forskningInnovation i den offentlige sektorInternationaliseringsinstrumenter ift. innovationsfremme
3
>Der kan identificeres en række grundlæggende funktioner på det udførende niveau iinnovationsfremmesystemet. Det er funktioner, som man typisk vil finde i et moderneinnovationsfremmesystem, og som man derfor normalt også vil kunne genfinde i eneller anden form i andre OECD-landes innovationsfremmesystemer.Kernefunktioner er den indsats, der har innovationsfremme i erhvervslivet som et ho-vedformål eller væsentligt formål. Understøttende funktioner er den indsats, der harinnovationsfremme som et delformål eller langsigtet formål.De understøttende funktioner vil ofte også indgå i andre dele af de offentlige virksom-hedsrettede systemer, fx erhvervsfremmesystemet, iværksættersystemet, uddannelses-systemet, forskningssystemet, miljørrådgivningssystemet mv.Skemaet neden for viser de forskellige grundlæggende funktioner i innovationsfrem-mesystemet samt de specifikke institutioner og virkemidler, der p.t. udgør henholdsviskernefunktioner og understøttende funktioner.
Funktion
Formål
Specifikkekernefunktioner
Specifikke understøttendefunktioner
FoU-baseretteknologisk service
At opbygge forskningsbaseredeteknologiske kompetencer, hjemtageviden fra udlandet, og stille det tilrådighed for dansk erhvervsliv, mhp.at skabe innovation.
9 GTS-institutter (VTU)E-business center(VTU)
Innovationsnetværk
At skabe platforme for matchmakingog innovationssamarbejde mellemvirksomheder og videninstitutioner.
27 Innovationsnetværk(VTU)Andre netværk (FVM)Ca. 35-40 puljer (VTU,ØEM, UM, KEM, MIM,FVM, Regionerne)Højteknologifonden(VTU)Det strategiskeForskningsråd (VTU)Det Frie ForskningsrådGrundforskningsfonden8 universiteterØvrige forskningsinstitutionerSygehuse
Innovationsprojekter
At fremme forskellige former forinnovationsaktiviteter i virksomheder-ne gennem direkte og indirekte støtte.
Forskning
At fremme, at der udføres forskningaf høj kvalitet, der skaber innovationog værdi for dansk erhvervsliv ogsamfund.
Udbydere af risikovilligkapital og faciliteter fornye innovativevirksomheder
At skabe vækst og innovation i nyeog etablerede virksomheder medvækstpotentiale ved at tilvejebringerisikovillig kapital i form af lån ellerinvesteringer samt kompetancer ogkontor- og forskningsfaciliteter.
Vækstfonden (ØEM)Innovationsmiljøer(VTU)
7 forskerparkerIKT-vækstmiljø
4
>FunktionFormålSpecifikkekernefunktionerSpecifikke understøttendefunktioner
Rådgivning ogvidencentre
At yde forskellige former for rådgiv-ning og vejledning, der understøttervirksomhedernes innovationsproces-ser, herunder vejledning om offentligeinnovationstilbud.
Dansk Design Center(ØEM)Patent- ogVaremærke-styrelsen (ØEM)Opfinderrådgivningen(VTU)
Regionale væksthuseErhvervssservicecentreDansk Standard,
Udbydere af uddannelseog kompetenceudvikling
At fremme, at højt kvalificeretarbejdskrafts og studerendesinnovationskompetencer bringes ianvendelse
ErhvervsPhD (VTU)Videnpiloter (VTU
IDEAØresund EntrepreneurshsipAcademySelvstændighedsfondenUddannelser og kurser medinnovationsfokus
Enheder og instrumentertil kommercialisering afoffentlig forskning
At fremme at offentlig forskningkommercialiseres, blandt andetgennem teknologioverførsel,patentering, spinouts og modning afopfindelser.
13 tech transenheder(VTU)Proof of concept (VTU)
Innovation i denoffentlige sektor
Fremme innovation i den offentligesektor, men som samtidig også har endirekte betydning for innovation ierhvervslivet.
IKT-infrastrukturPulje om arbejdskraft-besparende teknologierPulje om medarbejderdreveninnovation i offentlig sektor
Internationaliseringaf innovation
At fremme danske virksomhedersinternationale innovationsaktiviteter,blandt andet via matchmaking ogvidensamarbejde med udenlandskepartnere samt informere, rådgive ogpå anden vis understøtte danske virk-somheders muligheder i EU’s 7. ram-meprogram
3 Innovationscentre(UM og VTU)Innovationspakker(UM)Gazelle Growth (VTU)Eurocenter (VTU)EU-forprojektstøtte(VTU og FVM)GTS-internationaleaktiviteter (VTU)
Nationale innovations-programmer, der er åbne forudenlandsk deltagelse.BoP-facility –off/priv.Partnerskaber medudviklingslande
Som det fremgår af skemaet indeholderkernefunktionerneen bred vifte af tilbud tilvirksomheders innovationsaktiviteter i form af adgang til bl.a. teknologisk service,kompetencer, viden, forskning og rådgivning, netværkssamarbejde, risikovillig kapitalog fysisk infrastruktur mv.
