Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 18. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 5. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 21 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 21:

 

”Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 5. november 2008 om samrådsspørgsmål C, D og E vedrørende OPP-projekter i forhold til anlægslofter i kommunerne, jf. KOU alm. del - samrådsspørgsmål C, D og E.”

 

 

Svar:

 

Hermed fremsendes det talepapir, der har ligget til grund for den mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmålene.

 

Det talte ord gælder.

 

Samrådsspørgsmål C: ”Ministeren bedes gøre rede for hvilken politisk strategi der ligger bag den kendsgerning, at leasede bygninger og OPP-modeller er undtaget for anlægsloftet i kommunerne”

 

Besvarelse af samrådsspørgsmålet

 

Anlægsbegrænsningen har ikke til formål at fremme OPP:

 

·        Det lyder som om spørgsmÃ¥let bygger pÃ¥ den misforstÃ¥else, at anlægsrammen har til formÃ¥l fremme anvendelse af OPP-modeller ved at gøre dem til et mere attraktivt alternativ for kommunerne

 

·        Jeg mÃ¥ med det samme slÃ¥ fast, at det er ikke intentionen med anlægsrammen. Og det er heller ikke den reelle virkning af den.

 

·        Lad mig forklare hvorfor:

 

Rammer for både anlæg og service:

 

·        Rammerne for kommunernes udgifter omfatter bÃ¥de anlægsudgifter og serviceudgifter – hver for sig.

 

·        Hvis en kommune selv opfører en bygning, vil udgifterne hertil indgÃ¥ i kommunens anlægsudgifter. Hvis kommunen i stedet leaser eller lejer en bygning vil kommunens udgifter hertil indgÃ¥ i serviceudgifterne

 

·        Et OPP-projekt medfører typisk, at en kommune indgÃ¥r en aftale om leje eller leasing af en bygning ejet af et privat selskab. Kommunens udgifter hertil vil – ligesom det er tilfældet med anden leje/leasing – indgÃ¥ i serviceudgifterne

 

·        En kommune har derfor ikke mulighed for at omgÃ¥ rammerne ved at leje eller lease – heller ikke i forbindelse med OPP-projekter

 

Forskel på 2008 og 2009:

 

·        Der er forskel pÃ¥ ordningerne for henholdsvis 2008 og 2009.

 

·        For 2008 er der tale om en individuel ordning. Der er ikke tale om, at regeringen har fastsat et overordnet anlægsloft – men derimod om at kommunerne søges fastholdt pÃ¥ et udgiftsniveau svarende til de kommunale budgetter for 2008. Hvis kommunernes samlede anlægsudgifter eller serviceudgifter for 2008 overskrider budgettet, vil der blive tale om nedsættelse af bloktilskuddet i de kommuner, som har overskredet budgettet.

 

·        For 2009 har regeringen og KL aftalt en samlet ramme for henholdsvis de kommunale anlægsudgifter og de kommunale serviceudgifter. I overensstemmelse med aftalesystemet gælder rammerne for kommunerne under ét. For 2009 kan der sÃ¥ledes ikke opgøres en individuelle rammer for den enkelte kommune. Hvis kommunerne under ét overskrider de aftalte rammer, kan finansministeren beslutte helt eller delvist at undlade at udbetale den betingede del af bloktilskuddet for 2009.

 

Særligt for 2008:

 

·        For 2009 er der tale om en kollektiv service- og anlægsramme for kommunerne under ét, mens der for 2008 er tale om individuelle rammer svarende til den enkelte kommunes budgetterede serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter.

 

·        De individuelle rammer for 2008 kan betyde, at en kommune f.eks. kan opleve anlægsrammen som mere snærende end servicerammen.

 

·        Det ville i princippet kunne betyde, at en sÃ¥dan kommune kunne have et ønske om at indgÃ¥ et OPP-projekt med henblik pÃ¥ at mindske anlægsudgifterne – uagtet at det medfører højere serviceudgifter.

 

·        Men det kunne ogsÃ¥ gÃ¥ den anden vej. Servicerammen kunne opleves mest snærende, hvilket sÃ¥ skulle tilskynde til traditionelt byggeri frem for OPP.

 

·        Det mÃ¥ under alle omstændigheder anses for en meget teoretisk mulighed, at en kommune vælger at indgÃ¥ et OPP-projekt af hensyn til den individuelle anlægsramme i 2008. Der er tale om en ordning, der kun har virkning for 2008, og hvor loven blev vedtaget i forÃ¥ret 2008. Det vil næppe med denne tidshorisont være muligt at iværksætte et OPP-projekt, indgÃ¥ en aftale og igangsætte byggeriet sÃ¥ hurtigt, at det har væsentlig betydning for fordelingen af kommunens udgifter allerede i 2008.

