Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K

Kirkeudvalget har ved brev af 20. november 2008 (KIU alm. del – spørgsmål 8) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikler i Kristeligt Dagblad d. 13. november 2008 ”Folkekirken får nu kniven af økonomerne” og ”Frygt for at management-styring kvæler folkekirken”.

 

 

Svar:

Jeg henviser til mit indlæg ”Styring af folkekirken. Frygten er ubegrundet” i Kristeligt Dagblad d. 15. november 2008.  Indlægget er citeret i sin helhed nedenfor.

 

”Lektor, lic.theol. Povl Götke og Kristeligt Dagblads redaktion har i avisen den 13. november i fællesskab pustet en lille fjer op til en flok store og meget skræmmende høns. "Folkekirken får nu kniven af økonomerne", hedder det som overskrift på en kronik af Povl Götke, og på avisens forside hedder det med store typer: "Frygt for at managementstyring kvæler folkekirken ".

Læserne skal tilsyneladende ikke være i tvivl om, at noget er rivende galt. Der er da også noget rivende galt. Det, der er galt, er imidlertid, at de tekster, som er udgangspunkt for lektoren og avisen, på ingen måde giver dækning for de skræmmende forudsigelser. Frygten er ubegrundet.

Der er ikke tale om, at hele folkekirken – fra det mindste sogn til det største stift – nu skal styres efter det økonomiske begreb New Public Management. Der er ikke tale om at indføre en ny styreform, som kan eller vil medføre kirkelukninger eller de andre skræmmebilleder, som ridses op i avisen.

Det, der er tale om, er, at der fra den 1. januar 2009 skal indgås resultataftaler mellem på den ene side Kirkeministeriet og på den anden side de 10 stifter og de folkekirkelige institutioner, som finansieres af fællesfonden. De institutioner, der er tale om, er: Teologisk Pædagogisk Center, Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse (pastoralseminarier og efteruddannelse i København og Århus), de tre kirkemusikskoler, Det Administrative Fællesskab og Kirkeministeriets IT-kontor.

Der er ingen planer om, at der skal indgås resultataftaler med menighedsråd eller provstiudvalg – hverken i 2009 eller senere.

Det er ikke nyt, at der skal indgås resultataftaler mellem Kirkeministeriet, stifterne og de nævnte institutioner. Det blev anbefalet af Finansministeriet for fem år siden i forbindelse med en gennemgang af administrationen af fællesfonden. Stifter og institutioner fik allerede dengang af Kirkeministeriet besked om, at der på et tidspunkt ville blive indgået resultataftaler.

De resultataftaler, som Kirkeministeriet har lagt op til, skal handle om stiftsadministrationernes og institutionernes løsning af forskellige opgaver.

For stiftsadministrationerne har ministeriet foreslået, at aftalerne skal handle om det administrative arbejde i forbindelse med præsteansættelse og det administrative arbejde i forbindelse med udbetaling af løn til kirkefunktionærer og præster. Desuden har ministeriet foreslået at lade "kundetilfredshed" indgå som et element i aftalerne. Det vil sige, at man på nogle områder måler, hvordan stifternes "kunder" – og det er først og fremmest menighedsråd, provstier og præster - er tilfredse med den betjening, som de får af stiftsadministrationerne. Den gejstlige betjening af stiftets menigheder, som biskoppen har ansvar for, skal ikke indgå i resultataftalerne.

Der er altså ikke tale om et kirkeligt projekt. Det har slet ikke noget med sognene at gøre. Der er tale om et beskedent instrument, som handler om, at man i stiftsadministrationer og institutioner sammen med Kirkeministeriet sætter sig nogle mål for, hvad man gerne vil og skal præstere. Det kan forhåbentlig blive til gavn og glæde for både stifterne, institutionerne og deres medarbejdere og også for stifternes mange forskellige "brugere".”

 

 

Birte Rønn Hornbech

 

 

                                                                   /Rasmus Enemark