(FOU alm. del – Spørgsmål 98)

 

 

Spørgsmål nr. 98:

I et læserbrev skriver en af Venstres forsvarspolitikere følgende om værnepligten:

 

"For det første er værnepligten med til at gøre totalforsvaret og samfundet som helhed mere robust ved, at i tusindvis af unge har modtaget en grundlæggende uddannelse i Forsvaret og i det civile beredskab. Specielt hvis vi fremover gør mere ud af at øve det hjemlige totalforsvar, der bl.a. skal kunne indsættes ved katastrofesituationer og terrortrusler, som kræver udholdenhed og store personelstyrker i længere perioder".

Er ministeren enig i, at indsættelse af hjemsendte værnepligtige i så alvorlige situationer, som beskrevet af det pågældende folketingsmedlem fra Venstre, vil kræve en uddannel­sesmæssig baggrund, der er målrettet på opgaven, og at dette vil kræve en analyse af værnepligtsuddannelsen analogt med det, Arbejdsgruppen vedrørende Værnepligtige (AGV) foretog i forbindelse med personelloven i 1983?

Svar:

Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Beredskabsstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen af det stillede spørgsmål.

 

Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen har oplyst følgende:

 

”Forudsætningen for at aktivere totalforsvarsstyrken er, at forsvarets stående styrker, det stats­lige redningsberedskab og hjemmeværnets ressourcer i en given situation ikke er tilstrækkelige. Total­forsvarsstyrken er derfor ikke tænkt anvendt i akutfasen, men tænkes indsat med et læn­gere varsel med henblik på afløsning af og støtte til det akutte beredskab.

 

Totalforsvarsstyrkens opgavekompleks omfatter stationære opgaver med lav kompleksitet indenfor de militære opgaver bevogtning, overvågning og sikring, samt opgaver indenfor støtte til samfundets samlede beredskab, som eksempelvis almindelig hjælp til politiet.

 

Omstændighederne, hvorunder disse opgaver løses, ændrer ikke ved, at totalforsvarsstyr­ken qua værnepligtsuddannelsen samlet set besidder kompetencerne til at løse disse op­gaver i rammen af den regionale føringsstruktur.”

 

Beredskabsstyrelsen har oplyst følgende:

 

”De vær­nepligtige i det statslige redningsberedskab har allerede en særdeles omfattende uddannelses­mæssig baggrund, der er målrettet opgaverne.”

 

Jeg kan henholde mig til myndighedernes udtalelser.

 

Mere generelt kan jeg tilføje, at det naturligvis er klart, at en eventuel justering af værnepligten vil medføre, at de samlede forhold – opgaver, uddannelsens sammensætning i forhold hertil mv. – vil blive gjort til genstand for en analyse. Men jeg finder ikke for nærværende, at der er behov for at gennemføre en fornyet analyse af værnepligtens relevans, nuværende indhold m.v., som jeg også anførte i min besvarelse af FOU spørgsmål nr. 96 af samme spørger.