 

Overvejelser om leje/leasing i anlægsbegrænsningen i 2008:

 

·        Man kunne selvfølgelig have overvejet, at lade leje- og leasing aftaler omfatte af anlægsbegrænsningen for 2008. SÃ¥ ville der være fuld ligestilling.

 

·        Men hvis lejeaftaler ogsÃ¥ skulle omfattes af anlægsbegrænsningen, ville det gøre ordningen mere kompliceret. Der er tale om en kortvarig ordning, der kun har virkning indtil udgangen af 2008.

 

Sammenfatning:

 

·        Rammerne for kommunernes udgifter omfatter bÃ¥de serviceudgifter og anlægsudgifter. En kommune har derfor ikke mulighed for at omgÃ¥ rammerne ved at leje eller lease – heller ikke i forbindelse med OPP-projekter

 

·        De individuelle rammer i 2008 kunne i princippet tilskynde til OPP frem for traditionelt byggeri, hvis en kommune oplevede anlægsrammen som den mest snærende. Men det kunne ogsÃ¥ gÃ¥ den anden vej, hvis kommunen oplevede servicerammen som den mest snærende.

 

·        Det er under alle omstændigheder urealistisk at forestille sig, at den individuelle anlægsramme for 2008 skulle medføre øget anvendelse af OPP-modeller i kommunerne, nÃ¥r den korte tidshorisont for ordningen i 2008 sammenholdes med den tid det tager at iværksætte et OPP-projekt.

 

·        Skulle leje-/leasing aftaler være omfattet af anlægsbegrænsningen for 2008 ville ordningen blive unødigt kompliceret.

 

Samrådsspørgsmål D: ”Ministeren bedes gøre rede for, hvorfor kommunerne ikke, sidestillet med OPP-løsningen til opførelse af for eksempel nye skoler, selv kan låne pengene til finansiering af byggeriet udenom anlægsloftet, og dermed selv stå som byg- og driftsherre?”

 

Besvarelse af samrådsspørgsmålet

 

Der er ikke indført særlige lånebegrænsninger i 2008 eller 2009:

 

·        Det lyder som om spørgsmÃ¥let bygger pÃ¥ den misforstÃ¥else, at der skulle være indført særlige begrænsninger for kommunernes lÃ¥ntagning i forbindelse med anlægsbegrænsningen i 2008.

 

·        Der er ikke indført særlige lÃ¥nebegrænsninger i hverken 2008 eller i 2009.

 

·        De gældende regler for kommunernes lÃ¥ntagning betyder, at kommunernes adgang til at optage lÃ¥n er begrænset. Det er der ikke noget nyt i, og det har ikke noget med den aktuelle anlægsbegrænsning at gøre.

 

OPP er også omfattet af lånereglerne:

 

·        BÃ¥de traditionelle anlægsprojekter, hvor kommunen selv er bygherre, og OPP-projekter er omfattet af lÃ¥nereglerne og den begrænsning af kommunernes lÃ¥ntagning, der ligger heri.

 

·        Udgangspunktet for lÃ¥nereglerne er, at kommunerne selv skal finansiere deres investeringsudgifter, dog med visse undtagelser og visse dispensationsmuligheder, som jeg vil komme ind pÃ¥ senere.

 

·        En kommune der ønsker at opføre en bygning, vil derfor som udgangspunkt ikke kunne lÃ¥nefinansiere anlægsudgifterne til opførelsen.

 

·        Hvis kommunen vælger en OPP-model, afholder kommunen ikke selv anlægsudgifterne, men indgÃ¥r i stedet en aftale om leje af bygningen, som opføres og ejes af et privat selskab.

 

·        IndgÃ¥elsen af denne lejeaftale vil ogsÃ¥ være omfattet af lÃ¥nereglerne. LÃ¥nereglerne sidestiller nemlig leje af bygninger med lÃ¥ntagning. Derfor skal en kommune, der indgÃ¥r en lejeaftale, deponere et beløb svarende til værdien af den lejede bygning.

 

·        Deponeringen har til formÃ¥l at neutralisere den likviditetsgevinst, som kommunen ellers kunne opnÃ¥ ved at indgÃ¥ en lejeaftale frem for selv at opføre eller købe en tilsvarende bygning.

