IFU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren kan redegøre for, om det er muligt at ændre Indfødsretsloven således, at en udlænding kun kan erhverve dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen er dansk statsborger, til integrationsministeren

Integrationsministeriet kan oplyse, at indfødsretslovens bestemmelser løbende erblevet ændret, således at den danske indfødsretslovgivning lever op til Danmarksinternationale forpligtelser på statsborgerretsområdet.Der er således ikke mulighed for at ændre indfødsretsloven til det foreslåede, idetden danske indfødsretslovgivning i så fald ikke længere vil leve op til Danmarksinternationale forpligtelser.Baggrunden herfor er, at Danmark blandt andet har ratificeret FN’s konvention af30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, Den europæiske konvention af 6.maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerskab og værnepligt forpersoner med dobbelt statsborgerskab, Den europæiske konvention af 6. november1997 om statsborgerret samt FN’s konvention af 20. november 1989 om barnetsrettigheder.Herudover har der i de nordiske lande været et mangeårigt samarbejde på stats-borgerretsområdet, som i 1950’erne blev formaliseret ved gennemførelse af ensar-tede lovgivninger i Danmark, Norge og Sverige. Finland og Island fulgte senere ef-ter. Der blev med baggrund i de stort set identiske statsborgerskabslove, der oprin-deligt byggede på de samme grundlæggende principper om jus sanguinis (afstam-ningsprincippet) og begrænsning af dobbelt statsborgerskab, den 15. januar 1969

indgået en aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om gennemførelse afvisse bestemmelser om statsborgerret. I 1998 tiltrådte Island den nordiske aftale.Det følger af indfødsretslovens § 1, stk. 2, at hittebarn, som bliver fundet her i riget,indtil andet oplyses, anses som havende dansk indfødsret.Bestemmelsen har eksisteret uændret siden 1950-lovens tilblivelse, men finder kunsjældent anvendelse. Bestemmelsen opfylder kravet i FN’s konvention af 30. au-gust 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter et hittebarn, der findes på denkontraherende stats territorium, medmindre andet er bevist, skal anses som født påterritoriet af forældre, der har statsborgerret i den pågældende stat. Også Den eu-ropæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret forudsætter, at hitte-børn, der ellers ville blive statsløse, får statsborgerskab i den pågældende stat.Efter indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, bliver et udenlandsk barn under 12 år, der eradopteret ved en dansk adoptionsbevilling, dansk statsborger ved adoptionen, hvisbarnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsbor-ger. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 3, at bestemmelsen finder tilsva-rende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse,der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Stk. 3 blev indføjet i be-stemmelsen samtidig med, at adoptionsloven blev ændret med henblik på en ratifi-kation af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om sam-arbejde med hensyn til internationale konventioner.Ved ændringen af indfødsretsloven ved lov nr. 1018 af 23. december 1998 blev derindført en ligestilling mellem adoptivbørn og biologiske børn, således at det ikkelængere var en betingelse, at begge adoptivforældre var danske statsborgere.Det følger herudover af indfødsretslovens § 3, at den, der er statsborger i Finland,Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhververdansk indfødsret ved over for et statsamt (nu en statsforvaltning), KøbenhavnsOverpræsidium (nu Statsforvaltningen Hovedstaden), Rigsombudsmanden på Fæ-røerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom. Erklæringherom kan afgives under nærmere betingelser, der er opregnet i bestemmelsensstk. 2-5.Endvidere følger det af indfødsretslovens § 4, at har nogen, som ved fødslen harerhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistetindfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år,indfødsretten ved over for et statsamt (nu en statsforvaltning), Københavns Over-præsidium (nu Statsforvaltningen Hovedstaden), Rigsombudsmanden på Færøerneeller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Herudoverfølger det af stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivendehar været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter athave taget bopæl her i riget over for et statsamt (nu en statsforvaltning), Køben-

havns Overpræsidium (nu Statsforvaltningen Hovedstaden), Rigsombudsmandenpå Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.Disse bestemmelser bygger på henholdsvis artikel 4 og 5 i den gældende nordiskeaftale af 14. januar 2002 om gennemførelse af visse bestemmelser om statsborger-ret.En konsekvens af en ændring af indfødsretsloven til det foreslåede ville hereftervære, at hittebørn, adoptivbørn, nordiske statsborgere og udenlandske statsborgerei øvrigt, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, men som senere har mi-stet denne, ikke automatisk eller ved erklæring ville kunne erhverve dansk indføds-ret. De pågældende ville da i stedet skulle indgive ansøgning om dansk indfødsretved naturalisation.Der er således som nævnt ikke mulighed for at ændre indfødsretsloven til det fore-slåede, idet den danske indfødsretslovgivning i så fald ikke længere vil leve op tilDanmarks internationale forpligtelser på statsborgerretsområdet. En sådan ændringvil i forhold til adoptivbørn tillige være i strid med principperne om ligestilling.

Besvarelse af spørgsmål nr. 22 stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg efter

ønske fra Søren Krarup (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og inte-

gration den 23. juni 2009 (alm. del).

Spørgsmål:

Svar: