Dato:

25. februar 2009

Kontor:

Indfødsretskontoret

J.nr.:

2009/307-193

Sagsbeh.:

LEN

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 15 stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 6. februar 2009 (Alm. Del).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen er på de rettigheder, man har som dansk statsborger, og de rettigheder man har, hvis man har fået permanent ophold i Danmark?”

Svar:

Besiddelse af dansk statsborgerskab er en betingelse for at nyde visse rettigheder, ligesom en person med dansk statsborgerskab er underkastet visse forpligtelser.

 

Som dansk statsborger har man ret til at stemme til folketingsvalg og mulighed for at stille op til Folketinget. Endvidere har man ret til at få udstedt et dansk pas samt ret til diplomatisk beskyttelse ved ophold og bopæl i udlandet. Endelig kan en person med dansk statsborgerskab ikke udvises af landet og kan heller ikke nægtes indrejse i Danmark.

 

Den vigtigste forpligtelse er værnepligten.

 

Der kan i øvrigt i det hele henvises til besvarelserne af spørgsmål 2-7 stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg til ministeren for Flygtninge, indvandrere og integration den 27. april 2007.