 

·        FormÃ¥let med at sidestille lejeaftaler – og dermed ogsÃ¥ OPP-projekter – med lÃ¥ntagning er at undgÃ¥, at det ene alternativ vælges frem for det andet alene af finansielle Ã¥rsager.

 

Lånepuljer kan søges til traditionelle projekter såvel som OPP:

 

·        LÃ¥nereglerne giver kommunerne mulighed for at optage lÃ¥n pÃ¥ enkelte omrÃ¥der, fx forsyningsomrÃ¥det. Hvis en kommune ønsker at optage lÃ¥n til andre formÃ¥l, kan det kun ske efter dispensation fra Velfærdsministeriet.

 

·        Velfærdsministeriet kan meddele dispensation til lÃ¥noptagelse fra de sÃ¥kaldte lÃ¥nepuljer. LÃ¥nepuljerne aftales med KL for et Ã¥r ad gangen i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for det pÃ¥gældende Ã¥r.

 

·        For 2009 er der bl.a. aftalt en pulje til investeringer i folkeskoler pÃ¥ 500 mio. kr. Der har de foregÃ¥ende Ã¥r været afsat lignende folkeskolepuljer. Puljen kan søges bÃ¥de til traditionelle anlægsprojekter og til OPP-projekter.

 

·        For 2009 er der i alt aftalt lÃ¥nepuljer for 1 mia. kr., som kan søges bÃ¥de til traditionelle projekter og til OPP-projekter.

 

Særlig lånepulje til OPP:

 

·        Der er herudover aftalt en særlig lÃ¥nepulje pÃ¥ 100 mio. kr., som har til formÃ¥l at fremme offentlig-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter. Puljen kaldes ogsÃ¥ ”OPP-puljen”.

 

·        Puljen skal ses i lyset af, at der i kommunerne kan være en vis tøven ved nye projekttyper som OPP.

 

·        Derfor har der været enighed med KL om at give disse projekter en vis fortrinsstilling i form af en særlig lÃ¥nepulje.

 

·        Det skal dog understreges, at valget af OPP frem for en traditionel løsning bør være begrundet i en forventning om, at der kan opnÃ¥s konkrete effektiviseringsgevinster ved OPP-løsningen. OPP bør ikke vælges alene af finansielle Ã¥rsager.

 

·        Derfor gives der kun dispensationer fra OPP-puljen til projekter, hvor kommunen kan vise, at der vil være konkrete effektiviseringsgevinster forbundet med at anvende OPP-modellen.

 

Sammenfatning:

 

·        Der er ikke indført nye begrænsninger i kommunernes lÃ¥neadgang i forbindelse med anlægsbegrænsningen for 2008.

 

·        De lÃ¥nebegrænsninger, der gælder, er langt fra nye, og de gælder for OPP-projekter lige sÃ¥ vel som for traditionelle projekter, hvor kommunen selv er bygherre.

 

·        Kommunerne kan fÃ¥ lÃ¥neadgang, ved at ansøge om dispensation fra de lÃ¥nepuljer, der hvert Ã¥r aftales med KL.

 

·        For 2009 er der aftalt lÃ¥nepuljer for i alt 1,1 mia. kr. bl.a. til folkeskoleinvesteringer. Ud af de 1,1 mia. kr. kan 1 mia. kr. søges til traditionelle projekter sÃ¥vel som OPP-projekter, mens 100 mio. kr. er forbeholdt en særlig pulje til OPP og lignende projekter.

 

·        Ã…rsagen til den særlige OPP-pulje er, at der kan være en vis tøven ved nye projekttyper som OPP, og derfor har der været enighed med KL om at give disse projekter en vis fortrinsstilling i form af en særlig lÃ¥nepulje.

 

·        Der lægges dog stor vægt pÃ¥, at OPP ikke bør vælges alene af finansielle Ã¥rsager, men at valget bør være begrundet i en forventning om, at der kan opnÃ¥s konkrete effektiviseringsgevinster ved OPP-løsningen.

 

 

Samrådsspørgsmål E: ”Ministeren bedes gøre rede for, hvilke tanker ministeren har gjort sig om den regionalpolitiske udvikling og udviklingen af udkantsområder, når det med OPP-modellen til opførelse af nye skoler, de facto kun bliver muligt at bygge store skoler til en værdi af trecifrede millionbeløb, og dermed umuligt for en kommune underlagt anlægsloftet enten at bruge penge på renovering eller bygning af mindre skoler.”

