Folketingets Kirkeudvalg   [email protected] [email protected]

Ved brev af 4. december 2008 fra Folketingets Kirkeudvalg (alm. del – spørgsmål 20), har Kirkeudvalget bedt mig besvare følgende spørgsmål:

 

”Spørgsmål 20

Ministeren bedes oplyse, hvordan mindretalshensynet sikres i de enkelte præsteansættelsesformer.”

 

Svar:

Mindretalshensynet har til formål at tage hensyn til evt. teologiske mindretal i pastoratet. Hensynet er således ikke rettet mod stillingsindhaveren.

Mindretalshensynet er knæsat i ansættelseslovens § 11, stk. 3, der lyder således:

”   Stk. 3. Ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal kirkeministeren tage hensyn til mindretal i pastoratet.”.

Mindretalshensynet omfatter umiddelbart præstestillinger, hvor ansættelse finder sted på tjenestemandsvilkår.

Det følger af ansættelseslovens § 13, at mindretalsbeskyttelsen i lovens § 11, stk. 3, ikke omfatter præstestillinger, hvor ansættelse sker på overenskomstvilkår. Bestemmelsen i ansættelseslovens § 13, lyder således:

Ӥ 13. Bestemmelserne i §§ 9-10 og § 11, stk. 1, gælder ogsÃ¥ ved ansættelser af 1 Ã¥rs varighed eller mere af hjælpepræst med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Dette gælder dog ikke, sÃ¥fremt hjælpepræstestillingen er oprettet med henblik pÃ¥ helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsrÃ¥d.”.

I det oprindelige forslag til lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., der blev fremsat den 17. januar 1990, blev der om mindretalshensynet i § 11, stk. 3, bl.a. anført følgende i de specielle bemærkninger (FT-A, 1989-90, spalte 3727f.):

”Den nugældende regel, hvorefter kirkeministeren ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal tage hensyn til mindretal i pastoratet, foreslås videreført som § 11, stk. 3. Som det er tilfældet nu, tager bestemmelsen kun sigte på teologisk retningsbestemte mindretal. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på stillinger som hjælpepræst, jf. herved også forslaget til § 13. […]

Kirkeministeriet kan i øvrigt tilslutte sig ansættelseslovsudvalgets bemærkninger om bestemmelsen (betænkningen side 30), hvorefter der jævnligt lægges en med bestemmelsen ikke tilsigtet bastant forståelse af denne for dagen. Mindretalssynspunktet er kun et blandt flere hensyn, der bør indgå i kirkeministerens overvejelser.”.

I samme lovforslags specielle bemærkninger til § 13, blev der anført følgende (FT-A, 1989-90, spalte 3729):

”Som nævnt i de almindelige bemærkninger har menighedsrådet ikke efter de gældende regler nogen indstillings- og udtaleret med hensyn til ansættelse af hjælpepræster. […]

Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med ansættelseslovsudvalgets forslag, jf. hertil også betænkningen, side 32-33, og tilsigter at opnå en balance mellem på den ene side ønskeligheden af menighedsrådenes medvirken og på den anden side nødvendigheden af, at vikarer og bistand kan indsættes i arbejdet med kortest muligt varsel. Ligesom det er tilfældet med sognepræstestillinger, jf. § 8, stk. 3, undtages hjælpepræstestillinger, der er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.”.

Betegnelsen ”hjælpepræst” omfatter præster, der er ansat på overenskomstvilkår. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005, indførtes imidlertid betegnelsen ”sognepræst (OK)” for sognepræster, der er ansat efter bestemmelserne i overenskomst for akademikere i staten.

 

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

/ Rasmus Paaske Larsen

  Chefkonsulent