Kommunaludvalget 2008-09
KOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 24. juli 2009
NMJ/ J.nr. 2009-5156
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 26. juni2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 153 (KOU Alm. del).
Spørgsmål nr. 153:”Ministeren bedes kommentere artiklerne side 8, 9, 10 og 11 under overskrif-ten "Ældrebyrde dræner øerne for penge" i tidsskriftet "Kommunen" torsdagden 18. juni 2009, jf. KOU alm. del - Bilag 93."
Svar:De nævnte artikler i bladet ”Kommunen” bygger på en befolkningsfremskriv-ning til 2025. Befolkningsfremskrivningen viser en betydelig vækst i andel afindbyggere over 65 år i hele landet fra det nuværende niveau til det forven-tede niveau i 2025. Væksten vil ikke være ensartet i alle landets kommuner,og artiklerne bygger på, at fremskrivningen viser en højere vækst i antallet afindbyggere over 65 år i ø-kommunerne i forhold til resten af landet. Det vilifølge artiklerne på længere sigt belaste ø-kommunernes økonomi.Der er ikke tvivl om, at andelen af indbyggere over 65 år vil vokse i alle deleaf landet. Men der kan være mere usikkerhed om, i hvilket omfang vækstenvil være højere i udkantsområderne – herunder ø-kommunerne – end i re-sten af landet. Det vil blandt andet afhænge af, om ø-kommunerne gennem-fører initiativer med henblik på at gøre områderne attraktive og tiltrække nyeborgere. Det kan i den forbindelse nævnes, at Fanø Kommunes borgmesteri artiklen fremhæver, at Fanø Kommune har vendt udviklingen og nu ser entilflytning af personer i den erhvervsaktive alder.I den forbindelse må det således også fremhæves, at sådanne langsigtedebefolkningsfremskrivninger på kommuneniveau vil være behæftet med storusikkerhed i forhold til flyttemønstre og hvor mange børn, der fødes.
2
Med hensyn til den økonomiske belastning af et stort antal ældre i kommu-nen skal det bemærkes, at dette forhold i vidt omfang fanges op i den kom-munale udligningsordning. Størstedelen af det udgiftsbehov, der ligger tilgrund for udligningen, opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning,hvor netop de ældre aldersgrupper vejer tungt. Det kan i den forbindelsenævnes, at der også i dag er betydelige forskelle mellem kommunerne iforhold til befolkningens alderssammensætning. F.eks. varierer andelen af65 årige og derover i de enkelte kommuner på nuværende tidspunkt mellem11-28 pct.I opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov tages bl.a. også højde for virk-ninger at et eventuelt fald i befolkningstallet, hvilket særligt kan være rele-vant for et antal ø-kommuner og kommuner i udkantsområder øvrigt.Regeringen er meget opmærksom på, at der er et generelt behov for medforholdsvis jævne mellemrum at følge op på, om opgørelsen af kommuner-nes udgiftsbehov i udligningen fortsat er dækkende for de faktiske forhold.Herudover indgår en kommunes beskatningsgrundlag i udligningen. Det vilsige, at hvis en kommunes skattegrundlag falder, f.eks. som følge af en sti-gende andel pensionister, vil kommunen i vidt omfang blive kompenseret fordet faldende skattegrundlag gennem udligningen.Der afsættes endvidere årligt midler til særtilskud til vanskeligt stillede kom-muner, og der ydes således særtilskud til bl.a. et antal ø-kommuner. Endeligskal det bemærkes, at der i udligningsloven er afsat et særligt tilskud til enrække ø-kommuner, som således modtager et årligt tilskud begrundet i de-res specielle situation.Alt i alt kan der konkluderes, at det for det første er usikkert, præcist i hvilketomfang ø-kommunerne vil opleve en større ældrebyrde, og for det andet, atder i udbredt grad – både i det generelle tilskuds- og udligningssystem samtvia særlige ordninger - tages højde for ø-kommunernes særlige vilkår.
Karen Ellemann/ Nils Majgaard Jensen