 

Besvarelse af samrådsspørgsmålet

 

Anlægsbegrænsningen er indført af hensyn til konjunktursituationen:

 

·        Jeg er nødt til at slÃ¥ fast, at anlægsbegrænsningen for 2008 er indført af hensyn til konjunktursituationen. Den har hverken det formÃ¥l eller den effekt at fremme anvendelsen af OPP, og den er heller ikke rettet mod udkantsomrÃ¥derne.

 

·        Anlægsbegrænsningen for 2008 gÃ¥r ud pÃ¥, at vi beder kommunerne om at overholde deres egne anlægsbudgetter. Baggrunden er den aktuelle konjunktursituation med højt kapacitetspres og meget lav ledighed. Derfor mÃ¥ den offentlige sektor være tilbageholdende med anlægsaktiviteten for ikke at sætte økonomien yderligere under pres.

 

·        Der ligger altsÃ¥ ikke nogen regionalpolitisk overvejelse bag anlægsbegrænsningen og heller ikke et ønske om at fremme OPP.

 

OPP-skole i Langeland Kommune:

 

·        Jeg kan forestille mig, at det spørgeren henviser til, er opførelsen af en ny stor skole i Langeland Kommune efter OPP-modellen.

 

·        Velfærdsministeriet har meddelt Langeland Kommune en ekstraordinært stor deponeringsfritagelse i forbindelse med opførelsen af denne skole. Dette hænger sammen med Langeland Kommunes stilling som en særlig kategori af vanskeligt stillet kommune i 2007, der betød, at kommunen indgik en sÃ¥kaldt udviklingsaftale med ministeriet med henblik pÃ¥ at skabe en langsigtet bæredygtighed i kommunens økonomi. Deponeringsfritagelsen indgik som led i denne udviklingsaftale.

 

·        Det var et ønske fra kommunens side, at opføre en ny skole af en størrelse, der giver mulighed for, at samle alle øens overbygningselever pÃ¥ én skole. Kommunen forventer herved at opnÃ¥ bÃ¥de faglige gevinster og driftsbesparelser.

 

·        Det var ogsÃ¥ et ønske fra Langeland Kommune selv, at den nye skole skulle opføres efter OPP-modellen, da kommunen herved forventer at kunne opnÃ¥ effektiviseringsgevinster.

 

·        Der er altsÃ¥ ikke tale om, at ministeriet pÃ¥ den ene eller den anden mÃ¥de har trukket skolens størrelse eller anvendelsen af OPP-modellen ned over hovedet pÃ¥ Langeland Kommune. Det er kommunens egen idé og ønske.

 

Udkantsområder generelt:

 

·        Mere generelt mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt, at udkantsomrÃ¥derne har gode muligheder for levere en god service til borgerne.

 

·        Og det gÃ¥r fremad pÃ¥ det omrÃ¥de: KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut – har netop udgivet en rapport, som viser at ligheden i kommunernes økonomiske grundvilkÃ¥r bliver større. Det betyder at kommunerne er stillet mere lige med hensyn til at kunne tilbyde borgerne nogenlunde det samme serviceniveau ved samme skatteprocent.

 

·        KREVI peger pÃ¥, at den øgede lighed hovedsageligt skyldes finansieringsreformen, som trÃ¥dte i kraft i 2007. Finansieringsreformen indebar bl.a. et højere udligningsniveau til gavn for de vanskeligt stillede kommuner, herunder kommuner i udkantsomrÃ¥derne.

 

Afslutning:

 

·        Der ligger ikke regionalpolitiske overvejelser bag anlægsbegrænsningen og heller ikke et ønske om at fremme OPP. Anlægsbegrænsningen for 2008 gÃ¥r simpelthen ud pÃ¥, at vi af hensyn til konjunktursituationen beder kommunerne om at overholde deres egne anlægsbudgetter.

 

·        Jeg forestiller mig, at dét spørgeren tænker pÃ¥, nÃ¥r han refererer til store OPP-skole-projekter i udkantsomrÃ¥der, er den nye skole i Langeland Kommune. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom pÃ¥, at i den sag har bÃ¥de skolens størrelse og anvendelsen af OPP-modellen været et ønske fra kommunens side – det er ikke noget ministeriet har trukket ned over hovedet pÃ¥ kommunen.

 

·        I forhold til udkantsomrÃ¥derne mere generelt, mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt, at udkantsomrÃ¥derne har forudsætningerne for levere en god service til borgerne. I den forbindelse synes jeg det værd at fremhæve, at en ny undersøgelse fra KREVI netop viser, at ligheden mellem kommunerne er blevet større, med hensyn til at kunne tilbyde borgerne nogenlunde det samme serviceniveau ved samme skatteprocent.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Niels Jørgen Mau