|
|
27. februar 2009
Har regeringen modtaget nogen former for forlydender om, at de to overdragne fanger blev udsat for overgreb i irakisk varetægt?
Til brug for min besvarelse har Forsvarsministeriet indhentet en udtalelse fra Forsvars-kommandoen. Forsvarskommandoen har i den anledning blandt andet oplyst, at forsvaret ikke har modtaget meldinger om, at de pågældende irakiske mænd skulle være blevet udsat for overgreb, mens de var i det irakiske politis varetægt fra den 7. juni 2003 til den 10. juni 2003.
Jeg kan i øvrigt henvise til følgende besvarelser, der alle angiver, at de danske styrker ikke har konstateret, at overgreb skulle have fundet sted over for tilbageholdte overladt til irakiske myndigheder:
Svar af 9. juli 2004 på spørgsmål S 4601.
Svar af 4. juni 2007 på spørgsmål S 4727.
Svar af 30. august 2007 på spørgsmål S 5733.
Svar af 24. september 2007 på spørgsmål S 6084.