Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

BJS/ J.nr. 2008-8082

Folketingets Kommunaludvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. november 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 13. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 (KOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 2:

 

”Ministeren bedes kommentere artikelrækken i Lolland-Falsters Folketidende om Guldborgsund Kommunes salg af fællesantenne-net i kommunen, der henvises til Lolland-Falsters Folketidende den 27. juni side 5, den 9. september side 4, den 16. september side 4, den 27. september side 3 og den 2. oktober side 3?””

 

Svar:

 

Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål nr. S 60 stillet den 9. oktober 2008 kan kommunerne normalt frasælge deres aktiver uden restriktioner.

 

Af elforsyningslovens § 37 følger det dog, at kommunerne skal registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af loven eller virksomheder, som direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksomheder.

 

Kommunernes registreringer skal årligt indberettes til Energitilsynet, som herefter meddeler Velfærdsministeriet de godkendte rådighedsbeløb for de enkelte kommuner, og Velfærdsministeriet reducerer på dette grundlag den enkelte kommunes statslige bloktilskud med 40 eller 60 procent efter reglerne i § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Tilsvarende bestemmelser findes i varmeforsyningsloven samt vand- og spildevandsforsyningsloven. Endvidere findes en bestemmelse om modregning ved afståelse af naturgasforsyningsanlæg.

 

Som jeg også tidligere har oplyst, har jeg ingen aktuelle planer om en regulering af kommunernes indtægter fra salg af antenneanlæg. Jeg vil dog overveje, om det er et spørgsmål, der kan være relevant at inddrage i de kommende forhandlinger med KL om kommunernes økonomi for 2010.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Niels Jørgen Mau Â