Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål V

”I et kommende åbent samråd bedes ministeren redegøre for,hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at foretage for atimødegå den stigende arbejdsløshed i udkantsområderne se-nest eksemplificeret ved fyringerne hos Vestas.”

Besvarelse af samrådsspørgsmål V

Vi befinder os midt i en verdensomspændende finansiel ogøkonomisk krise. Vi befinder os i en situation, hvor ledighe-den stiger over hele landet, men hvor nogle landsdele er sær-ligt hårdt ramt. I fremtiden står vi derfor overfor store be-skæftigelsespolitiske udfordringer.Så hvor er vi på vej hen? Har ”Dansk økonomi kurs imod af-grunden?”, som Knud Heinesen udtrykte det under krisen i1979.Nej, det har den ikke. Situationen er en anden i dag. Den-gang befandt Danmark sig i slutningen af et årti præget afoliekrise og et stort underskud på betalingsbalancen.I dag – 30 år senere – befinder vi os i slutningen af et årtipræget af succes. Vi har haft økonomisk vækst og flere årmed konstant faldende ledighed. Pengene er ikke fosset ud afstatskassen – vi har ført en fornuftig og ansvarlig økonomiskpolitik.

Derfor har vi nu overskud til at sætte skatten ned og sætteskub i økonomien. Det betyder ikke, at regeringen kan af-værge den globale krise, men vi kan forhåbentlig begrænseskaderne. Og det gør vi på flere forskellige fronter. Lad migbare nævne nogle af dem.Regeringens samlede skattepolitik betyder allerede i år, at enfaglært arbejderfamilie sparer godt 31.000 kroner. Til næsteår slår forårspakken igennem. Så letter vi skatten på den sidsttjente krone med 7,5 procent. Det er en historisk stor lettelse.Derudover har vi sikret hjælpepakker til erhvervslivet ogbankerne, og vi fremrykker en række trafikinvesteringer. Vihar åbnet en pulje til renoveringer i private hjem. Og vi giverkommunerne mulighed for at lave investeringer for to milli-arder kroner i år.Disse og andre initiativer vil stimulere økonomien og øgebeskæftigelsen. Der er tale om mange skridt, som får oslangt, når det handler om at få hele Danmark – også ud-kantsområderne - helskindet igennem krisen.Der er ganske vist nogle, der mener, at regeringen skal hoppeud i krisen med samlede ben og sætte alt på et bræt med énstor forkromet vækstpakke. Dem, der påstår, at der findes enhurtig og nem løsning på krisen, stikker danskerne blår i øj-nene. Tro mig! Hvis regeringen kunne ordne krisen ved atudskrive en stor check, så havde vi allerede gjort det!Så nej, vi er ikke på vej mod afgrunden. Men vi har en langstrækning foran os, som er op ad bakke. Også når det kom-mer til at få de ledige i arbejde.

Beskæftigelsespolitikken kan hjælpe

Som beskæftigelsesminister står jeg naturligvis med en storudfordring, nu, hvor ledigheden stiger. Heldigvis ligger derallerede en klar linje, som kan vise os vej ud af krisen.Siden regeringen overtog magten i 2001, har vi fulgt kursenom at få ”flest muligt i arbejde – hurtigst muligt”. Og det erfaktisk en kurs, der holder – takket være den aktive beskæf-tigelsespolitik.Den aktive beskæftigelsespolitik har vist sig at være det bed-ste værn imod langtidsledighed og marginalisering. Det vilogså gælde nu, hvor konjunkturerne er vendt og ledighedener begyndt at stige.Der er selvfølgelig folk, der stiller sig kritiske over for denaktive linje: ”Kan det virkelig betale sig at sætte tidligt indover for de ledige, når udsigterne til at få et job alligevel erså lange”, spørger nogle?Mit svar er helt klart: Ja, det kan godt betale sig!For jo længere tid, man går ledig, jo større er risikoen for, atman aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen. Det erdet brutale faktum – også efter finanskrisen er fejet ind overlandet. Og det gælder uanset, hvem der er beskæftigelsesmi-nister.Vi ved også, at det hjælper at søge job fra første ledigheds-dag. Næsten halvdelen [48 pct.] af dem, der kom på dagpen-ge eller kontanthjælp i januar, var i job igen inden udgangenaf februar.Nu er det, som sagt, en anden situation end den, vi har væretvant til. Der bliver flere ledige om buddet, og der bliver fær-re ledige job. Men det betyder ikke, at man som ledig skalindstille jobsøgningen. Det betyder til gengæld, at jobsigtet