5
>Funktionen ”innovationsprojekter” er en samlebetegnelse for en række puljer, somvirksomheder kan søge eller deltage i. Puljerne har forskelligt fokus, idet de retter sigmod at adressere forskellige former for innovationsbehov i virksomhederne og samti-dig sigter på udnytte forskellige samfundspotentialer. Puljerne har bl.a. fokus på sam-arbejde med videninstitutioner om forskning og innovation, brugerdreven innovation,energi-, miljø- og fødevareinnovation, international innovation og regional udvikling.Disse overskrifter udgør således vigtige temaer i den offentlige innovationsindsats. Detskal endvidere bemærkes, at en række af puljerne også kan støtte forskellige typer afaktiviteter nævnt under andre funktioner i skemaet, bl.a. forskning, netværk samt ud-dannelser og kompetencer.Der er en række institutioner og virkemidler, der har særlig fokus på at udnytte kom-mercialiseringsmulighederne i den offentlige forskning eller på anden vis at få bragtden offentlige forskning i anvendelse i erhvervslivet, herunder via offentligt/privatsamspil. Det gælder bl.a. tech trans-enheder, proof-of-concept-virkemidlet, innova-tionsnetværk samt visse innovationsprogrammer.Endelig er der en række institutioner og virkemidler, der har særlig fokus på at fremmedanske virksomheders internationale innovationsaktiviteter og/eller hjemtagning af in-ternational viden til danske virksomheder. Det gælder bl.a. de tre relativt nyetableredeinnovationscentre, programmerne Innovationspakker og Gazelle Growth samt GTS-in-stitutternes internationale aktiviteter. Hertil kommer, at mange af de nationale innova-tionsprogrammer er åbne for deltagelse af udenlandske virksomheder ogvideninstitutioner, med henblik på at tilføre danske virksomheder international viden.Det gælder fx alle programmer under VTU.En række af de tiltag, der sigter på at fremme innovation i den offentlige sektor, vilsamtidig også virke som en understøttende funktion for innovation i private virksom-heder, idet de baserer sig på offentligt-privat samspil om innovation.Endelig er det en vigtig understøttende funktion at give virksomheder vejledning omoffentlige innovationstilbud. Denne funktion udføres af mange aktører, heriblandt denlokale erhvervsservice, de regionale væksthuse, innovationsnetværk, GTS-institutter,universiteter og andre videninstitutioner.
5. Internationale forsknings- og innovationsprogrammer,hvor Danmark deltagerDanske virksomheder har mulighed for at gøre brug af det internationale innovations-fremmesystem, som Danmark er en del af i kraft af, at vi betaler medlemsbidrag tilEU, andre fælleseuropæiske organisationer så som ESA, ESO og CERN samt Nordiskministerråd (NMR). Hovedparten af EU’s indsats inden for innovationsfremme ud-møntes via det 7. rammeprogram for forskning og udvikling, der er opdelt i en rækketema og særprogrammer - herunder CIP, der er EU’s specifikke innovationsprogram(især for SMV’er).
6
>Internationale forsknings- og innovationsprogrammer hvor Danmark deltager:
OrganisationEU
Programmer7. rammeprogram for forskning og udvikling (herunder CIP – EU’s innovations-program), herunder særprogrammer så som Eurostars, AAL (velfærdsteknologi),Artemis (indlejrede systemer) mv.
ESA
European Space Agency. Forskningsprogrammer og indkøb af højteknologi tilanvendelse i programmerne.
ESOCERNEMBLEUREKANMR
European Southern Observatory. AstronomiprogramCentre Européen pour la Recherche Nucléaire. HøjenergifysikMolekylærbiologiVirksomhedsinitieret forskning. Bredt emnefelt.NICe, Nordforsk. Nordiske samarbejdsmidler
I forbindelse med EU’s 7. rammeprogram har Danmark meldt sig ind i en række sær-programmer under 7. rammeprogram, således at danske virksomheder har mulighedfor at deltage og få del i de udbudte EU-midler. Det drejer sig pt. bl.a. om program-merne Eurostars, AAL (Velfærdsteknologi) og Artemis (indlejrede systemer).
6. Arbejdsdelingen mellem myndighederneDer tegner sig en overordnet arbejdsdeling mellem de ansvarlige aktører, hvis manindplacerer aktørernes indsats i forhold til, hvilken erhvervsmæssig målgruppe indsat-sen retter sig mod, og hvor på kommercialiseringsskalaen fra ”forskning til marked”,hovedvægten af indsatsen ligger. Arbejdsdelingen fremgår af figuren. Med kommunal-reformen har regionerne øget fokus på regional erhvervsudvikling og innovations-fremme. Regionerne har fået mulighed for regionalt at iværksætte mange af de sammetyper af innovationsfremmeinitiativer som staten, hvilket er illustreret i figuren.