skal indstilles lidt bedre. Når målskiven bliver mindre – ja,så må vi sigte noget bedre.Regeringen har derfor indgået en bred politisk aftale om atforbedre og målrette aktiveringen mere. Aftalen bygger påforslag fra LO og DA og åbner blandt andet for, at ufaglærteog kortuddannede kan uddanne sig til social- og sundheds-hjælpere. Vi målretter altså de aktive tilbud mod områdermed gode jobmuligheder.

Vi sætter ind før ledigheden rammer

Men vi stopper ikke her. Vi sætter også ind, allerede indenledigheden melder sig.Derfor skaber vi mere fleksible regler for arbejdsfordeling.Vi putter flere penge i varslingspuljen. Vi har oprettet etvarslingsberedskab. Og vi sikrer bedre overvågning af udvik-lingen på arbejdsmarkedet.De ekstra midler til varslingspuljen og oprettelsen af et nati-onalt varslingsberedskab giver jobcentrene bedre mulighederfor at hjælpe dem, der er truet af ledighed. Forankringen ibeskæftigelsesregionerne sikrer blandt andet, at indsatsen erkoordineret på tværs af kommunerne, og at den går i gangstraks efter, der er varslet fyringer. Formålet er at finde nybeskæftigelse til de varslede, allerede inden de er blevet le-dige.Dette er blandt andet sket i forbindelse med de 315 varsledefyringer på Vestas Vingefabrik i Nakskov. Allerede få timerefter gik Vestas, Lolland kommune og BeskæftigelsesregionHovedstaden og Sjælland i gang med at udarbejde en plan.Planen angiver, hvordan Jobcenter Lolland bedst hjælper devarslede medarbejdere med at finde et nyt arbejde.

I Jobcenter Ringkøbing-Skjern ruster man sig også til de ca.700 fyringer fra Vestas i Lem. Blandt andet ved at hjælpe devarslede med at skifte til brancher såsom ældreplejen og tu-ristindustrien.Vi kan gøre meget, men der findes ikke nogen mirakelkur,når en stor virksomhed som Vestas rammes af massefyrin-ger. Det rammer alt andet lige et udkantsområde hårdt, hvisområdets store virksomhed lukker eller varsler massefyrin-ger.Det betyder dog ikke, at kommunen i udkantsområdet ståralene med problemet eller udgiften. Staten hjælper kommu-nerne, og kommunerne hjælper hinanden. Det gælder også,når kommunerne overtager ansvaret for de forsikrede ledigeher til august.For at sikre bæredygtigheden i den enkelte kommune vedsærligt store udsving i ledigheden indfører regeringen nu enforsikringsordning, som kompenserer kommuner, der har enledighedsudvikling, som er 5 procentpoint dårligere endlandsdelsgennemsnittet.Også i regi af de regionale vækstfora er der hjælp at hentefor udkantsområderne. Vækstfora arbejder for at skabe ram-mer og strukturer, der styrker den regionale vækst og er-hvervsudvikling. De igangsætter innovation, ny teknologi,uddannelse og iværksætteri.Danmark modtager hvert år 500 mio. fra EU, hvor minimum35 procent kommer udkantsområderne til gavn. Disse midlersuppleres krone for krone af kommunale, regionale, statsligeeller private midler.Jeg vil gerne afslutningsvis igen understrege, at regeringenser med stor alvor på den økonomiske krise og de påvirknin-ger, den har i hele landet, også i udkantsområderne. Og jeg5