7
>Figur. Arbejdsdelingen mellem myndighederne i forhold til erhvervsmålgruppefokusog fokus i innovationsprocessen (i parentes er angivet de bevilgende organer, som deenkelte ministerier har nedsat)
Hele erhvervslivet
Videnskabsministeriet:RTI, DSF, HTF, IKT-rådet
Økonomi- ogErhvervsministeriet
Udenrigs-ministeriet
Fokuspå viden
Regionerne
Fokuspå markedet
Klima- og energiministerietMiljøministerietFødevareministeriet
Branche- eller sektorspecifik fokus
8
>Bilag. Oversigt over de offentlige innovationspuljer rettet mod virksomheder
Puljer med nationalt fokus
Tværgående puljerSamarbejde med videninstitutioner om forskning og innovationRådet for Teknologi og Innovations innovationsprojekterHøjteknologifondenDet strategiske Forskningsråd
Ansvarlig myndighed
VTUVTUVTU
Brugerdreven innovationProgram for brugerdreven innovationØEM
Ansættelse af højtuddannede i virksomhederRådet for Teknologi og Innovations videnpiloterRådet for Teknologi og Innovations erhvervsPhDVTUVTU
Innovation i den offentlige sektorInvesteringer i arbejdskraftbesparende teknologierPulje til medarbejderdreven innovation i den offentlige sektorFMØEM
Sektor- eller teknologispecifikke puljerEnergiEnergiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsprogramElForsk – effektiv elanvendelseForskEl – miljøvenlig elproduktionForskNG - udvikling af gasteknologierForskVE – små VE teknologierKEMKEMKEMKEMKEM
MiljøTeknologipuljen for jord- og grundvandsforureningTilskud til miljøeffektiv teknologiVirksomhedsordningen (miljøindsats)Miljøstyrelsens Program for BekæmpelsesmiddelforskningProduktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrienProduktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrøntMIMMIMMIMMIMMIMMIM
FødevarerInnovationsloven (fødevarer)Erhvervsudvikling – forarbejdning (fødevarer)Erhvervsudvikling – det primære jordbrugFVMFVMFVM
9
>Puljer med internationalt fokus
Puljens navnForprojekter til EU’s 7. rammeprogramEurostars (internationalt samarbejde)Artemis (indlejrede systemer)AAL (velfærdsteknologi)BoP-facility - Offentlige Private Partnerskaber (udviklingslande)Innovationspakker (international rådgivning)GazelleGrowth programmet (global vækst)
Ansvarlig myndighedVTUVTUVTUVTUUMUMVTU
Puljer med regionalt fokus
Puljer der dækker alle landets regionerDen Europæiske RegionalfondDen Europæiske SocialfondPuljer i Region NordjyllandRegionalt innovationsmiljø i NordjyllandVirksomheder i VækstInternationalt Center for InnovationVidenspredning mellem erhvervslivet og Aalborg UniversitetPuljer i Region MidtjyllandFornyelse og vækst – Midtjyllands erhvervudviklingsstrategiVækstmidt – virksomhedsudviklingsprogram for vækstSMVPuljer i Region SyddanmarkSyddanske styrkepositioner og spirende klyngerOplevelsesøkonomi - nye forretningsområder og oplevelsesfyrtårneDet sunde livIntelligent og effektiv energiudnyttelsePuljer i Region SjællandVækstforums Sjællands erhvervsudviklingsstrategiPuljer i Region HovedstadenErhvervsudviklingsstrategien for Region HovedstadenBornholms Vækstforum - initiativer inden for innovationsområdet
Ansvarlig myndighedØEMØEM
Region NordjyllandRegion NordjyllandRegion NordjyllandRegion Nordjylland
Region MidtjyllandRegion Midtjylland
Region SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion SyddanmarkRegion Syddanmark
Region Sjælland
Region HovedstadenBornholm
10
>FinansieringNedenfor er det søgt opgjort, hvor mange offentlige midler, der er afsat til de forskel-lige kernefunktioner i innovationssystemet i 2008. De offentlige bevillinger til de un-derstøttende funktioner i innovationssystemet er ikke opgjort.
Kernefunktion
Bevillinger 2008 (mio. kr.)
Teknologisk ServiceInnovationsnetværk/centreInnovations- og strategiske forskningsprogrammer/puljerUdbydere af risikovillig kapitalKommercialiering af offentlig forskning
278783.20312627
I alt
3.715
I 2008 er afsat i alt ca. 3,7 mia. kr. til innovationssystemets kernefunktioner.
Ansvarlig myndighed
Midler 08 (mio. kr.)
VTUØEMUMKEMMIMFVMRegionerne
1.869592Ca. 1440792241Ca. 500
I alt
3.715
11
>Hvem står bag overblikket?Overblikket er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe nedsat af Rådet forTeknologi og Innovation og Videnskabsministeriet i 2008. Formålet er at skabe etbedre overblik over de samlede offentlige innovationstilbud.Arbejdsgruppen består af følgende ministerier: Fødevareministeriet, Klima ogEnergiministeriet, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet(formand) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet.Endvidere består arbejdsgruppen af følgende organisationer: DI, Dansk Erhverv,Håndværksrådet, Finansrådet, Landbrugsraadet, DJØF/AC, Dansk Erhvervsakademi,Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Danske Regioner.
12
